Man ved kun lidt om den piemontesiske maler Gaudenzio Ferrari. Han arbejdede hovedsageligt i sin hjemegn, og mange af hans malerier kan findes i Varallo Sesia, f.eks. i franciskanerkirken Santa Maria delle Grazie, hvor han udførte en omfattende fresko om Kristi liv, "Gaudenzio Ferrari Wall". Dette er helt sikkert et af hans hovedværker, en overdådig overflod af figurer og scener i en fortryllende farverig farvepragt, der indbyder til nærmere betragning. Den centrale korsfæstelsesscene er nærmest fængslende, dødsøjeblikket bliver modtaget med stor rædsel af Jesu disciple og tilhængere og hans mor, hvilket kan føles dybt følelsesmæssigt den dag i dag. De fleste af renæssancens kirkegængere kunne ikke læse, men i disse billeder kunne de genopleve Kristi værk, lidelse og opstandelse på en intens måde og fordybe sig i bøn. Freskoen, som ifølge indskriften blev færdiggjort i 1513, er uden tvivl et af de store mesterværker fra renæssancen i Piemonte og Lombardiet. Den er den dag i dag en fint bevaret perle.
Gaudenzio Ferraris arbejde var i begyndelsen præget af den ældre milanesiske skole. Han arbejdede først på værkstedet hos en af dets repræsentanter, Giovanni Scotto. Senere er Leonardo da Vincis indflydelse mærkbar, især fordi Ferrari tilbragte lang tid i Milano, hvor han døde i 1546 i en alder af omkring 75 år. Han kan endda have været en direkte elev af Leonardo, selv om kilderne ikke synes at være klare. Omkring 1524 arbejdede han igen i længere tid i Varallo, denne gang på Sacro Monte, det hellige bjerg, hvor han ikke kun malede fresker i kapellerne, men også skabte relieffer med terrakottafigurer i naturlig størrelse. Det er også på grund af Gaudenzio Ferraris mesterværker, at Sacro Monte di Varallo nu er på UNESCO's verdensarvsliste. På det hellige bjerg skulle de fromme beskuere inspireres til fordybelse og bøn, og den dag i dag udfolder mesterens kunstværker fortsat deres virkning. Helgener er også mindet på forskellige altertavler. Den hellige Katharina er f.eks. portrætteret på en hjemsøgende måde. Håndlangerne kan ikke skade hende i sidste ende, for hendes forvandlede blik peger mod Gud, hendes martyrium var ikke forgæves.
Endelig skabte den yderst produktive kunstner en koncert af engle i flere figurer i den kuplede kirke i Saronno. Her sværmer disse himmelfigurer nærmest om hinanden, idet de spiller på fløjter, strengeinstrumenter, sækkepiber og synger koraler sammen. En virkelig overjordisk atmosfære skabes af ægte korsang i kirken. I de smukke ansigter skinner den store mester Leonardo, som helt sikkert var et af de store forbilleder for den piemontesiske kunstner. Sidstnævnte skabte en nadver til San Paolo i Vercelli's refectorium. Det er ikke underligt, at det minder om Leonardo: I Milano havde Ferrari Leonardo's sidste nadver i tankerne, og det store genis indflydelse kan også mærkes i landskabsskildringen.
Man ved kun lidt om den piemontesiske maler Gaudenzio Ferrari. Han arbejdede hovedsageligt i sin hjemegn, og mange af hans malerier kan findes i Varallo Sesia, f.eks. i franciskanerkirken Santa Maria delle Grazie, hvor han udførte en omfattende fresko om Kristi liv, "Gaudenzio Ferrari Wall". Dette er helt sikkert et af hans hovedværker, en overdådig overflod af figurer og scener i en fortryllende farverig farvepragt, der indbyder til nærmere betragning. Den centrale korsfæstelsesscene er nærmest fængslende, dødsøjeblikket bliver modtaget med stor rædsel af Jesu disciple og tilhængere og hans mor, hvilket kan føles dybt følelsesmæssigt den dag i dag. De fleste af renæssancens kirkegængere kunne ikke læse, men i disse billeder kunne de genopleve Kristi værk, lidelse og opstandelse på en intens måde og fordybe sig i bøn. Freskoen, som ifølge indskriften blev færdiggjort i 1513, er uden tvivl et af de store mesterværker fra renæssancen i Piemonte og Lombardiet. Den er den dag i dag en fint bevaret perle.
Gaudenzio Ferraris arbejde var i begyndelsen præget af den ældre milanesiske skole. Han arbejdede først på værkstedet hos en af dets repræsentanter, Giovanni Scotto. Senere er Leonardo da Vincis indflydelse mærkbar, især fordi Ferrari tilbragte lang tid i Milano, hvor han døde i 1546 i en alder af omkring 75 år. Han kan endda have været en direkte elev af Leonardo, selv om kilderne ikke synes at være klare. Omkring 1524 arbejdede han igen i længere tid i Varallo, denne gang på Sacro Monte, det hellige bjerg, hvor han ikke kun malede fresker i kapellerne, men også skabte relieffer med terrakottafigurer i naturlig størrelse. Det er også på grund af Gaudenzio Ferraris mesterværker, at Sacro Monte di Varallo nu er på UNESCO's verdensarvsliste. På det hellige bjerg skulle de fromme beskuere inspireres til fordybelse og bøn, og den dag i dag udfolder mesterens kunstværker fortsat deres virkning. Helgener er også mindet på forskellige altertavler. Den hellige Katharina er f.eks. portrætteret på en hjemsøgende måde. Håndlangerne kan ikke skade hende i sidste ende, for hendes forvandlede blik peger mod Gud, hendes martyrium var ikke forgæves.
Endelig skabte den yderst produktive kunstner en koncert af engle i flere figurer i den kuplede kirke i Saronno. Her sværmer disse himmelfigurer nærmest om hinanden, idet de spiller på fløjter, strengeinstrumenter, sækkepiber og synger koraler sammen. En virkelig overjordisk atmosfære skabes af ægte korsang i kirken. I de smukke ansigter skinner den store mester Leonardo, som helt sikkert var et af de store forbilleder for den piemontesiske kunstner. Sidstnævnte skabte en nadver til San Paolo i Vercelli's refectorium. Det er ikke underligt, at det minder om Leonardo: I Milano havde Ferrari Leonardo's sidste nadver i tankerne, og det store genis indflydelse kan også mærkes i landskabsskildringen.
Side 1 / 2