I kunsthistoriens gyldne haller finder man historier om kunstnere, der blev udødelige gennem deres værker og oplevelser. En af disse historier er den om Karl Mediz, en virtuos fra det dybe Østrig-Ungarn, som så dagens lys i Hernals i 1868 og endelig fandt sit sidste hvilested i det vinterkolde Dresden i 1945.
Karl Mediz' historie Karl Mediz' historie begynder ikke i atelierets prægtige korridorer, men i hans onkels købmandsforretning i Retz, hvor han kom i lære. Men skæbnen havde andre planer for ham. Efter at den berømte Friedrich von Amerling havde bekræftet hans ekstraordinære kunstneriske talent, fordybede Mediz sig i de kunstneriske have i Wien, München og Paris, hvor han studerede under autoritative mestre som Christian Griepenkerl og Fritz L'Allemand. Hans rejse førte ham til sidst til kunstnerkolonien i Dachau, et sted for inspiration og kærlighed, hvor han mødte sin sjæleven og senere kone, Emilie Mediz-Pelikan. Men livet som kunstner i Wien var ikke en nem vej. På trods af anerkendelse fra prominente personer kunne han ikke etablere sig på den hjemlige kunstscene. Men Dresden, den glamourøse tyske by, kaldte på ham og hans kone, et kald, de ikke kunne modstå.
I løbet af hans tid i kunstverdenen I løbet af sin tid i kunstverdenen blev Mediz medlem af Hagenbund, udstillede sine værker i europæiske kunsthovedstæder og fandt til sidst en særlig scene for sin kunst i Rom. Men bag den glitrende facade af hans karriere lå personlig lidelse. Efter sin elskede kone Emilies tragiske død i 1908 trak han sig tilbage fra verden. Et særligt øjeblik i hans karriere var, da han blev nævnt på Reichsministeriums Gottbegnadeten-liste i 1944. For dem, der søger et kunsttryk af Mediz' imponerende værker, giver reproduktionen af et sådant mesterværk en antydning af den dybde og brillians, han bragte til sit arbejde. Hans omfattende arv, en veritabel skattekiste med over 1180 kunstværker, fandt til sidst sin plads i Gerhart Hauptmann Museum i Radebeul, en gave til Republikken Østrig og et evigt vidnesbyrd om hans uforlignelige talent.
I kunsthistoriens gyldne haller finder man historier om kunstnere, der blev udødelige gennem deres værker og oplevelser. En af disse historier er den om Karl Mediz, en virtuos fra det dybe Østrig-Ungarn, som så dagens lys i Hernals i 1868 og endelig fandt sit sidste hvilested i det vinterkolde Dresden i 1945.
Karl Mediz' historie Karl Mediz' historie begynder ikke i atelierets prægtige korridorer, men i hans onkels købmandsforretning i Retz, hvor han kom i lære. Men skæbnen havde andre planer for ham. Efter at den berømte Friedrich von Amerling havde bekræftet hans ekstraordinære kunstneriske talent, fordybede Mediz sig i de kunstneriske have i Wien, München og Paris, hvor han studerede under autoritative mestre som Christian Griepenkerl og Fritz L'Allemand. Hans rejse førte ham til sidst til kunstnerkolonien i Dachau, et sted for inspiration og kærlighed, hvor han mødte sin sjæleven og senere kone, Emilie Mediz-Pelikan. Men livet som kunstner i Wien var ikke en nem vej. På trods af anerkendelse fra prominente personer kunne han ikke etablere sig på den hjemlige kunstscene. Men Dresden, den glamourøse tyske by, kaldte på ham og hans kone, et kald, de ikke kunne modstå.
I løbet af hans tid i kunstverdenen I løbet af sin tid i kunstverdenen blev Mediz medlem af Hagenbund, udstillede sine værker i europæiske kunsthovedstæder og fandt til sidst en særlig scene for sin kunst i Rom. Men bag den glitrende facade af hans karriere lå personlig lidelse. Efter sin elskede kone Emilies tragiske død i 1908 trak han sig tilbage fra verden. Et særligt øjeblik i hans karriere var, da han blev nævnt på Reichsministeriums Gottbegnadeten-liste i 1944. For dem, der søger et kunsttryk af Mediz' imponerende værker, giver reproduktionen af et sådant mesterværk en antydning af den dybde og brillians, han bragte til sit arbejde. Hans omfattende arv, en veritabel skattekiste med over 1180 kunstværker, fandt til sidst sin plads i Gerhart Hauptmann Museum i Radebeul, en gave til Republikken Østrig og et evigt vidnesbyrd om hans uforlignelige talent.
Side 1 / 1