Barokken følger efter renæssancen og er dateret til perioden fra 1575 til 1770, begyndende med den tidlige barok frem til ca. 1650, efterfulgt af højbarokken mellem 1650 og 1720. Den sene barokperiode var fra 1720 til ca. 1770. Denne periode er også kendt som rokoko. Den italienske maler
Caravaggio anses for at være en af grundlæggerne af barokken. Han malede realistisk med stærke kontraster mellem lys og mørke. Hans forbilleder var folk fra folket.
Barokken var en epoke fuld af pragt og pomp og pragt. Renæssancens klart strukturerede kunst blev overtaget, men alt blev overdrevet. Magt og rigdom skulle vises frem. Ved hoffet kunne man nyde enhver form for luksus, men almindelige mennesker lagde ikke mærke til det. I denne periode blev der bygget vigtige klostre, kirker og slotte. Stukkatur, buede ornamentale elementer, putti og frem for alt masser af guld var kendetegnende. Versailles Slot ved Paris, Dresden Zwinger eller Belvedere Slot i Wien er velkendte eksempler. Barokhaver og -parker var også en del af de storslåede paladser.
Baroktidens malere er blandt de mest berømte og vigtige malere. Ud over
Caravaggio i Italien, har den spanske
Diego Velazquez og
Rubens og
Rembrandt fra Nederlandene. Ud over de mange religiøse malerier blev der også malet landskaber og billeder af det almindelige hverdagsliv.