Giovanni Antonio Boltraffio gik ind i kunsthistorien med adskillige mesterværker fra forskellige perioder. I modsætning til mange af sine kolleger fra Leonardo da Vincis kreds udmærkede hans vigtigste elev sig ikke kun gennem referencer til den store mester, men også gennem sin egen stil. Dette blev ikke kun værdsat af hans samtidige. Selv i dag er Boltraffio stadig en af højrenæssancens mest fremtrædende malere, hvis værker er udstillet på verdens største museer.
Leonardo da Vinci var en magnet for det blomstrende kunstnerliv i slutningen af det 15. århundredes Milano. Giovanni Antonio Boltraffio, der blev født ind i en aristokratisk familie i 1467, kunne heller ikke undgå denne tiltrækning. Der er beviser for en Gian Antonio i Leonardos værksted i 1491, som Vasari og kunstnerens stil identificerer som Boltraffio. Da Leonardo forlod Milano, begav Boltraffio sig også ud på en rejse, der først førte ham til Bologna og til sidst til Rom.
Boltraffios stil og komposition identificerer ham tydeligt som en elev af Leonardo. Sidstnævntes berømte sfumato, hvor blandingen af farverne opnår en særlig dybde, vidner om den store indflydelse mesteren havde på sin elev. Dette blev en reference i Boltraffios arbejde gennem hele hans liv. Men allerede i 1498 havde Boltraffio etableret sig på kunstmarkedet som kunstner i sin egen ret. I altertavler, små andagtsbilleder og portrætter er referencen til Leonardo tydeligt genkendelig. I kontakten med kunstnere som Bramantino og Francesco Francia forsvandt den dynamiske komposition og naturalisme fra hans tidlige år dog i løbet af hans liv til fordel for en egen stil, som andre af Leonardos elever manglede.
Et godt eksempel på Antonio Boltraffios tidlige arbejde er "Opstandelsen med den hellige Lucia og den hellige Leonhard", som blev malet allerede i 1491-1494 i samarbejde med Marco d`Oggiono, og som nu befinder sig i Gemäldegalerie Berlin. Hans ubestridte mesterværk er den såkaldte "Casio Madonna", altertavlen til S. Maria della Misericordia i Bologna, som blev færdiggjort i 1500 og nu befinder sig på Louvre. Boltraffios portrætkunst er også tydelig i dette værk, nemlig i portrættet af den bolognesiske kunstner Girolamo Casio, som han ikke kun portrætterede her, men til gengæld dedikerede han flere sonetter til ham. Hans senere stil kommer tydeligt til udtryk i "Den hellige Barbara" med sin monumentale komposition og idealiserede ansigt. Med dette værk, der blev bestilt i 1502 til Santa Maria presso San Satiro, er Boltraffio tilbage i Milano, hvor han døde i 1516 i en alder af 49 år og blev begravet på kirkegården San Paolo in Compito.
Hans høje anseelse er udødeliggjort af Leonardo da Vincis monument på Piazza della Scala, som viser Boltraffio sammen med Marco d`Oggiono, Cesare da Sesto og Andrea Salaino.
Giovanni Antonio Boltraffio gik ind i kunsthistorien med adskillige mesterværker fra forskellige perioder. I modsætning til mange af sine kolleger fra Leonardo da Vincis kreds udmærkede hans vigtigste elev sig ikke kun gennem referencer til den store mester, men også gennem sin egen stil. Dette blev ikke kun værdsat af hans samtidige. Selv i dag er Boltraffio stadig en af højrenæssancens mest fremtrædende malere, hvis værker er udstillet på verdens største museer.
Leonardo da Vinci var en magnet for det blomstrende kunstnerliv i slutningen af det 15. århundredes Milano. Giovanni Antonio Boltraffio, der blev født ind i en aristokratisk familie i 1467, kunne heller ikke undgå denne tiltrækning. Der er beviser for en Gian Antonio i Leonardos værksted i 1491, som Vasari og kunstnerens stil identificerer som Boltraffio. Da Leonardo forlod Milano, begav Boltraffio sig også ud på en rejse, der først førte ham til Bologna og til sidst til Rom.
Boltraffios stil og komposition identificerer ham tydeligt som en elev af Leonardo. Sidstnævntes berømte sfumato, hvor blandingen af farverne opnår en særlig dybde, vidner om den store indflydelse mesteren havde på sin elev. Dette blev en reference i Boltraffios arbejde gennem hele hans liv. Men allerede i 1498 havde Boltraffio etableret sig på kunstmarkedet som kunstner i sin egen ret. I altertavler, små andagtsbilleder og portrætter er referencen til Leonardo tydeligt genkendelig. I kontakten med kunstnere som Bramantino og Francesco Francia forsvandt den dynamiske komposition og naturalisme fra hans tidlige år dog i løbet af hans liv til fordel for en egen stil, som andre af Leonardos elever manglede.
Et godt eksempel på Antonio Boltraffios tidlige arbejde er "Opstandelsen med den hellige Lucia og den hellige Leonhard", som blev malet allerede i 1491-1494 i samarbejde med Marco d`Oggiono, og som nu befinder sig i Gemäldegalerie Berlin. Hans ubestridte mesterværk er den såkaldte "Casio Madonna", altertavlen til S. Maria della Misericordia i Bologna, som blev færdiggjort i 1500 og nu befinder sig på Louvre. Boltraffios portrætkunst er også tydelig i dette værk, nemlig i portrættet af den bolognesiske kunstner Girolamo Casio, som han ikke kun portrætterede her, men til gengæld dedikerede han flere sonetter til ham. Hans senere stil kommer tydeligt til udtryk i "Den hellige Barbara" med sin monumentale komposition og idealiserede ansigt. Med dette værk, der blev bestilt i 1502 til Santa Maria presso San Satiro, er Boltraffio tilbage i Milano, hvor han døde i 1516 i en alder af 49 år og blev begravet på kirkegården San Paolo in Compito.
Hans høje anseelse er udødeliggjort af Leonardo da Vincis monument på Piazza della Scala, som viser Boltraffio sammen med Marco d`Oggiono, Cesare da Sesto og Andrea Salaino.
Side 1 / 1