Emil Nolde, født Hans Emil Hansen den 7. august 1867 i Nolde i Tondern i Slesvig-Holsten, var en fængslende personlighed, der er fast forankret i kunsthistoriens annaler. Hans liv, der sluttede i Seebüll den 13. april 1956, var præget af en malerisk skildring af klare farver og en unik udtryksfuldhed, der gav ham status som en af de førende ekspressionistiske malere. I det 20. århundredes kunstverden er han ubestridt en af de store akvarelmalere og er kendt for sit ekspressive farvevalg. Med sine værker fangede Nolde farvernes essens og udødeliggjorde den i fængslende kompositioner. Men hvor farverige hans værker end måtte være, var Noldes liv præget af modsætninger og kontroverser. Selvom han blev stemplet som en "degenereret kunstner", holdt han fast i sine overbevisninger som racist, antisemit og entusiastisk tilhænger af nationalsocialismen.

Nolde Nolde blev født som det fjerde af fem børn i en landmandsfamilie, og hans liv blev tidligt formet af det hårde arbejde på forældrenes gård. Men hans tidlige møde med kunsten ændrede hans vej. Han fulgte sin fars opfordring og begyndte at uddanne sig som billedskærer og tegner på kunsthåndværkerskolen i Flensborg. En drastisk oplevelse var hans involvering i restaureringen af Brüggemann-alteret. Fra dette tidspunkt fortsatte Nolde med at perfektionere sit håndværk, og hans unikke stil udviklede sig støt. Efter et par ophold på forskellige møbelfabrikker, bl.a. i München, Karlsruhe og Berlin, accepterede han en stilling som lærer i industriel og ornamental designtegning i St Gallen. Selv om stillingen blev opsagt i 1898, benyttede Nolde lejligheden til at udvide sine færdigheder og arbejdede med landskabsakvareller og tegninger af bjergbønder. Med tiden blev Nolde berygtet for sine farverige tegninger af de schweiziske bjerge. For at finansiere sit liv som freelancekunstner fik han lavet kunsttryk af disse værker og trykt dem som postkort. Han fortsatte sin kunstneriske rejse i München, og på trods af den første afvisning fra akademiet studerede han på den private malerskole Adolf Hölzels i Dachau, før han til sidst blev indskrevet på Académie Julian i Paris.

Det afgørende vendepunkt Det afgørende vendepunkt i Noldes karriere kom, da han skiftede navn efter sin fødeby i Nordslesvig og malede en levende serie af "lyriske" landskaber. Hans efterfølgende medlemskab af det slesvig-holstenske kunstkooperativ og deltagelse i adskillige udstillinger, herunder den berømte "Berliner Sezession", var med til at cementere Noldes ry som en talentfuld og innovativ kunstner. I 1905 blev Nolde medlem af kunstnergruppen "Die Brücke", som blev en ledende kraft i den fremvoksende ekspressionistiske bevægelse i Tyskland. Dette medlemskab formede hans kunstneriske stil, og hans lyse, kraftfulde farver og lidenskabelige temaer blev varemærker for hans kunst.

På trods af hans voksende succes som kunstner På trods af sin voksende succes som kunstner blev Nolde dog et mål for nazisternes propaganda mod "degenereret kunst". I 1937 blev mere end tusind af hans værker fjernet fra offentlige samlinger i Tyskland, og nogle blev vist på den berygtede "Degenerate Art"-udstilling i München. Ironisk nok havde Nolde støttet nationalsocialisterne og var medlem af NSDAP, men han var aldrig rigtig i stand til at overvinde denne afvisning fra det regime, han støttede. Emil Nolde efterlod sig et imponerende oeuvre, der sikrer ham en særlig plads i kunsthistorien. På trods af de kontroverser, der omgav hans liv, er hans værker stadig ikoniske eksempler på ekspressionisme og kan ses på mange store museer og gallerier rundt om i verden. Intensiteten i hans farver og dybden i hans følelser er fortsat en kilde til inspiration for kunstnere og kunstelskere.