Eadweard Muybridge

Det 19. århundrede var en tid med mange tekniske innovationer. I 1870'erne og 1880'erne gennemgik fotografiet en enorm udvikling. Hurtigere og hurtigere kameraskodder og stadig mere følsomme fotografiske materialer førte til store fremskridt. Såkaldte "snapshots" af motiver i bevægelse blev også mulige. Eadweard Muybridge, som kom fra England, var æstetisk inspireret af britiske fotografer som Lewis Caroll, Julia Margaret Cameron og Roger Fenton. Han var fotograf, opfinder, iværksætter og entertainer. Muybridges opfindelse af særlige teknikker til at gøre bevægelsessekvenser synlige gennem flere skud var banebrydende. I 1800-tallets USA lykkedes det ham at skabe en unik karriere som fotograf. I 1878 skabte Muybridge en serie fotografier af en galoperende hest. Han satte 12 kameraer op langs væddeløbsbanen og spændte kontaktledninger ud på tværs af banen. Hestens bevægelser udløste kameraerne. Dette var seriefotografiets fødsel. Den fotografiske pioner afslørede dermed hemmeligheder, som tidligere havde været skjult for det menneskelige øje. For eksempel lykkedes det ham for første gang at bevise, at en hest i galop løfter sig fra jorden med alle fire hove i kort tid.

Sammen med Sammen med Ottomar Anschütz, Albert Londe og Étienne-Jules Marey er Muybridge en af de store pionerer inden for fotografiet. Hans fotografier af mennesker og dyr i bevægelse var revolutionerende. Med sine billeder af de enkelte faser i en bevægelse grundlagde han kronofotografiet eller seriefotografiet. Han signerede nogle af sine værker med sit kunstnernavn Helios. Tüftleren forfinede sin fotografiske proces mere og mere. For eksempel brugte han et urværk med elektroniske kontakter som lukkerudløser, der roterede i bestemte tidssekvenser. I 1878 gjorde Muybridge endnu en banebrydende opfindelse: zoopraxiskopet, en forløber for filmprojektoren. Det er et skiveformet stroboskop. Ved hjælp af en glødelampe projicerer det en række individuelle billeder op på en skærm. I Palo Alto (Californien) præsenterede opfinderen sine første levende billeder på et lærred for et forbløffet publikum. Den fotografiske pioner gjorde dermed også et værdifuldt forarbejde til udviklingen af filmteknologien. I et citat forudså visionæren allerede denne udvikling: "I en ikke alt for fjern fremtid vil man [...] optage en hel opera, med alle skuespillernes bevægelser, ansigtsudtryk og sang, såvel som den ledsagende musik, og gengive den ved hjælp af et apparat."

Med støtte fra University of Pennsylvania startede Muybridge et videnskabeligt projekt om sine bevægelsesstudier i 1883. For at gøre dette eksponerede han omkring 100.000 glasplader med billeder af for eksempel mænd, der bryder, en nøgen balletdanser eller elefanter. På den måde dokumenterede han i detaljer alle mulige bevægelser, såsom at gå, sparke, hoppe og save. Ved hjælp af et zoopraxiskop bragte han mennesker og dyr til live i deres bevægelser. Muybridge var også meget omhyggelig med at udvælge sine modeller og lagde stor vægt på en yndefuld kropsholdning. Muybridges bøger Animals in Motion (1899) og The Human Figure in Motion (1901) bliver stadig genoptrykt i dag. Den fotografiske pioners bevægelsesstudier har inspireret mange kunstnere fra dengang og frem til i dag, for eksempel Edgar Degas, Marcel Duchamp og Francis Bacon.