Set i bakspejlet er det en historie om forvirring og forveksling af identitet. Næsten samtidig og på samme sted boede to botanikere ved navn William Hooker, begge berømte, begge uden relation til hinanden. Den ene, Sir William Jackson Hooker, levede fra 1785 til 1865 og var direktør for den verdensberømte og nu på verdensarvslisten opførte Royal Botanic Garden i Kew-distriktet i London. Som de fleste botanikere på hans tid var han i stand til at forklare og beskrive planter på billedlig vis, men han blev berømt for at have skabt den botaniske have i Kew, som den har den betydning, den har i dag. Den anden William Hooker levede fra 1779 til 1832 - og det er ham, der er emnet her. Han blev verdensberømt som naturhistorisk illustrator af planter og frugter. Kun: På internettet og også i de "gamle" medier tilskrives hans store kunstværker normalt den ædle navnebror og Kew-direktør, begge omtales som "William Hooker", og deres livsdatoer blandes normalt også farvestrålende sammen.
Betydningen af naturhistoriske illustrationer kan næppe undervurderes: De viser funktioner og opbygning af (menneskelige) kropsdele, planter og dyr. På et tidspunkt, hvor der ikke fandtes nogen fotografier, ingen elektronmikroskopfotos eller computergrafik, var tryk, tegninger og akvareller den eneste måde at illustrere naturens indbyrdes sammenhænge på. Litografierne blev ofte farvelagt i hånden. Så på den tid handlede det ikke så meget om dekorative illustrationer, illustrationerne krævede en dybtgående viden om naturhistorie, og de bedste illustratorer blev anset for at være store kunstnere og videnskabsmænd. Illustratorerne var derfor som regel naturforskere eller botanikere, der var eksperter i dissektion, forberedelse og analyse af de genstande, der skulle afbildes.
Hooker var elev af Franz Bauer (1758-1840), en østrigsk botaniker og en af sin tids største illustratorer, som tilbragte de sidste årtier af sit liv på Kew. William Hooker blev officiel illustrator for Royal Horticultural Society og illustrerede "The Paradisus Londinensis" (undertiden også: "Coloured Figures of Plants Culcultivated in the Vicinity of the Metropolis"), der blev udgivet mellem 1805 og 1807, med 117 illustrationer af nye eksotiske planter fundet i London og omegn. Mest kendt er nok Hookers frugtillustrationer ("Pomona Londinensis", der blev fremstillet mellem 1816 og 1818). Et udvalg af dem blev og bliver stadig udgivet i dag som "Hooker's Finest Fruits" og gav ham ry for at være en af de største "pomologiske kunstnere gennem tiderne". Billederne er så "ægte", at man næsten har lyst til at bide i frugterne. Eller som den eminente britiske botaniker William Stearne, der døde i 2001, beskrev det: Illustrationerne er "muligvis de fineste illustrationer af frugter, der nogensinde er udgivet, så naturtro og appetitlige, at man næsten føler, at man kunne plukke dem fra tallerkenen". William Hooker gav i øvrigt endda sit navn til en bestemt grøn nuance af grønt: Hooker's Green, en mørk, dyb grøn. Og for at ære ham blev en planteslægt opkaldt efter ham: slægten Hookera. Sir William Jackson Hooker, der blev udnævnt til adelsmand, gav sit navn til mosserne af slægten Hookeriales.
Set i bakspejlet er det en historie om forvirring og forveksling af identitet. Næsten samtidig og på samme sted boede to botanikere ved navn William Hooker, begge berømte, begge uden relation til hinanden. Den ene, Sir William Jackson Hooker, levede fra 1785 til 1865 og var direktør for den verdensberømte og nu på verdensarvslisten opførte Royal Botanic Garden i Kew-distriktet i London. Som de fleste botanikere på hans tid var han i stand til at forklare og beskrive planter på billedlig vis, men han blev berømt for at have skabt den botaniske have i Kew, som den har den betydning, den har i dag. Den anden William Hooker levede fra 1779 til 1832 - og det er ham, der er emnet her. Han blev verdensberømt som naturhistorisk illustrator af planter og frugter. Kun: På internettet og også i de "gamle" medier tilskrives hans store kunstværker normalt den ædle navnebror og Kew-direktør, begge omtales som "William Hooker", og deres livsdatoer blandes normalt også farvestrålende sammen.
Betydningen af naturhistoriske illustrationer kan næppe undervurderes: De viser funktioner og opbygning af (menneskelige) kropsdele, planter og dyr. På et tidspunkt, hvor der ikke fandtes nogen fotografier, ingen elektronmikroskopfotos eller computergrafik, var tryk, tegninger og akvareller den eneste måde at illustrere naturens indbyrdes sammenhænge på. Litografierne blev ofte farvelagt i hånden. Så på den tid handlede det ikke så meget om dekorative illustrationer, illustrationerne krævede en dybtgående viden om naturhistorie, og de bedste illustratorer blev anset for at være store kunstnere og videnskabsmænd. Illustratorerne var derfor som regel naturforskere eller botanikere, der var eksperter i dissektion, forberedelse og analyse af de genstande, der skulle afbildes.
Hooker var elev af Franz Bauer (1758-1840), en østrigsk botaniker og en af sin tids største illustratorer, som tilbragte de sidste årtier af sit liv på Kew. William Hooker blev officiel illustrator for Royal Horticultural Society og illustrerede "The Paradisus Londinensis" (undertiden også: "Coloured Figures of Plants Culcultivated in the Vicinity of the Metropolis"), der blev udgivet mellem 1805 og 1807, med 117 illustrationer af nye eksotiske planter fundet i London og omegn. Mest kendt er nok Hookers frugtillustrationer ("Pomona Londinensis", der blev fremstillet mellem 1816 og 1818). Et udvalg af dem blev og bliver stadig udgivet i dag som "Hooker's Finest Fruits" og gav ham ry for at være en af de største "pomologiske kunstnere gennem tiderne". Billederne er så "ægte", at man næsten har lyst til at bide i frugterne. Eller som den eminente britiske botaniker William Stearne, der døde i 2001, beskrev det: Illustrationerne er "muligvis de fineste illustrationer af frugter, der nogensinde er udgivet, så naturtro og appetitlige, at man næsten føler, at man kunne plukke dem fra tallerkenen". William Hooker gav i øvrigt endda sit navn til en bestemt grøn nuance af grønt: Hooker's Green, en mørk, dyb grøn. Og for at ære ham blev en planteslægt opkaldt efter ham: slægten Hookera. Sir William Jackson Hooker, der blev udnævnt til adelsmand, gav sit navn til mosserne af slægten Hookeriales.
Side 1 / 1