Som 17-årig begyndte den schweiziske kunstner Félix Vallotton at studere på et privat kunstakademi i Paris. Allerede i 1885 var han repræsenteret med tre værker i den etablerede parisiske salon i Paris. I begyndelsen arbejdede han med tryk og træsnit. Hans liv som kunstner var præget af økonomiske problemer, indtil han giftede sig med den velhavende enke Gabrielle Rodrigues-Henriques, datter af kunsthandleren Bernheim fra Paris. I de følgende år rejste han rundt og studerede berømte kunstneres værker i Holland, Italien og Belgien.
To år før sin første soloudstilling i Kunsthaus Zürich i 1909 malede Vallotton portrættet "Le chapeau violet". I stærke violette nuancer dominerer den fjerklædte hat det opadbøjede blonde hår på en kvinde, der virker synligt utilpas. Hendes blik går i tomrum, er vendt indad, næsten afvisende køligt. Med begge hænder holder hun sin lyse skjorte stramt over sit venstre bryst. Her giver maleren klart sit indtryk af det kvindelige køn, som han beklager som "vanskeligt". Modellen synes således også at unddrage sig kunstnerens ønsker, den virker eftertrykkeligt utilnærmelig.
Måske af denne grund koncentrerede Vallotton sig om at gengive materialet. Den pragtfuldt udsmykkede hat i sin kraftige farvepragt kan kompensere beskueren for den portrætteredes underkølede tilstedeværelse. De sene malerier afslører en stilistisk ændring, sandsynligvis på grund af sygdom og den nært forestående afslutning af hans liv. Det er billeder, der ligner de Chiricos senere surrealistiske værker og allerede varsler magisk realisme.
Som 17-årig begyndte den schweiziske kunstner Félix Vallotton at studere på et privat kunstakademi i Paris. Allerede i 1885 var han repræsenteret med tre værker i den etablerede parisiske salon i Paris. I begyndelsen arbejdede han med tryk og træsnit. Hans liv som kunstner var præget af økonomiske problemer, indtil han giftede sig med den velhavende enke Gabrielle Rodrigues-Henriques, datter af kunsthandleren Bernheim fra Paris. I de følgende år rejste han rundt og studerede berømte kunstneres værker i Holland, Italien og Belgien.
To år før sin første soloudstilling i Kunsthaus Zürich i 1909 malede Vallotton portrættet "Le chapeau violet". I stærke violette nuancer dominerer den fjerklædte hat det opadbøjede blonde hår på en kvinde, der virker synligt utilpas. Hendes blik går i tomrum, er vendt indad, næsten afvisende køligt. Med begge hænder holder hun sin lyse skjorte stramt over sit venstre bryst. Her giver maleren klart sit indtryk af det kvindelige køn, som han beklager som "vanskeligt". Modellen synes således også at unddrage sig kunstnerens ønsker, den virker eftertrykkeligt utilnærmelig.
Måske af denne grund koncentrerede Vallotton sig om at gengive materialet. Den pragtfuldt udsmykkede hat i sin kraftige farvepragt kan kompensere beskueren for den portrætteredes underkølede tilstedeværelse. De sene malerier afslører en stilistisk ændring, sandsynligvis på grund af sygdom og den nært forestående afslutning af hans liv. Det er billeder, der ligner de Chiricos senere surrealistiske værker og allerede varsler magisk realisme.
Side 1 / 7