Nicolas de Largillière, der blev født i Paris den 20. oktober 1656 og døde der den 20. marts 1746, var en af rokokoens mestre og en af de afgørende figurer i det 17. og 18. århundredes kunstscene i Frankrig. Sammen med Hyacinthe Francois Rigaud dominerede han sin tids portrætkunst og skabte et rigt værk, som stadig reproduceres i kunsttryk i dag og fascinerer kunstinteresserede verden over.
Largillière modtog sin kunstneriske uddannelse i Holland og England, to regioner, der spillede en afgørende rolle for hans kunstneriske udvikling. I Nederlandene opdagede han mesterne Peter Paul Rubens og Anthony van Dyck, hvis imponerende kompositioner og levende farvepalet fik stor indflydelse på hans egen stil. I England arbejdede Largillière som assistent for den berømte maler Peter Lely, en erfaring, som gav ham værdifuld indsigt i den professionelle kunstscene. Efter at have studeret under vejledning af Alexander Goubau i Antwerpen blev Largillière medlem af Sankt Lukas-gildet i 1673. Hans karriere førte ham derefter tilbage til London, hvor han boede i fire år, indtil forfølgelserne af katolikkerne til sidst tvang ham til at forlade England. Denne tvungne flytning bragte Largillière tilbage til Paris, en by, som han kun forlod kortvarigt, da han blev inviteret af James II af England til tronbestigelsen for at portrættere kongen og dronningen.
Largillière havde en imponerende karriere. I 1705 blev han udnævnt til professor, i 1738 steg han til direktør, og i 1743 blev han endelig kansler for det prestigefyldte parisiske akademi i Paris. Han efterlod sig et imponerende antal portrætter, hovedsageligt af privatpersoner. Disse værker er kendetegnet ved deres livlige, til tider manierede skildring, deres blomstrende farvelægning og deres vittige behandling. I dag er de ofte genstand for kunsttryk, der bringer deres skønhed og raffinement ud til et bredere publikum.
Largillière koncentrerede sig hovedsageligt om portrætter, historiemalerier og stilleben. Han portrætterede næsten udelukkende medlemmer af hoffet og det højere borgerskab. Dette fokus på overklassen gav hans værker en særlig glamour og en unik elegance, som stadig er indfanget i kunsttryk i dag og begejstrer kunstinteresserede over hele verden. Selv om der er gået mere end to århundreder siden hans død, er Largillière stadig en central figur i den franske kunsthistorie, og hans værker er fortsat en væsentlig del af det globale kunstlandskab.
Nicolas de Largillière, der blev født i Paris den 20. oktober 1656 og døde der den 20. marts 1746, var en af rokokoens mestre og en af de afgørende figurer i det 17. og 18. århundredes kunstscene i Frankrig. Sammen med Hyacinthe Francois Rigaud dominerede han sin tids portrætkunst og skabte et rigt værk, som stadig reproduceres i kunsttryk i dag og fascinerer kunstinteresserede verden over.
Largillière modtog sin kunstneriske uddannelse i Holland og England, to regioner, der spillede en afgørende rolle for hans kunstneriske udvikling. I Nederlandene opdagede han mesterne Peter Paul Rubens og Anthony van Dyck, hvis imponerende kompositioner og levende farvepalet fik stor indflydelse på hans egen stil. I England arbejdede Largillière som assistent for den berømte maler Peter Lely, en erfaring, som gav ham værdifuld indsigt i den professionelle kunstscene. Efter at have studeret under vejledning af Alexander Goubau i Antwerpen blev Largillière medlem af Sankt Lukas-gildet i 1673. Hans karriere førte ham derefter tilbage til London, hvor han boede i fire år, indtil forfølgelserne af katolikkerne til sidst tvang ham til at forlade England. Denne tvungne flytning bragte Largillière tilbage til Paris, en by, som han kun forlod kortvarigt, da han blev inviteret af James II af England til tronbestigelsen for at portrættere kongen og dronningen.
Largillière havde en imponerende karriere. I 1705 blev han udnævnt til professor, i 1738 steg han til direktør, og i 1743 blev han endelig kansler for det prestigefyldte parisiske akademi i Paris. Han efterlod sig et imponerende antal portrætter, hovedsageligt af privatpersoner. Disse værker er kendetegnet ved deres livlige, til tider manierede skildring, deres blomstrende farvelægning og deres vittige behandling. I dag er de ofte genstand for kunsttryk, der bringer deres skønhed og raffinement ud til et bredere publikum.
Largillière koncentrerede sig hovedsageligt om portrætter, historiemalerier og stilleben. Han portrætterede næsten udelukkende medlemmer af hoffet og det højere borgerskab. Dette fokus på overklassen gav hans værker en særlig glamour og en unik elegance, som stadig er indfanget i kunsttryk i dag og begejstrer kunstinteresserede over hele verden. Selv om der er gået mere end to århundreder siden hans død, er Largillière stadig en central figur i den franske kunsthistorie, og hans værker er fortsat en væsentlig del af det globale kunstlandskab.
Side 1 / 2