I slutningen af det 19. århundrede kom de første japanske træsnit til Europa som billigt emballagemateriale til importvarer. Den kunstneriske avantgarde blev inspireret, tænk blot på de farvestrålende værker fra Edgar Degas eller Henri de Toulouse-Lautrec, der levede af radikal rumlig opdeling og umiddelbarhed. Men indflydelsen var gensidig: Allerede den berømte ukiyo-e kunstner Torii Kiyonaga lod sine japanske skønheder stå foran et landskab, der viser en horisont på typisk vestlig vis og også perspektiv. Ukiyo-e-bevægelsen ønskede at fejre det flygtige liv og dagens glæder i en ånd af "Carpe diem!".
Torii Kiyonaga var en af de store mestre i sit laug, der lærte af sin stedfar Torii Kiyomitsu og skabte udtryksfulde billeder af kabuki-teatrets skuespillere med deres maskeagtige, forvrængede og stærkt sminkede ansigter. Men i modsætning til sin lærer skildrede han hovedsageligt hverdagens glæder i det højere middelklassesamfund i Tokyo, det daværende Edo og andre nye japanske byer. Han blev født i Edo i 1752 som søn af en boghandler. Selv om Kiyonaga ikke tilhørte det bedre samfund, som han ønskede at skildre, var han langt mere talentfuld end sin lærers biologiske søn, så han skulle følge i sin lærers fodspor. I sine træsnit præsenterer han os for det fine og fortiende samfunds daglige gøremål. Således er vi vidne til en badehusscene, hvor påklædte, men også nøgne kvinder synes at forestille sig, at de er ubemærket. En mor tørrer sit barn - en scene af en hidtil uset realisme. Er vi måske den voyeur, der ser ud til at kigge ind gennem en skjult luge? Er de afbildede kvinder så kurtisaner på udstilling? Manden kunne også være en sansuke, som var almindelig som massør i japanske badehuse. Kiyonaga har dog også mere afdæmpede scener at byde på, f.eks. kvinder i kimonoer, der overraskes af en regnbyge og søger ly under et tempeltag eller tager en tur i en båd på en sø. Torii Kiyonaga skabte også en række malerier om de tolv måneder, som viser os meget om det japanske samfund på den tid og dets raffinerede skikke. Men børn, der leger, findes overalt i verden, og disse her fra Japan er her i deres mest dynamiske og levende form. Her ser børnene dog ud til at være barfodede i en sneboldkamp, hvilket nu ikke helt passer til hans ry som en særlig realistisk kunstner.
Torii Kiyonaga overtog Torii-skolen fra sin lærer og gav sin viden og sine nyskabelser videre til en yngre generation af kunstnere. Den dag i dag betragtes han som den store mester i bijin-ga, skildringen af smukt stylede kvinder i udsøgte omgivelser - eller det ville vi sige i dag. Mesteren døde i Edo i 1815, men hans værker havde stadig indirekte indflydelse på den europæiske avantgardes Japan-elskende kredse næsten hundrede år senere.
I slutningen af det 19. århundrede kom de første japanske træsnit til Europa som billigt emballagemateriale til importvarer. Den kunstneriske avantgarde blev inspireret, tænk blot på de farvestrålende værker fra Edgar Degas eller Henri de Toulouse-Lautrec, der levede af radikal rumlig opdeling og umiddelbarhed. Men indflydelsen var gensidig: Allerede den berømte ukiyo-e kunstner Torii Kiyonaga lod sine japanske skønheder stå foran et landskab, der viser en horisont på typisk vestlig vis og også perspektiv. Ukiyo-e-bevægelsen ønskede at fejre det flygtige liv og dagens glæder i en ånd af "Carpe diem!".
Torii Kiyonaga var en af de store mestre i sit laug, der lærte af sin stedfar Torii Kiyomitsu og skabte udtryksfulde billeder af kabuki-teatrets skuespillere med deres maskeagtige, forvrængede og stærkt sminkede ansigter. Men i modsætning til sin lærer skildrede han hovedsageligt hverdagens glæder i det højere middelklassesamfund i Tokyo, det daværende Edo og andre nye japanske byer. Han blev født i Edo i 1752 som søn af en boghandler. Selv om Kiyonaga ikke tilhørte det bedre samfund, som han ønskede at skildre, var han langt mere talentfuld end sin lærers biologiske søn, så han skulle følge i sin lærers fodspor. I sine træsnit præsenterer han os for det fine og fortiende samfunds daglige gøremål. Således er vi vidne til en badehusscene, hvor påklædte, men også nøgne kvinder synes at forestille sig, at de er ubemærket. En mor tørrer sit barn - en scene af en hidtil uset realisme. Er vi måske den voyeur, der ser ud til at kigge ind gennem en skjult luge? Er de afbildede kvinder så kurtisaner på udstilling? Manden kunne også være en sansuke, som var almindelig som massør i japanske badehuse. Kiyonaga har dog også mere afdæmpede scener at byde på, f.eks. kvinder i kimonoer, der overraskes af en regnbyge og søger ly under et tempeltag eller tager en tur i en båd på en sø. Torii Kiyonaga skabte også en række malerier om de tolv måneder, som viser os meget om det japanske samfund på den tid og dets raffinerede skikke. Men børn, der leger, findes overalt i verden, og disse her fra Japan er her i deres mest dynamiske og levende form. Her ser børnene dog ud til at være barfodede i en sneboldkamp, hvilket nu ikke helt passer til hans ry som en særlig realistisk kunstner.
Torii Kiyonaga overtog Torii-skolen fra sin lærer og gav sin viden og sine nyskabelser videre til en yngre generation af kunstnere. Den dag i dag betragtes han som den store mester i bijin-ga, skildringen af smukt stylede kvinder i udsøgte omgivelser - eller det ville vi sige i dag. Mesteren døde i Edo i 1815, men hans værker havde stadig indirekte indflydelse på den europæiske avantgardes Japan-elskende kredse næsten hundrede år senere.
Side 1 / 6