Almeida Júnior var en af de vigtigste malere i Brasilien. Hans særlige talent for at indfange atmosfæren i et miljø på en malerisk måde gjorde hans malerier verdensberømte. Som naturalistisk kunstner beskæftiger han sig i sine malerier gentagne gange med livet i Brasiliens simple landbefolkning og skildrer deres hverdag på en malerisk måde. Almeida Júniors værker er således i dag et vigtigt vidnesbyrd om tiden. Mange af hans malerier hænger på landets vigtigste kunstinstitutioner, såsom Museu Nacional de Belas Artes i Rio de Janeiro.
Maleren blev født i maj 1850 i et lille samfund i staten São Paulo. Allerede i en ung alder er hans særlige kunstneriske talent tydeligt. Allerede som teenager lavede han malerier på bestilling for kunder. Blandt dem var den lokale præst Miguel Correa Pacheco, som bestilte forskellige malerier med religiøse temaer hos Almeida. Præsten var begejstret for drengens talent og indsamlede donationer i sit sogn, hvilket gjorde det muligt for Almeida Júnior at studere på Brasiliens mest berømte kunstakademi, Academica Imperial de Belas Artes. Som 19-årig forlod han endelig sit hjem og flyttede til Rio de Janeiro for at begynde sine studier. Blandt hans professorer er Victor Meirelles, Pedro Americano og Jules Le Chevrel - store mestre inden for maleri.
I 1874 modtager han sin første pris for sin kunst. Med præmiepengene finansierer han en rejse til Europa, hvor han samler mange indtryk. Han vender tilbage til sit hjemland og åbner sit første studie. Han er ansat i sin hjemby Itu som kunstlærer. I 1876 indtraf endnu et heldigt sammentræf i hans liv. Han mødte kejser Dom Peter II, som var begejstret for den talentfulde maler og finansierede hans videre studier i Europa. Samme år rejste Almeida igen til Europa med et stipendium på 300 franc om måneden i lommen. Han rejste via Rom til Paris, hvor han indskrev sig på École Superieure des Beaux Arts. Kunstskolen ligger i det berømte kunstnerkvarter Montmartre. Her bliver han undervist af Lequien Fils og Alexandre Cabanel. Årene i Paris inspirerer maleren enormt. Han tegner nogle af sine mest berømte malerier som "Flugten til Egypten", "Den brasilianske skovhugger" eller "Modellens pause". Inden han vender tilbage til Brasilien, viser han sine indsamlede værker på sin første soloudstilling på sin kunstskole. Kort efter får han lov til at deltage i en af de største kunstudstillinger i Brasilien med sine malerier. Senere arbejder han igen i sit eget atelier. Privat indledte han en affære med sin fætters kone. Efter sin død blev Almeida Júnior tildelt titlen "Brasiliens nationale maler".
Almeida Júnior var en af de vigtigste malere i Brasilien. Hans særlige talent for at indfange atmosfæren i et miljø på en malerisk måde gjorde hans malerier verdensberømte. Som naturalistisk kunstner beskæftiger han sig i sine malerier gentagne gange med livet i Brasiliens simple landbefolkning og skildrer deres hverdag på en malerisk måde. Almeida Júniors værker er således i dag et vigtigt vidnesbyrd om tiden. Mange af hans malerier hænger på landets vigtigste kunstinstitutioner, såsom Museu Nacional de Belas Artes i Rio de Janeiro.
Maleren blev født i maj 1850 i et lille samfund i staten São Paulo. Allerede i en ung alder er hans særlige kunstneriske talent tydeligt. Allerede som teenager lavede han malerier på bestilling for kunder. Blandt dem var den lokale præst Miguel Correa Pacheco, som bestilte forskellige malerier med religiøse temaer hos Almeida. Præsten var begejstret for drengens talent og indsamlede donationer i sit sogn, hvilket gjorde det muligt for Almeida Júnior at studere på Brasiliens mest berømte kunstakademi, Academica Imperial de Belas Artes. Som 19-årig forlod han endelig sit hjem og flyttede til Rio de Janeiro for at begynde sine studier. Blandt hans professorer er Victor Meirelles, Pedro Americano og Jules Le Chevrel - store mestre inden for maleri.
I 1874 modtager han sin første pris for sin kunst. Med præmiepengene finansierer han en rejse til Europa, hvor han samler mange indtryk. Han vender tilbage til sit hjemland og åbner sit første studie. Han er ansat i sin hjemby Itu som kunstlærer. I 1876 indtraf endnu et heldigt sammentræf i hans liv. Han mødte kejser Dom Peter II, som var begejstret for den talentfulde maler og finansierede hans videre studier i Europa. Samme år rejste Almeida igen til Europa med et stipendium på 300 franc om måneden i lommen. Han rejste via Rom til Paris, hvor han indskrev sig på École Superieure des Beaux Arts. Kunstskolen ligger i det berømte kunstnerkvarter Montmartre. Her bliver han undervist af Lequien Fils og Alexandre Cabanel. Årene i Paris inspirerer maleren enormt. Han tegner nogle af sine mest berømte malerier som "Flugten til Egypten", "Den brasilianske skovhugger" eller "Modellens pause". Inden han vender tilbage til Brasilien, viser han sine indsamlede værker på sin første soloudstilling på sin kunstskole. Kort efter får han lov til at deltage i en af de største kunstudstillinger i Brasilien med sine malerier. Senere arbejder han igen i sit eget atelier. Privat indledte han en affære med sin fætters kone. Efter sin død blev Almeida Júnior tildelt titlen "Brasiliens nationale maler".
Side 1 / 1