Gaspard-Felix Tournachon, også kendt som Nadar, var en af de første portrætfotografer. Hans vej begyndte i Lyon i Frankrig, hvor han opgav sine medicinstudier for at læse journalistik. For at gøre det flyttede han tilbage til sin fødeby Paris i 1839. I begyndelsen kunne han ikke helt beslutte sig professionelt. Han forsøgte sig med tegning, teater og industri, indtil han i 1849 skabte det satiriske tidsskrift "La Revue Comique", hvor han sammen med forskellige kunstnere gik imod Pariserkommunen ved hjælp af illustrationer. Blandt kunstnerne var hans halvbror Adrien alias Nadar jeune, som tidligere var kommet i lære hos maleren Picot gennem Nadars forbindelser.
I en alder af 34 år giftede han sig med den 16 år yngre Ernestine. Samme år helligede han sig fotografiet. Hans opmærksomhed var rettet mod den psykologiske indfangning af sine modeller. "For at skabe et intimt billede og ikke blot et banalt portræt, der er resultatet af en ren tilfældighed, skal man sætte sig i modellens sted, man skal indfange hans tanker og endda hans karakter", beskriver Nadar sin arbejdsmetode. For at gøre dette talte Nadar nogle gange i timevis, indtil modellen indtog en mere afslappet holdning. Dengang var det ikke særlig let, da modellen skulle stå foran linsen i flere sekunder. Til dette formål brugte han bl.a. tilbehør, som hjalp modellen til at hvile, men som var usynlige på billedet. Hans klientel bestod især af prominente forfattere, som han var venner med.
Under slaget ved Solferino tog Nadar de første luftfotografier. Til dette formål konstruerede han et luftskib med skruer, som inspirerede Jules Verne til at skrive romanen "Fem uger i en ballon". Fire år senere rejste Nadar og hans kone i luftskibet fra Paris til Hannover, men det styrtede ned og sendte både ham og hans kone på hospitalet med alvorlige kvæstelser. Ikke desto mindre elskede han luftfart så meget, at han samme år blev formand for det nyoprettede "Société d'encouragement de la navigation aérienne au moyen du plus lourd que l'air", som fremmede konstruktionen af flyvemaskiner. Han blev efterhånden berømt for sine lange eksponeringer i Paris' katakomber.
Hans eneste søn, Paul, fulgte i faderens fodspor og overtog studiet efter hans død.
Gaspard-Felix Tournachon, også kendt som Nadar, var en af de første portrætfotografer. Hans vej begyndte i Lyon i Frankrig, hvor han opgav sine medicinstudier for at læse journalistik. For at gøre det flyttede han tilbage til sin fødeby Paris i 1839. I begyndelsen kunne han ikke helt beslutte sig professionelt. Han forsøgte sig med tegning, teater og industri, indtil han i 1849 skabte det satiriske tidsskrift "La Revue Comique", hvor han sammen med forskellige kunstnere gik imod Pariserkommunen ved hjælp af illustrationer. Blandt kunstnerne var hans halvbror Adrien alias Nadar jeune, som tidligere var kommet i lære hos maleren Picot gennem Nadars forbindelser.
I en alder af 34 år giftede han sig med den 16 år yngre Ernestine. Samme år helligede han sig fotografiet. Hans opmærksomhed var rettet mod den psykologiske indfangning af sine modeller. "For at skabe et intimt billede og ikke blot et banalt portræt, der er resultatet af en ren tilfældighed, skal man sætte sig i modellens sted, man skal indfange hans tanker og endda hans karakter", beskriver Nadar sin arbejdsmetode. For at gøre dette talte Nadar nogle gange i timevis, indtil modellen indtog en mere afslappet holdning. Dengang var det ikke særlig let, da modellen skulle stå foran linsen i flere sekunder. Til dette formål brugte han bl.a. tilbehør, som hjalp modellen til at hvile, men som var usynlige på billedet. Hans klientel bestod især af prominente forfattere, som han var venner med.
Under slaget ved Solferino tog Nadar de første luftfotografier. Til dette formål konstruerede han et luftskib med skruer, som inspirerede Jules Verne til at skrive romanen "Fem uger i en ballon". Fire år senere rejste Nadar og hans kone i luftskibet fra Paris til Hannover, men det styrtede ned og sendte både ham og hans kone på hospitalet med alvorlige kvæstelser. Ikke desto mindre elskede han luftfart så meget, at han samme år blev formand for det nyoprettede "Société d'encouragement de la navigation aérienne au moyen du plus lourd que l'air", som fremmede konstruktionen af flyvemaskiner. Han blev efterhånden berømt for sine lange eksponeringer i Paris' katakomber.
Hans eneste søn, Paul, fulgte i faderens fodspor og overtog studiet efter hans død.
Side 1 / 5