Som mange andre kunstnere i art nouveau-perioden stræbte Charles Rennie Mackintosh efter et universelt design, der relaterede sig til arkitektur, indretning og dagligdags genstande, med andre ord til hele hverdagslivet. Ud over huse designede han en lang række møbler, mønstrede gardiner, lod bestik og metal støbe, tegnede bogomslag og beskæftigede sig med en lang række andre former for kunstnerisk udsmykning. Derudover lavede han også blomsterstudier, ornamentale og arkitektoniske skitser eller landskabsbilleder.
Han var prægende for arkitekturscenen i Glasgow og havde stor indflydelse på Wiener Secessionen og Wiener Werkstätten med sin sort-hvide stil samt på de tyske produktionsanlæg i Hellerau. De innovative og nye boligkoncepter, der blev udviklet der, blev udstrålet til Bauhaus og lagde grunden til det moderne møbeldesign, som vi kender og værdsætter det i dag. Mackintosh's kone Margaret MacDonald, som selv var kunstnerisk aktiv, var altid afgørende involveret i Mackintosh's idéer og koncepter. Mackintosh var på sin side påvirket af sin fars gartneriambitioner og kunne lide at inkorporere en stiliseret rose eller andre blomsterelementer i sine værker. Desuden blev han påvirket af den keltiske oprindelse i Skotland og af japanske kunstværker, hvilket resulterede i et geometrisk design, en vis enkelhed og et symbolsk formsprog. Særligt bemærkelsesværdigt er hans design og udførelse af Glasgow School of Art, som stadig betragtes som Charles Rennie Mackintosh's mesterværk i dag, på trods af arkitektens begyndende alkoholafhængighed. Bibliotekets udformning er særlig bemærkelsesværdig her. Også i forbindelse med udformningen og realiseringen af fire saloner i Glasgow var det ikke uden en vis ironi, at Mackintosh havde et betydeligt alkoholproblem, da bygherren som medlem af Anti-Alcohol League havde det entusiastiske mål at skabe et mødested for te-drikkere i det drikkevenlige Skotland, og det var bestemt ikke meningen, at der skulle serveres alkohol i hendes te-saloner.
Det er ikke mindre forståeligt, men så meget desto mere tragisk, at Mackintosh's berømte stole med deres høje rygge i dag betragtes som designklassikere, mens kunstneren selv ikke var i stand til at tjene mange penge på sine designs gennem hele sit liv og endda flyttede med sin kone fra det travle London til de franske Pyrenæer for at spare på leveomkostningerne. Han døde stort set uden penge på grund af diagnosticeret tungekræft efter en desperat tilbagevenden til London, hvor hans ejendom endda blev anset for at være fuldstændig værdiløs efter hans kones død et par år senere. Det er muligt, at hans alkoholproblem stod i vejen for ham, når det gjaldt om at skaffe nye og lukrative ordrer. Hans værker blev nemlig højt værdsat og rost af mange samtidige og kunstnere. I dag er de anerkendt verden over, så det kan ikke tilskrives manglende kvalitet eller talent, at Mackintosh ikke havde lige så stor succes med sin professionelle etablering som sine kunstnerisk langt mindre ambitiøse samtidige.
Som mange andre kunstnere i art nouveau-perioden stræbte Charles Rennie Mackintosh efter et universelt design, der relaterede sig til arkitektur, indretning og dagligdags genstande, med andre ord til hele hverdagslivet. Ud over huse designede han en lang række møbler, mønstrede gardiner, lod bestik og metal støbe, tegnede bogomslag og beskæftigede sig med en lang række andre former for kunstnerisk udsmykning. Derudover lavede han også blomsterstudier, ornamentale og arkitektoniske skitser eller landskabsbilleder.
Han var prægende for arkitekturscenen i Glasgow og havde stor indflydelse på Wiener Secessionen og Wiener Werkstätten med sin sort-hvide stil samt på de tyske produktionsanlæg i Hellerau. De innovative og nye boligkoncepter, der blev udviklet der, blev udstrålet til Bauhaus og lagde grunden til det moderne møbeldesign, som vi kender og værdsætter det i dag. Mackintosh's kone Margaret MacDonald, som selv var kunstnerisk aktiv, var altid afgørende involveret i Mackintosh's idéer og koncepter. Mackintosh var på sin side påvirket af sin fars gartneriambitioner og kunne lide at inkorporere en stiliseret rose eller andre blomsterelementer i sine værker. Desuden blev han påvirket af den keltiske oprindelse i Skotland og af japanske kunstværker, hvilket resulterede i et geometrisk design, en vis enkelhed og et symbolsk formsprog. Særligt bemærkelsesværdigt er hans design og udførelse af Glasgow School of Art, som stadig betragtes som Charles Rennie Mackintosh's mesterværk i dag, på trods af arkitektens begyndende alkoholafhængighed. Bibliotekets udformning er særlig bemærkelsesværdig her. Også i forbindelse med udformningen og realiseringen af fire saloner i Glasgow var det ikke uden en vis ironi, at Mackintosh havde et betydeligt alkoholproblem, da bygherren som medlem af Anti-Alcohol League havde det entusiastiske mål at skabe et mødested for te-drikkere i det drikkevenlige Skotland, og det var bestemt ikke meningen, at der skulle serveres alkohol i hendes te-saloner.
Det er ikke mindre forståeligt, men så meget desto mere tragisk, at Mackintosh's berømte stole med deres høje rygge i dag betragtes som designklassikere, mens kunstneren selv ikke var i stand til at tjene mange penge på sine designs gennem hele sit liv og endda flyttede med sin kone fra det travle London til de franske Pyrenæer for at spare på leveomkostningerne. Han døde stort set uden penge på grund af diagnosticeret tungekræft efter en desperat tilbagevenden til London, hvor hans ejendom endda blev anset for at være fuldstændig værdiløs efter hans kones død et par år senere. Det er muligt, at hans alkoholproblem stod i vejen for ham, når det gjaldt om at skaffe nye og lukrative ordrer. Hans værker blev nemlig højt værdsat og rost af mange samtidige og kunstnere. I dag er de anerkendt verden over, så det kan ikke tilskrives manglende kvalitet eller talent, at Mackintosh ikke havde lige så stor succes med sin professionelle etablering som sine kunstnerisk langt mindre ambitiøse samtidige.
Side 1 / 3