I tidens malstrøm, omkring midten af det 15. århundrede, udviklede et kunstnerisk geni sig i Flandern, som satte et varigt præg på det gammelnederlandske maleris landskab. Hans navn: Hugo van der Goes. Han blev sandsynligvis født mellem 1435 og 1440, sandsynligvis i den kulturelt livlige by Gent. Hans liv førte ham så langt som til Oudergem i nærheden af Bruxelles, hvor han udåndede i 1482. Blandt hans bemærkelsesværdige værker finder vi "Marias død", et forførende mesterværk malet omkring 1480 og nu udstillet på Groeninge-museet i Brugge.
I maj 1467 opnåede van der Goes ifølge den sikre dokumentation af hans eksistens titlen som mester i malergildet Lucas i Gent, og hans vidne og garant var ingen ringere end den berømte kunstner Joos van Wassenhove, bedre kendt som Justus van Gent. Et år senere flyttede van der Goes sammen med andre af tidens store kunstnere som Jacques Daret til Brugge. Her bidrog han med sit unikke talent til udsmykningen af byen i forbindelse med bryllupsfesten for Karl den Stærke og Margaretha af York. Kunsttrykkene af disse værker vidner stadig om den højtidelige pragt fra denne tid.
Van der Goes' kunstneriske indflydelse nåede vidt og bredt og gav ham den berømmelse, som hans ekstraordinære værker fortjente. Mellem 1474 og 1476 var han dekan for malergildet og var højt anset af både adelen og borgerskabet. Hans beslutning om at slutte sig til Roode Klooster nær Bruxelles ændrede hans livsforløb, men hans kunst forblev upåvirket. Også her tiltrak han højtstående gæster, bl.a. ærkehertugen og den senere kejser Maximilian. Men i 1481 skete der en dramatisk vending i begivenhederne: På vej hjem fra Köln fik van der Goes et anfald med selvmordstanker. Hans liv sluttede året efter og efterlod en uforlignelig arv i kunstverdenen.
I tidens malstrøm, omkring midten af det 15. århundrede, udviklede et kunstnerisk geni sig i Flandern, som satte et varigt præg på det gammelnederlandske maleris landskab. Hans navn: Hugo van der Goes. Han blev sandsynligvis født mellem 1435 og 1440, sandsynligvis i den kulturelt livlige by Gent. Hans liv førte ham så langt som til Oudergem i nærheden af Bruxelles, hvor han udåndede i 1482. Blandt hans bemærkelsesværdige værker finder vi "Marias død", et forførende mesterværk malet omkring 1480 og nu udstillet på Groeninge-museet i Brugge.
I maj 1467 opnåede van der Goes ifølge den sikre dokumentation af hans eksistens titlen som mester i malergildet Lucas i Gent, og hans vidne og garant var ingen ringere end den berømte kunstner Joos van Wassenhove, bedre kendt som Justus van Gent. Et år senere flyttede van der Goes sammen med andre af tidens store kunstnere som Jacques Daret til Brugge. Her bidrog han med sit unikke talent til udsmykningen af byen i forbindelse med bryllupsfesten for Karl den Stærke og Margaretha af York. Kunsttrykkene af disse værker vidner stadig om den højtidelige pragt fra denne tid.
Van der Goes' kunstneriske indflydelse nåede vidt og bredt og gav ham den berømmelse, som hans ekstraordinære værker fortjente. Mellem 1474 og 1476 var han dekan for malergildet og var højt anset af både adelen og borgerskabet. Hans beslutning om at slutte sig til Roode Klooster nær Bruxelles ændrede hans livsforløb, men hans kunst forblev upåvirket. Også her tiltrak han højtstående gæster, bl.a. ærkehertugen og den senere kejser Maximilian. Men i 1481 skete der en dramatisk vending i begivenhederne: På vej hjem fra Köln fik van der Goes et anfald med selvmordstanker. Hans liv sluttede året efter og efterlod en uforlignelig arv i kunstverdenen.
Side 1 / 1