Som det 17. århundrede skred frem, udviklede der sig en ny passion i Europa. Det var en tid, hvor nye verdener blev opdaget. Sømænd tog på ekspeditioner, og det var ikke ualmindeligt, at botanikere var med om bord på disse opdagelsesrejser. Skibenes tilbagevenden blev ventet med spænding, især af samfundets øverste lag. Det var god tone at botanisere, og kun de smukkeste og mest eksotiske planter fandt plads i samlernes haver. Samtidig udviklede den botaniske kunst sig. Georg Dionysius Ehret lærte det grundlæggende i havearbejde af sin far og tog sine første spæde skridt i retning af tegning. Ehrets talent for at male og hans indgående kendskab til botanik gjorde ham til en enestående maler.rnbr/br/rnDen unge Ehret tog små omveje, før han opnåede berømmelse, anerkendelse og velstand. Den heldige omstændighed, at de mange planter og urter fra fjerne lande skulle katalogiseres og placeres i botaniske sammenhænge, sikrede den unge malers levebrød. Ehret leverede bestillingsværker til apotekere og stolte haveejere, hvis frodige blomsterpragt han indfangede. Samlerfeberen og skabelsen af unikke haver havde fået et særligt stærkt tag i England. På samme tid i Sverige helligede planteforskeren Linné sig botanikken. En knivspids held og de rette bekendtskaber bragte Georg Dionysus Ehret til England. Landets førende botanikere og samlere blev hurtigt opmærksomme på den unge tysker og opsøgte hans malerier. Carl von Linné var i færd med at udvikle sit system for binomial nomenklatur, og Ehret illustrerede opdagelserne med stor opmærksomhed fra de botaniske selskaber. Ehret udviklede sig til den vigtigste botaniske kunstner i det 18. århundrede. Hans stil blev indflydelsesrig og er stadig anerkendt i kunsten i dag under betegnelsen Linnaean-stil.rnbr/br/rnGeorg Dionysus Ehret havde stor glæde af at male planter. De botaniske samlere åbnede deres døre og gav Ehret de smukkeste motiver. Til gengæld fik de deres skatte som malerier. Ehret arbejdede med skitsebøger. Hans skitser viser hans store botaniske viden. Udarbejdelserne er værker, der viser blomsternes sarte pragt og synes at have skubbet naturforskeren i kunstneren i baggrunden. Delikate knopper og blomster suppleres af løv, der viser et mangefacetteret farvespil. Ehret har forvandlet naturhistoriske observationer til kunstværker. Ehret modtog en særlig hæder for sine illustrationer af de spektakulære planter i den botaniske have i Kew. Adgang til den engelske botaniks midtpunkt betyder at være ankommet. Den store botaniske kunstner tilbragte resten af sit liv i England og efterlod sig et omfattende værk, som stadig pryder samlingerne på de naturhistoriske museer i dag.
Som det 17. århundrede skred frem, udviklede der sig en ny passion i Europa. Det var en tid, hvor nye verdener blev opdaget. Sømænd tog på ekspeditioner, og det var ikke ualmindeligt, at botanikere var med om bord på disse opdagelsesrejser. Skibenes tilbagevenden blev ventet med spænding, især af samfundets øverste lag. Det var god tone at botanisere, og kun de smukkeste og mest eksotiske planter fandt plads i samlernes haver. Samtidig udviklede den botaniske kunst sig. Georg Dionysius Ehret lærte det grundlæggende i havearbejde af sin far og tog sine første spæde skridt i retning af tegning. Ehrets talent for at male og hans indgående kendskab til botanik gjorde ham til en enestående maler.rnbr/br/rnDen unge Ehret tog små omveje, før han opnåede berømmelse, anerkendelse og velstand. Den heldige omstændighed, at de mange planter og urter fra fjerne lande skulle katalogiseres og placeres i botaniske sammenhænge, sikrede den unge malers levebrød. Ehret leverede bestillingsværker til apotekere og stolte haveejere, hvis frodige blomsterpragt han indfangede. Samlerfeberen og skabelsen af unikke haver havde fået et særligt stærkt tag i England. På samme tid i Sverige helligede planteforskeren Linné sig botanikken. En knivspids held og de rette bekendtskaber bragte Georg Dionysus Ehret til England. Landets førende botanikere og samlere blev hurtigt opmærksomme på den unge tysker og opsøgte hans malerier. Carl von Linné var i færd med at udvikle sit system for binomial nomenklatur, og Ehret illustrerede opdagelserne med stor opmærksomhed fra de botaniske selskaber. Ehret udviklede sig til den vigtigste botaniske kunstner i det 18. århundrede. Hans stil blev indflydelsesrig og er stadig anerkendt i kunsten i dag under betegnelsen Linnaean-stil.rnbr/br/rnGeorg Dionysus Ehret havde stor glæde af at male planter. De botaniske samlere åbnede deres døre og gav Ehret de smukkeste motiver. Til gengæld fik de deres skatte som malerier. Ehret arbejdede med skitsebøger. Hans skitser viser hans store botaniske viden. Udarbejdelserne er værker, der viser blomsternes sarte pragt og synes at have skubbet naturforskeren i kunstneren i baggrunden. Delikate knopper og blomster suppleres af løv, der viser et mangefacetteret farvespil. Ehret har forvandlet naturhistoriske observationer til kunstværker. Ehret modtog en særlig hæder for sine illustrationer af de spektakulære planter i den botaniske have i Kew. Adgang til den engelske botaniks midtpunkt betyder at være ankommet. Den store botaniske kunstner tilbragte resten af sit liv i England og efterlod sig et omfattende værk, som stadig pryder samlingerne på de naturhistoriske museer i dag.
Side 1 / 2