Meindert Hobbema var en hollandsk landskabsmaler, der gjorde oprør mod den populistiske stil, som datidens genremalere havde. Friluftsmaleren sluttede sig således til de kendte landsmænd og malere Aelbert Cuyp, Jacob van Ruisdael og Salomon van Ruisdael. I dag betragtes Hobbema først og fremmest som en vigtig figur i den hollandske barok. Den første litterære omtale af den nu højt estimerede kunstner findes dog kun i en hollandsk encyklopædi fra 1751, selv om han allerede i midten af det 17. århundrede havde et rigt værk. Hobbemas typiske landskaber er gennemsat af hække, damme og skove. Et af hans yndlingsmotiver er møller. Mange af hans værker er formentlig skabt på den nederlandsk-westfalske grænse og i naturen omkring Niederrhein-området.
Han blev født Meyndert Lubbertsz i Amsterdam i 1638, men brugte af ukendte årsager efternavnet Hobbema fra 1660. Omkring den tid afsluttede han sin kunstneriske uddannelse i sin hjemby i maleren Jacob van Ruisdaels værksted. Ruisdaels indflydelse er særlig tydelig i Hobbemas malerier efter 1660, for de tidligere værker er kendetegnet ved en langt lysere og mere afdæmpet palet. Hobbema havde gennem hele sit liv et nært venskab med sin lærer Ruisdael, som han endda udnævnte til forlover ved sit bryllup. I en alder af 35 år giftede Hobbema sig med Eeltien Vinck. Han nød godt af denne forening med en lukrativ professionel stilling, da Vinck havde været barnepige for en senere borgmester i Amsterdam. Hobbemas professionelle pligter som administrator af Amsterdams vin- og olieindustri fik ham dog til at forsømme sit arbejde som maler. Hvor mange værker, der rent faktisk stammer fra hans hånd, varierer fra kunsthistoriker til kunsthistoriker. Mange af tilskrivningerne er blot gisninger. Både malerstilen og emnerne i hollænderen var meget udbredte. Som regel kan de 500 originaler, der er bevaret til i dag, være af Hobbema selv. Andre værker kunne være kopier fra slutningen af det 19. århundrede, hvor Hobbermas naturalistiske stil igen var på mode. Det er også sandsynligt, at Hobbema havde assistenter ansat i sit værksted, som malede enkelte dele af malerierne under hans tilsyn og med på forhånd udarbejdede kompositioner. Desuden var det almindeligt blandt landskabsmalere i det 17. århundrede at hyre såkaldte staffage-malere. Disse malere var alene ansvarlige for at indsætte små mennesker i landskabsmalerierne. Hobbema synes kun at have haft en beskeden indflydelse på kunstscenen i sin tid. Alligevel hører hans malerier i dag til blandt de bedste af den hollandske senrealisme. Hobbema var fattig og ensom (hans kone og fem børn døde før ham) og blev begravet i en fattiggrav i Amsterdam i en alder af 71 år.
Meindert Hobbema var en hollandsk landskabsmaler, der gjorde oprør mod den populistiske stil, som datidens genremalere havde. Friluftsmaleren sluttede sig således til de kendte landsmænd og malere Aelbert Cuyp, Jacob van Ruisdael og Salomon van Ruisdael. I dag betragtes Hobbema først og fremmest som en vigtig figur i den hollandske barok. Den første litterære omtale af den nu højt estimerede kunstner findes dog kun i en hollandsk encyklopædi fra 1751, selv om han allerede i midten af det 17. århundrede havde et rigt værk. Hobbemas typiske landskaber er gennemsat af hække, damme og skove. Et af hans yndlingsmotiver er møller. Mange af hans værker er formentlig skabt på den nederlandsk-westfalske grænse og i naturen omkring Niederrhein-området.
Han blev født Meyndert Lubbertsz i Amsterdam i 1638, men brugte af ukendte årsager efternavnet Hobbema fra 1660. Omkring den tid afsluttede han sin kunstneriske uddannelse i sin hjemby i maleren Jacob van Ruisdaels værksted. Ruisdaels indflydelse er særlig tydelig i Hobbemas malerier efter 1660, for de tidligere værker er kendetegnet ved en langt lysere og mere afdæmpet palet. Hobbema havde gennem hele sit liv et nært venskab med sin lærer Ruisdael, som han endda udnævnte til forlover ved sit bryllup. I en alder af 35 år giftede Hobbema sig med Eeltien Vinck. Han nød godt af denne forening med en lukrativ professionel stilling, da Vinck havde været barnepige for en senere borgmester i Amsterdam. Hobbemas professionelle pligter som administrator af Amsterdams vin- og olieindustri fik ham dog til at forsømme sit arbejde som maler. Hvor mange værker, der rent faktisk stammer fra hans hånd, varierer fra kunsthistoriker til kunsthistoriker. Mange af tilskrivningerne er blot gisninger. Både malerstilen og emnerne i hollænderen var meget udbredte. Som regel kan de 500 originaler, der er bevaret til i dag, være af Hobbema selv. Andre værker kunne være kopier fra slutningen af det 19. århundrede, hvor Hobbermas naturalistiske stil igen var på mode. Det er også sandsynligt, at Hobbema havde assistenter ansat i sit værksted, som malede enkelte dele af malerierne under hans tilsyn og med på forhånd udarbejdede kompositioner. Desuden var det almindeligt blandt landskabsmalere i det 17. århundrede at hyre såkaldte staffage-malere. Disse malere var alene ansvarlige for at indsætte små mennesker i landskabsmalerierne. Hobbema synes kun at have haft en beskeden indflydelse på kunstscenen i sin tid. Alligevel hører hans malerier i dag til blandt de bedste af den hollandske senrealisme. Hobbema var fattig og ensom (hans kone og fem børn døde før ham) og blev begravet i en fattiggrav i Amsterdam i en alder af 71 år.
Side 1 / 1