Philip Henry Gosse kombinerede sin passion for naturhistorie med sin uddannelse og sit talent for at tegne. Med sine afbildninger af flora og fauna og sine naturhistoriske studier blev Gosse en af de mest populære repræsentanter for biologien i det victorianske England. Hans talent for at interessere en bred kreds af læsere for naturvidenskabelige emner førte til enorme oplagstal, så han profiterede hele sit liv af deres royalties. I 1854 udgav Gosse en håndbog om opbygning af havvandsakvarier, som udløste et sandt akvariehysteri blandt brede dele af befolkningen. I de følgende år blev det moderne blandt den velhavende victorianske middelklasse at have et havvandsakvarium i hjemmet. Gosse betragtes derfor som grundlæggeren af havvandsakvarier og en pioner inden for marinbiologi.

Naturhistorien begejstrede masserne med sine studier og opdagelser af fremmede kulturer og økosystemer. Det 19. århundrede var også en tid med store videnskabelige ekspeditioner. Disse kombinerede kvalitativ forskning med de store opdagelsesrejsendes eventyrlyst. Opdagelsesrejsende tilfredsstillede store dele af befolkningens behov for eksotiske og fjerne verdener og blev helte. Gosse begyndte sin karriere som kontorist i et tællehus på Newfoundland. Gosse var den første opdagelsesrejsende, der studerede Newfoundlands entomologi og udførte systematiske undersøgelser og dokumentariske tegninger. Som tutor fortsatte han sine insektstudier i Alabama/USA. Her kom han også i kontakt med slavesystemet i sydstaterne på bomuldsplantagerne. I sine breve fra Alabama fordømte han kraftigt slaveriet ud fra religiøse motiver. Efter denne optagethed fulgte et halvandet års forskningsophold på Jamaica. Tilbage i England opdagede han sit emne, den marine verden, som, selv om den var håndgribelig overalt på øen, alligevel var stort set ukendt og uudforsket.

Naturhistorien var i centrum for sociale kontroverser i det 19. århundrede. De nye resultater var i modstrid med datidens religiøse ideer. Gosses samtidige og kollega Charles Darwin rystede tidens trosgrundlag med sit arbejde om arternes oprindelse og den deraf udviklede evolutionsteori. Men i modsætning til Darwin udløste Gosses videnskabelige arbejde ikke en troskonflikt. Gosse konverterede tidligt til en metodistisk og fundamentalistisk trosretning. Allerede i Newfoundland forsøgte han forgæves at stifte en religiøs kommune. Ud over naturhistorie var religiøs fundamentalisme den anden konstant i hans liv.

Ud over sine naturhistoriske tegninger og skildringer og sine præstationer inden for akvaristik forblev Gosse primært nærværende for eftertiden gennem ét aspekt: en episk far-søn-konflikt. Hans søn, forfatteren Edmund Gosse, udgav en biografi om sin far, hvori han portrætterede Gosse som en despot og fundamentalistisk galning. Gosse havde selv bidraget til dette billede, da han i en religiøs polemik "afslørede" fossilfund, f.eks. som en bevidst vildledning af Gud fra et antireligiøst samfunds side.