Albert Anker anses for at være en af de mest fremtrædende repræsentanter for realistisk genremaleri i Schweiz.
Rørende hverdagsscener, fortrinsvis med børn, er hans passion og giver ham berømmelse, anerkendelse og mange bestillinger. Hans toårige teologistudier kan betragtes som hjørnestenen for hans intensive satsning på sociale spørgsmål samt hans engagement i den schweiziske Jean-Jaques Rousseaus og Johann Heinrich Pestalozzis lære.
Efter at have opgivet sine studier gav Anker efter for sin passion og tog til Paris for at studere kunst. Især værkerne Nicolas Poussins imponerede maleren. Snart udstillede han regelmæssigt sine egne værker i Paris-salonen, hvilket var ensbetydende med en udmærkelse og en garanti for succes for enhver kunstner på hans tid. Børnene i Ankers værker er optaget af deres aktiviteter, og de går til dem uden hastværk, men rask og gladeligt.
Maleriet "The Grandfather Tells a Story" fra 1884 viser et idyllisk landsbybillede, der afslører indbyggernes harmoniske sameksistens i hverdagen. De fire børn hænger som fortryllede i hænderne på bedstefaren, som tydeligvis har en spændende historie at fortælle. Et fredfyldt øjeblik, som maleren har fanget, og som beskueren misundeligt griber fat i. Hvor ville man dog gerne selv sidde i denne harmoniske kreds. I en fremskreden alder fik Anker et slagtilfælde, som gjorde hans højre hånd lammet. Ikke desto mindre fortsatte han med at male, om end i en reduceret teknik, i næsten ti år indtil sin død.
Albert Anker anses for at være en af de mest fremtrædende repræsentanter for realistisk genremaleri i Schweiz.
Rørende hverdagsscener, fortrinsvis med børn, er hans passion og giver ham berømmelse, anerkendelse og mange bestillinger. Hans toårige teologistudier kan betragtes som hjørnestenen for hans intensive satsning på sociale spørgsmål samt hans engagement i den schweiziske Jean-Jaques Rousseaus og Johann Heinrich Pestalozzis lære.
Efter at have opgivet sine studier gav Anker efter for sin passion og tog til Paris for at studere kunst. Især værkerne Nicolas Poussins imponerede maleren. Snart udstillede han regelmæssigt sine egne værker i Paris-salonen, hvilket var ensbetydende med en udmærkelse og en garanti for succes for enhver kunstner på hans tid. Børnene i Ankers værker er optaget af deres aktiviteter, og de går til dem uden hastværk, men rask og gladeligt.
Maleriet "The Grandfather Tells a Story" fra 1884 viser et idyllisk landsbybillede, der afslører indbyggernes harmoniske sameksistens i hverdagen. De fire børn hænger som fortryllede i hænderne på bedstefaren, som tydeligvis har en spændende historie at fortælle. Et fredfyldt øjeblik, som maleren har fanget, og som beskueren misundeligt griber fat i. Hvor ville man dog gerne selv sidde i denne harmoniske kreds. I en fremskreden alder fik Anker et slagtilfælde, som gjorde hans højre hånd lammet. Ikke desto mindre fortsatte han med at male, om end i en reduceret teknik, i næsten ti år indtil sin død.
Side 1 / 2