I midten af det 19. århundrede er det engelske maleri præget af rigide og akademiske traditioner. Standarderne for optagelse på et akademi er høje. Mulighederne for kunstnere til at vise deres værker til en udvalgt kreds af kunstinteresserede er underlagt strenge regler. I protest stiftede tre studerende det præ-rafaelitiske broderskab. Foreningens malere stræbte efter en helt ny form for maleri. Malerne helligede sig motiver tæt på naturen, som de udførte med en særlig farvepragt. Prerafaelitterne var kritiske over for de sociale forhold og modsatte sig de elitære retningslinjer, der gjaldt for kunstnere. Broderskabet varede kun kort tid, men lagde ikke desto mindre grunden til den fremtidige udvikling, som kunstnerne gennemgik i overgangen fra den victorianske æra til regentskabet under kong Edward VII.
Edgar Bundy har ikke gennemgået nogen akademisk uddannelse. Alfred Stevens var den unge englænders mentor og lærer, som lærte ham de praktiske træk ved maleriet. Efter sin lærer specialiserede Bundy sig i malerier med historisk indhold. Præ-rafaelitternes eftervirkninger kan ses i den farvepragt, som Bundy har brugt til at udsmykke scenerne i interiørerne. Ikke sjældent finder Bundy sine motiver i litteraturen og skaber et visuelt modstykke til de romaner, der er så populære i det britiske samfund. Levende og detaljerede er skildringerne af maleren, der finder sit kunstneriske centrum i den fortællende kunst. Den forsigtige åbning af den eksklusive kunstscene gjorde det muligt for Bundy at udstille på Royal Academy og Paris Salon. Værker om krigsbegivenheder og krigsheltene føjer sig til rækken af de store britiske navne.
Med indførelsen af den edwardianske æra åbnede England sig for de kunstneriske påvirkninger fra det europæiske kontinent. Kunst og litteratur blev til billedlige fortællinger, der nød stor popularitet blandt edwardianerne. Edgar Bundy var en mester i at fortælle levende historier med sine malerier. Levende scener, der stimulerer beskuerens fantasi og formulerer et budskab uanset kultur. Mens forfatterens magt er lige så foranderlig som oversætterens talent, kræver Bundys malerier ingen oversættelse. Med pensel og maling fortæller Edgar Bundy historier fra livet og overfører følelser over lærredet. Det brede spektrum af hans talent er lige så tydeligt i højttalere i et kaffehus, Stradivari under fremstillingen af en violin eller den unge bonde, der går med sine æsler.
I midten af det 19. århundrede er det engelske maleri præget af rigide og akademiske traditioner. Standarderne for optagelse på et akademi er høje. Mulighederne for kunstnere til at vise deres værker til en udvalgt kreds af kunstinteresserede er underlagt strenge regler. I protest stiftede tre studerende det præ-rafaelitiske broderskab. Foreningens malere stræbte efter en helt ny form for maleri. Malerne helligede sig motiver tæt på naturen, som de udførte med en særlig farvepragt. Prerafaelitterne var kritiske over for de sociale forhold og modsatte sig de elitære retningslinjer, der gjaldt for kunstnere. Broderskabet varede kun kort tid, men lagde ikke desto mindre grunden til den fremtidige udvikling, som kunstnerne gennemgik i overgangen fra den victorianske æra til regentskabet under kong Edward VII.
Edgar Bundy har ikke gennemgået nogen akademisk uddannelse. Alfred Stevens var den unge englænders mentor og lærer, som lærte ham de praktiske træk ved maleriet. Efter sin lærer specialiserede Bundy sig i malerier med historisk indhold. Præ-rafaelitternes eftervirkninger kan ses i den farvepragt, som Bundy har brugt til at udsmykke scenerne i interiørerne. Ikke sjældent finder Bundy sine motiver i litteraturen og skaber et visuelt modstykke til de romaner, der er så populære i det britiske samfund. Levende og detaljerede er skildringerne af maleren, der finder sit kunstneriske centrum i den fortællende kunst. Den forsigtige åbning af den eksklusive kunstscene gjorde det muligt for Bundy at udstille på Royal Academy og Paris Salon. Værker om krigsbegivenheder og krigsheltene føjer sig til rækken af de store britiske navne.
Med indførelsen af den edwardianske æra åbnede England sig for de kunstneriske påvirkninger fra det europæiske kontinent. Kunst og litteratur blev til billedlige fortællinger, der nød stor popularitet blandt edwardianerne. Edgar Bundy var en mester i at fortælle levende historier med sine malerier. Levende scener, der stimulerer beskuerens fantasi og formulerer et budskab uanset kultur. Mens forfatterens magt er lige så foranderlig som oversætterens talent, kræver Bundys malerier ingen oversættelse. Med pensel og maling fortæller Edgar Bundy historier fra livet og overfører følelser over lærredet. Det brede spektrum af hans talent er lige så tydeligt i højttalere i et kaffehus, Stradivari under fremstillingen af en violin eller den unge bonde, der går med sine æsler.
Side 1 / 1