Giovanna Garzoni er en af de mest berømte italienske malere fra baroktiden. Hendes portrætter og stilleben fik særlig anerkendelse. Selv om hun blev født i Ascoli Piceno, havde hendes forældre begge venetianske rødder. Derfor tilbragte hun det meste af sin ungdom i Venedig. Hun begyndte sandsynligvis at komme i lære som 15-årig hos sin onkel, den venetianske maler Pietro de Gaia, som igen var elev af Jacopo Palma den Yngre. Hun fik dog sin første opgave året efter, da hun skabte et herbarium til en romersk apoteker og apoteker fra Rom. Garzoni blev i Venedig med nogle afbrydelser indtil hun var 30 år gammel, hvor hun lærte af sin onkel og arbejdede. I mellemtiden lærte hun også kalligrafi af Giacomo Rogni og udgav efterfølgende også en bog i kursivskrift.
I en alder af 30 år var Giovanna Garzoni færdig med sin uddannelse, og hun besluttede sig for at forlade Venedig. Hun rejste sammen med sin Mattio, som fra da af skulle blive hendes faste rejsekammerat. Søskendeparret rejste først til Napoli, hvor hun kom i den spanske vicekonges tjeneste i et år. Derefter drog de videre til Rom, men deres ophold der skulle blive kortvarigt. Rygtet om hendes talent spredte sig, og Christina af Frankrig, hertugen af Savoyens hustru, var ivrig efter at vinde hende til sit hof i Torino. Kunstneren fulgte sit ønske og arbejdede for hoffet i Torino i ca. 5 år, hvor hun lavede mange portrætter, miniaturer og også sine første mere kendte stilleben. I denne periode mødte hun også nogle af sine malerkammerater, såsom Fede Galizia og Panfilo Nuvolone. Efter hertugens død forlod Garzoni hoffet og tilbragte bl.a. to år i Paris. Hun vendte tilbage til Italien og bosatte sig i Firenze som kunstner. Mange medlemmer af Medici-familien og andre højtstående personer i byen var blandt hendes faste kunder. Historikere mener, at Garzonis værker var så eftertragtede på den tid, at hun kunne erklære enhver pris.
I flere år pendlede Garzoni mellem Firenze og Rom, indtil hun besluttede sig for at flytte til Rom for altid. Hun købte et hus meget tæt på den prestigefyldte Accademia di San Luca, men arbejdede stadig regelmæssigt for hoffet i Firenze. Nogle få år senere deltog hun regelmæssigt i akademiets møder. Det er dog stadig uvist, om hun nogensinde blev officielt optaget som medlem af akademiet. Garzoni blev gift med portrætmaler Tiberio Tinelli som 22-årig. Ægteskabet varede dog kun et år. Da Garzoni forblev ugift og ikke havde nogen børn, testamenterede hun hele sin arv til akademiet. Hendes eneste betingelse var, at hun skulle begraves i Santi Luca e Martina, akademiets kirke. Hendes ønske blev endelig opfyldt 28 år efter hendes død.
Giovanna Garzoni er en af de mest berømte italienske malere fra baroktiden. Hendes portrætter og stilleben fik særlig anerkendelse. Selv om hun blev født i Ascoli Piceno, havde hendes forældre begge venetianske rødder. Derfor tilbragte hun det meste af sin ungdom i Venedig. Hun begyndte sandsynligvis at komme i lære som 15-årig hos sin onkel, den venetianske maler Pietro de Gaia, som igen var elev af Jacopo Palma den Yngre. Hun fik dog sin første opgave året efter, da hun skabte et herbarium til en romersk apoteker og apoteker fra Rom. Garzoni blev i Venedig med nogle afbrydelser indtil hun var 30 år gammel, hvor hun lærte af sin onkel og arbejdede. I mellemtiden lærte hun også kalligrafi af Giacomo Rogni og udgav efterfølgende også en bog i kursivskrift.
I en alder af 30 år var Giovanna Garzoni færdig med sin uddannelse, og hun besluttede sig for at forlade Venedig. Hun rejste sammen med sin Mattio, som fra da af skulle blive hendes faste rejsekammerat. Søskendeparret rejste først til Napoli, hvor hun kom i den spanske vicekonges tjeneste i et år. Derefter drog de videre til Rom, men deres ophold der skulle blive kortvarigt. Rygtet om hendes talent spredte sig, og Christina af Frankrig, hertugen af Savoyens hustru, var ivrig efter at vinde hende til sit hof i Torino. Kunstneren fulgte sit ønske og arbejdede for hoffet i Torino i ca. 5 år, hvor hun lavede mange portrætter, miniaturer og også sine første mere kendte stilleben. I denne periode mødte hun også nogle af sine malerkammerater, såsom Fede Galizia og Panfilo Nuvolone. Efter hertugens død forlod Garzoni hoffet og tilbragte bl.a. to år i Paris. Hun vendte tilbage til Italien og bosatte sig i Firenze som kunstner. Mange medlemmer af Medici-familien og andre højtstående personer i byen var blandt hendes faste kunder. Historikere mener, at Garzonis værker var så eftertragtede på den tid, at hun kunne erklære enhver pris.
I flere år pendlede Garzoni mellem Firenze og Rom, indtil hun besluttede sig for at flytte til Rom for altid. Hun købte et hus meget tæt på den prestigefyldte Accademia di San Luca, men arbejdede stadig regelmæssigt for hoffet i Firenze. Nogle få år senere deltog hun regelmæssigt i akademiets møder. Det er dog stadig uvist, om hun nogensinde blev officielt optaget som medlem af akademiet. Garzoni blev gift med portrætmaler Tiberio Tinelli som 22-årig. Ægteskabet varede dog kun et år. Da Garzoni forblev ugift og ikke havde nogen børn, testamenterede hun hele sin arv til akademiet. Hendes eneste betingelse var, at hun skulle begraves i Santi Luca e Martina, akademiets kirke. Hendes ønske blev endelig opfyldt 28 år efter hendes død.
Side 1 / 1