Da den gamle hvalfanger Terra Nova forlod Londons havn den 1. juni 1910, var målet verdens sydlige isflade. Lederen af ekspeditionen var ingen ringere end Robert Falcon Scott, som allerede var en britisk nationalhelt ved rejsens begyndelse og havde respekt i det engelske samfund på grund af tidligere opdagelsesrejser. Om bord var et hold af mænd, hvis verdensbillede så Antarktis som en naturlig fæstning, der skulle erobres og belejres. På det tidspunkt vidste ingen, at kun få af mændene ville vende tilbage til London, og at dette skulle blive Scotts sidste rejse. Blandt dem var fotografen Herbert George Ponting. Den britiske fotograf havde allerede haft et begivenhedsrigt liv på dette tidspunkt. Efter at have forladt sit forældrehjem i Salisbury i det sydlige England forsøgte han lykken i Californien. Historierne om det nye land og mulighederne havde betaget ham, og derfor købte han en frugtplantage i det solrige Californien. Herbert Ponting kunne ikke realisere sin drøm, men vendte tilbage til England og helligede sig i stedet fotografiet.
Pontings talent lå i et narrativt billedsprog. Han var i stand til at sælge sine første fotografier til forskellige magasiner. Fotografen blev glad for kombinationen af journalistik og illustration og udgav en billedbog med fotografier, som han havde samlet i Japan. Hans erfaring og fotografiske talent bragte ham om bord på Terra Nova. Herbert Ponting foretrak at bruge glasplader som medie til sine fotografier. Selv om fotografisk film allerede var blevet opfundet, foretrak han at bruge den traditionelle teknik til sine billeder. Desuden brugte han et filmkamera, der kunne optage korte sekvenser. Herbert Ponting var et af de ældste medlemmer af ekspeditionen og tilbragte meget tid i basislejren. Her havde han indrettet et lille mørkekammer. Hans motiver var mænd i tykt, klodset tøj, heste og det unikke kontinent med sine hvide kyster. Et unikt selvportræt, der viser fotografen på arbejde, er af enestående kvalitet under de blæsende og kolde forhold.
Herbert Ponting deltog ikke i kapløbet til Sydpolen. Han tog et sidste billede af Scott, da holdet tog af sted. Han vendte selv tilbage til England. Han ville sortere sine fotografiske plader og forberede sine billeder, så Scott kunne bruge dem til foredrag, når han kom tilbage. Ekspeditionen bragte deltagerne på randen af økonomisk ruin. Scott skulle vende tilbage som en succesfuld opdagelsesrejsende og skabe indtægter ved at præsentere fotografierne. Efter Scotts død vendte Ponting tilbage til Arktis endnu en gang og tog flere billeder. Fotografen efterlod sig unikke fotografier af et landskab, som kun få mennesker har set i denne stat, og som aldrig vil blive det samme igen.
Da den gamle hvalfanger Terra Nova forlod Londons havn den 1. juni 1910, var målet verdens sydlige isflade. Lederen af ekspeditionen var ingen ringere end Robert Falcon Scott, som allerede var en britisk nationalhelt ved rejsens begyndelse og havde respekt i det engelske samfund på grund af tidligere opdagelsesrejser. Om bord var et hold af mænd, hvis verdensbillede så Antarktis som en naturlig fæstning, der skulle erobres og belejres. På det tidspunkt vidste ingen, at kun få af mændene ville vende tilbage til London, og at dette skulle blive Scotts sidste rejse. Blandt dem var fotografen Herbert George Ponting. Den britiske fotograf havde allerede haft et begivenhedsrigt liv på dette tidspunkt. Efter at have forladt sit forældrehjem i Salisbury i det sydlige England forsøgte han lykken i Californien. Historierne om det nye land og mulighederne havde betaget ham, og derfor købte han en frugtplantage i det solrige Californien. Herbert Ponting kunne ikke realisere sin drøm, men vendte tilbage til England og helligede sig i stedet fotografiet.
Pontings talent lå i et narrativt billedsprog. Han var i stand til at sælge sine første fotografier til forskellige magasiner. Fotografen blev glad for kombinationen af journalistik og illustration og udgav en billedbog med fotografier, som han havde samlet i Japan. Hans erfaring og fotografiske talent bragte ham om bord på Terra Nova. Herbert Ponting foretrak at bruge glasplader som medie til sine fotografier. Selv om fotografisk film allerede var blevet opfundet, foretrak han at bruge den traditionelle teknik til sine billeder. Desuden brugte han et filmkamera, der kunne optage korte sekvenser. Herbert Ponting var et af de ældste medlemmer af ekspeditionen og tilbragte meget tid i basislejren. Her havde han indrettet et lille mørkekammer. Hans motiver var mænd i tykt, klodset tøj, heste og det unikke kontinent med sine hvide kyster. Et unikt selvportræt, der viser fotografen på arbejde, er af enestående kvalitet under de blæsende og kolde forhold.
Herbert Ponting deltog ikke i kapløbet til Sydpolen. Han tog et sidste billede af Scott, da holdet tog af sted. Han vendte selv tilbage til England. Han ville sortere sine fotografiske plader og forberede sine billeder, så Scott kunne bruge dem til foredrag, når han kom tilbage. Ekspeditionen bragte deltagerne på randen af økonomisk ruin. Scott skulle vende tilbage som en succesfuld opdagelsesrejsende og skabe indtægter ved at præsentere fotografierne. Efter Scotts død vendte Ponting tilbage til Arktis endnu en gang og tog flere billeder. Fotografen efterlod sig unikke fotografier af et landskab, som kun få mennesker har set i denne stat, og som aldrig vil blive det samme igen.
Side 1 / 5