Jean-Marc Nattier var den anden søn af kunstnerparret Marc Nattier og Marie Courtois. Han blev berømt for sine malerier, der forestiller kong Ludvigs hofdamer i klassiske mytologiske kjoler. Han blev berømt i 1710 for sine graveringer baseret på hans tegninger af Peter Paul Rubens' berømte Medici-cyklus fra Palais du Luxembourg. Nattier fik sin første undervisning af sin far, som var portrætmaler, og sin onkel, historiemaleren Jean Jouvenet. Senere blev han elev på Royal Academy. Jean-Marc Nattier var en yderst talentfuld maler fra en ung alder. Han vandt den eftertragtede pris fra Académie royal i en alder af 15 år. Han takkede dog nej til den dertil hørende rejse til Rom.
Ligesom sin onkel ønskede Nattier at blive historiemaler. Han helligede sig denne genre mellem 1715 og 1720, og værker som "Slaget ved Pultawa" stammer fra denne periode. Dette maleri blev bestilt af Peter den Store. For at blive optaget som fuldgyldigt medlem af Royal Academy indsendte han værket "Petrification of Phineus and his Companions". Han blev udnævnt til professor ved akademiet i 1752. Nattier rejste til Amsterdam i 1715 for at lave portrætter af den russiske zar Peter den Store og hans hustru. Nattier afslog imidlertid zarens invitation til at rejse til Rusland. Han blev tvunget til at opgive sine karrieremål om at blive berømt som historiemaler i 1720 på grund af den dramatiske finanskrise i Frankrig. Nattier havde nemlig som mange andre mistet næsten hele sin formue i denne proces. Han måtte søge efter mere lukrative opgaver. Det var dengang især portrætmaleriet.
Ikke desto mindre fandt Nattier en måde at kombinere sin passion med portrætmaleriet på. Han introducerede allegoriske portrætter, som hurtigt blev meget populære blandt hofets damer. Han forvandlede sine modeller til mytologiske figurer, f.eks. gamle gudinder. Nattier portrætterede bl.a. kejserinde Maria Theresia, alle døtre af kong Louis XV og hans hustru Maria Leszczynska. Fra midten af 1750'erne begyndte Nattiers berømmelse at aftage. Kunstkritikeren Diderot var blandt Nattiers strengeste kritikere og skulle i 1761 have sagt om ham: "Har denne mand ingen ven, der vil fortælle ham sandheden?" Nattier var nu en gammel, skrøbelig mand og havde store økonomiske problemer. Han blev til sidst tvunget til at sælge sin kunstsamling og hele sit atelier. Nattiers søn, som havde en stor malerkarriere foran sig, druknede i floden Tiber, mens han studerede i Rom.
Jean-Marc Nattier var den anden søn af kunstnerparret Marc Nattier og Marie Courtois. Han blev berømt for sine malerier, der forestiller kong Ludvigs hofdamer i klassiske mytologiske kjoler. Han blev berømt i 1710 for sine graveringer baseret på hans tegninger af Peter Paul Rubens' berømte Medici-cyklus fra Palais du Luxembourg. Nattier fik sin første undervisning af sin far, som var portrætmaler, og sin onkel, historiemaleren Jean Jouvenet. Senere blev han elev på Royal Academy. Jean-Marc Nattier var en yderst talentfuld maler fra en ung alder. Han vandt den eftertragtede pris fra Académie royal i en alder af 15 år. Han takkede dog nej til den dertil hørende rejse til Rom.
Ligesom sin onkel ønskede Nattier at blive historiemaler. Han helligede sig denne genre mellem 1715 og 1720, og værker som "Slaget ved Pultawa" stammer fra denne periode. Dette maleri blev bestilt af Peter den Store. For at blive optaget som fuldgyldigt medlem af Royal Academy indsendte han værket "Petrification of Phineus and his Companions". Han blev udnævnt til professor ved akademiet i 1752. Nattier rejste til Amsterdam i 1715 for at lave portrætter af den russiske zar Peter den Store og hans hustru. Nattier afslog imidlertid zarens invitation til at rejse til Rusland. Han blev tvunget til at opgive sine karrieremål om at blive berømt som historiemaler i 1720 på grund af den dramatiske finanskrise i Frankrig. Nattier havde nemlig som mange andre mistet næsten hele sin formue i denne proces. Han måtte søge efter mere lukrative opgaver. Det var dengang især portrætmaleriet.
Ikke desto mindre fandt Nattier en måde at kombinere sin passion med portrætmaleriet på. Han introducerede allegoriske portrætter, som hurtigt blev meget populære blandt hofets damer. Han forvandlede sine modeller til mytologiske figurer, f.eks. gamle gudinder. Nattier portrætterede bl.a. kejserinde Maria Theresia, alle døtre af kong Louis XV og hans hustru Maria Leszczynska. Fra midten af 1750'erne begyndte Nattiers berømmelse at aftage. Kunstkritikeren Diderot var blandt Nattiers strengeste kritikere og skulle i 1761 have sagt om ham: "Har denne mand ingen ven, der vil fortælle ham sandheden?" Nattier var nu en gammel, skrøbelig mand og havde store økonomiske problemer. Han blev til sidst tvunget til at sælge sin kunstsamling og hele sit atelier. Nattiers søn, som havde en stor malerkarriere foran sig, druknede i floden Tiber, mens han studerede i Rom.
Side 1 / 3