Harald Oskar Sohlberg havde fra barnsben et ønske om at blive kunstner. Men hans far, en pelshandler, insisterede på, at hans elleve børn, især sønnerne, skulle "studere noget klogt". Men da den unge Harald ikke var særlig opmærksom eller succesfuld i skolen og afsluttede sin skolekarriere tidligt, var det eneste, der var tilbage for ham, en solid håndværksuddannelse. Derfor kom han i lære som dekorationsmaler som 16-årig. Så blev Harald Oskar Sohlberg hjulpet af en tilfældighed, eller rettere af en ven af familien. Han genkendte den nu 20-åriges kunstneriske talent og anbefalede sin strenge far, at sønnen fik lov til at studere på Den Kongelige Tegneskole i Christiania (i dag: Oslo). Så han endte med at studere maleri med Harriet Backer, Kristian Zahrtmann Erik Werenskiold og Eilif Peterssen. De var alle kendt for en nordisk æstetik rig på stærke farver, lys og skygge. Sohlberg blev dog ikke kun påvirket af sine lærere, men også af at studere værker af Paul Gauguin og andre symbolister.
Sohlberg fik sit første gennembrud Sohlberg fik sit første gennembrud som kunstner på "Oslo Statsutstilling", hvor han viste et af sine landskabsmalerier. Maleriet blev købt af det norske nationalgalleri. Det var en bemærkelsesværdig succes, som ikke alene skaffede ham et stipendium i Paris, men også vakte kunstsamleren og mæcenen Olaf Schous interesse. Med hans økonomiske støtte rejste Sohlberg til bjergverdenen omkring Rondane, som skulle efterlade et varigt indtryk på ham. Han indfangede den vilde skønhed i det barske landskab i talrige studier og akvareller. Mange år senere blev disse indtryk indarbejdet i hans nyromantiske landskabsmalerier. I begyndelsen af det 20. århundrede boede Harald Oskar Sohlberg sammen med sin kone Lili i den lille mineby Røros. Omgivelserne, der var præget af smelteværker og industrialisering, ville ikke ligefrem blive beskrevet som maleriske eller inspirerende i dag. Men for kunstneren skulle årene i Røros blive nogle af de mest produktive i hans liv. Han indfangede især hverdagens gadescener med en utrolig sans for detaljer - hvad enten det var brosten eller telegrafpæle. Der var kun én ting, hans billeder sjældent viste: Mennesker. Kunstneren var meget mere interesseret i at tematisere deres fravær.
Harald Oskar Harald Oskar Sohlberg afviste hele sit liv, at han var blevet påvirket af den kun seks år ældre Edvard Munch. Selvfølgelig er der visse ligheder, men de er i det store og hele typiske for det tidlige 20. århundredes nordiske kunst - fra farvepaletten til motivvalget, fra symbolisme til mystik. Desuden mangler Sohlbergs malerier den psykologiske komponent, som er iboende i Edvard Munchs's værker. På den anden side er Sohlbergs panteistiske synspunkter præget af en varme, som Munchs værker mangler. Sohlberg var dog ikke kun maler, men også grafiker. Hans grafiske arbejde var en vigtig ekstra indtægtskilde. Kunstneren døde af kræft i en alder af 65 år. I anledning af hans 150-års fødselsdag udgav det norske postvæsen et Sohlberg-specialfrimærke i 2019.
Harald Oskar Sohlberg havde fra barnsben et ønske om at blive kunstner. Men hans far, en pelshandler, insisterede på, at hans elleve børn, især sønnerne, skulle "studere noget klogt". Men da den unge Harald ikke var særlig opmærksom eller succesfuld i skolen og afsluttede sin skolekarriere tidligt, var det eneste, der var tilbage for ham, en solid håndværksuddannelse. Derfor kom han i lære som dekorationsmaler som 16-årig. Så blev Harald Oskar Sohlberg hjulpet af en tilfældighed, eller rettere af en ven af familien. Han genkendte den nu 20-åriges kunstneriske talent og anbefalede sin strenge far, at sønnen fik lov til at studere på Den Kongelige Tegneskole i Christiania (i dag: Oslo). Så han endte med at studere maleri med Harriet Backer, Kristian Zahrtmann Erik Werenskiold og Eilif Peterssen. De var alle kendt for en nordisk æstetik rig på stærke farver, lys og skygge. Sohlberg blev dog ikke kun påvirket af sine lærere, men også af at studere værker af Paul Gauguin og andre symbolister.
Sohlberg fik sit første gennembrud Sohlberg fik sit første gennembrud som kunstner på "Oslo Statsutstilling", hvor han viste et af sine landskabsmalerier. Maleriet blev købt af det norske nationalgalleri. Det var en bemærkelsesværdig succes, som ikke alene skaffede ham et stipendium i Paris, men også vakte kunstsamleren og mæcenen Olaf Schous interesse. Med hans økonomiske støtte rejste Sohlberg til bjergverdenen omkring Rondane, som skulle efterlade et varigt indtryk på ham. Han indfangede den vilde skønhed i det barske landskab i talrige studier og akvareller. Mange år senere blev disse indtryk indarbejdet i hans nyromantiske landskabsmalerier. I begyndelsen af det 20. århundrede boede Harald Oskar Sohlberg sammen med sin kone Lili i den lille mineby Røros. Omgivelserne, der var præget af smelteværker og industrialisering, ville ikke ligefrem blive beskrevet som maleriske eller inspirerende i dag. Men for kunstneren skulle årene i Røros blive nogle af de mest produktive i hans liv. Han indfangede især hverdagens gadescener med en utrolig sans for detaljer - hvad enten det var brosten eller telegrafpæle. Der var kun én ting, hans billeder sjældent viste: Mennesker. Kunstneren var meget mere interesseret i at tematisere deres fravær.
Harald Oskar Harald Oskar Sohlberg afviste hele sit liv, at han var blevet påvirket af den kun seks år ældre Edvard Munch. Selvfølgelig er der visse ligheder, men de er i det store og hele typiske for det tidlige 20. århundredes nordiske kunst - fra farvepaletten til motivvalget, fra symbolisme til mystik. Desuden mangler Sohlbergs malerier den psykologiske komponent, som er iboende i Edvard Munchs's værker. På den anden side er Sohlbergs panteistiske synspunkter præget af en varme, som Munchs værker mangler. Sohlberg var dog ikke kun maler, men også grafiker. Hans grafiske arbejde var en vigtig ekstra indtægtskilde. Kunstneren døde af kræft i en alder af 65 år. I anledning af hans 150-års fødselsdag udgav det norske postvæsen et Sohlberg-specialfrimærke i 2019.
Side 1 / 1