Julie Helds store kærlighed hørte portrætmaleriet og Henri Matisse til. Desværre har franskmanden aldrig mødt kunstneren, og ingen kan sige, om kærligheden var gensidig. Til gengæld er affiniteten med portrætkunst meget tydelig. Allerede under sine studier på Camberwell School of Art og Royal Academy of Art malede Julie portrætter med stor passion. Kunstneren kan lide at male de kæreste mennesker omkring hende og give dem glæde med sit værk. Hun bruger designformen til at mindes og fejre de personligheder, der står hende nær. På den måde inddrager kunstneren sig selv i de mennesker, der betyder meget for hende, og portrætterer sig selv. I de perioder, hvor hun var afsondret på grund af pandemien, søgte hun nærhed med nære venner og malede dem. Disse korte perioder med nærhed hjalp maleren og modellen gennem de udfordrende tider. Julie Held har ud over portrætter også viet sig til at male landskaber. Centrale temaer i hendes arbejde er jødedommen, fantasi og genfortolkning.
Før Julie Held maler et maleri, laver hun tegninger. Tegning er et centralt element i kunstnerens arbejde. Hun trækker på observationer og indsamler de oplysninger, hun har brug for til at udarbejde et maleri. Tegning er vigtig for hende som kunstner og giver hende sikkerhed for at overføre sine observationer med stor omhu og beskytter hende mod at fortabe sig i detaljer. Julie Held finder i tegningen et grundlag for sit arbejde, det giver hende jordforbindelse, og indimellem trækker hun fra sin hukommelse. Et andet vigtigt element i Julie Helds arbejde er farverne. Livet med alle dets facetter af styrke og skrøbelighed afspejler sig i kunstnerens farvevalg. Julie Held deltager ofte og gerne i fælles udstillinger med andre kunstnere. Maleren havde sin første soloudstilling i det kommunale bibliotek i Leipzig. En sjældenhed for kunstneren, som sætter pris på kunstnerisk udveksling.
Haver, træer og planter er elementer, der afspejler os som mennesker: Rødder, mangfoldighed, foranderlighed og forbindelser. Haver og natur er temaer, som Julie Held har behandlet i samarbejde med en gruppe andre kvindelige kunstnere. Mangfoldigheden i hendes egen have i årstidernes spil kommer i fokus. Kunstneren vover sig langt ud i abstraktionen, og hendes naturbilleder står i kontrast til de figurative portrætter og blomsterstilleben. Julie Held føler, at det at nærme sig naturen er en flugt ind i naturens herlighed, som hun nyder og gerne vil dele med andre.
Julie Helds store kærlighed hørte portrætmaleriet og Henri Matisse til. Desværre har franskmanden aldrig mødt kunstneren, og ingen kan sige, om kærligheden var gensidig. Til gengæld er affiniteten med portrætkunst meget tydelig. Allerede under sine studier på Camberwell School of Art og Royal Academy of Art malede Julie portrætter med stor passion. Kunstneren kan lide at male de kæreste mennesker omkring hende og give dem glæde med sit værk. Hun bruger designformen til at mindes og fejre de personligheder, der står hende nær. På den måde inddrager kunstneren sig selv i de mennesker, der betyder meget for hende, og portrætterer sig selv. I de perioder, hvor hun var afsondret på grund af pandemien, søgte hun nærhed med nære venner og malede dem. Disse korte perioder med nærhed hjalp maleren og modellen gennem de udfordrende tider. Julie Held har ud over portrætter også viet sig til at male landskaber. Centrale temaer i hendes arbejde er jødedommen, fantasi og genfortolkning.
Før Julie Held maler et maleri, laver hun tegninger. Tegning er et centralt element i kunstnerens arbejde. Hun trækker på observationer og indsamler de oplysninger, hun har brug for til at udarbejde et maleri. Tegning er vigtig for hende som kunstner og giver hende sikkerhed for at overføre sine observationer med stor omhu og beskytter hende mod at fortabe sig i detaljer. Julie Held finder i tegningen et grundlag for sit arbejde, det giver hende jordforbindelse, og indimellem trækker hun fra sin hukommelse. Et andet vigtigt element i Julie Helds arbejde er farverne. Livet med alle dets facetter af styrke og skrøbelighed afspejler sig i kunstnerens farvevalg. Julie Held deltager ofte og gerne i fælles udstillinger med andre kunstnere. Maleren havde sin første soloudstilling i det kommunale bibliotek i Leipzig. En sjældenhed for kunstneren, som sætter pris på kunstnerisk udveksling.
Haver, træer og planter er elementer, der afspejler os som mennesker: Rødder, mangfoldighed, foranderlighed og forbindelser. Haver og natur er temaer, som Julie Held har behandlet i samarbejde med en gruppe andre kvindelige kunstnere. Mangfoldigheden i hendes egen have i årstidernes spil kommer i fokus. Kunstneren vover sig langt ud i abstraktionen, og hendes naturbilleder står i kontrast til de figurative portrætter og blomsterstilleben. Julie Held føler, at det at nærme sig naturen er en flugt ind i naturens herlighed, som hun nyder og gerne vil dele med andre.
Side 1 / 1