Den irske maler William Orpens værk er domineret af to emner, portrætter og krigsmalerier. I begge tilfælde opnåede han en udtalt popularitet som officiel kronikør i den britiske regerings og militærledelsens tjeneste. Dette er allerede en fremragende egenskab ved personen og kunstneren. Gennem hele sit liv var han en ivrig fortaler for en brændende britisk nationalisme. Orpen var født i Irland, men repræsenterede landets opdeling i et katolsk flertal og en protestantisk og britisk orienteret elite. Som søn af en advokat blev han opdraget i en militær ånd, der var præget af korpsånd. Den irske påskeopstand mellem katolikker og irske nationalister i 1916 rystede Orpen i en sådan grad, at han forlod sit hjemland for altid og aldrig mere satte sin fod på irsk jord igen. Hans projekt om en kulturel genfødsel af Irland på grundlag af en britisk identitet mislykkedes således også. Hans kunstneriske værker inden for rammerne af den irske renæssance havde dog fortsat stor indflydelse på den næste generations irske kunstnere, f.eks. Sean Keating. Hans undervisning på Metropolitan School of Art i Dublin, som han opgav i 1914, bidrog også til dette.
Udbruddet af Første Verdenskrig fjernede Orpen fra sin irske mission og gav hans nationalisme et kunstnerisk formål. Orpen meldte sig frivilligt til krigstjeneste i 1914 og sluttede sig til det britiske krigspropagandabureaus War Artist Project i 1916 og blev helt engageret i målet om en britisk sejr over det tyske imperium. En aktion af kunstneren i begyndelsen af krigen viser her hans nationalistiske orientering. Orpen solgte blanke lærreder til velhavende borgere til fordel for det britiske Røde Kors og til pleje af krigsskadede, hvorpå der senere blev malet portrætter. Han begyndte sit kunstneriske propagandaarbejde med en populær karikatur med den sigende titel "Kaiser Wilhelm II som djævelen".
Efter først at have lavet portrætter af soldater rejste han til Vestfronten i 1917 og indfangede de materielle kampe i skyttegravene der. Blandt hans mest berømte billeder er "Dead German Soldiers in a Trench" og "Tank", et billede af en britisk kampvogn, der kører over tyske barrierer og begraver en skyttegrav. Efter krigens afslutning modtog Orpen militære hædersbevisninger og blev optaget i Royal Academy of Arts. Den britiske militærledelse udpegede Orpen som officiel portrætkunstner til fredsforhandlingerne i Versailles, hvor han blandt andet indfangede underskrivelsen af Versailles-traktaten i spejlsalen på slottet og skabte den som et maleri. Kunstneren skabte dog en skandale med et krigsmaleri under en udstilling på Royal Academy i 1923. Med titlen "The Unknown British Soldier in France" udstillede Orpen en komposition, der provokerede tidens moralske følsomhed. To britiske soldater blev placeret ved siden af en kiste dækket med Union Jack og holdt en æresvagt med bar overkrop. Efter protester i pressen og en erklæring fra krigsministeriet omformede kunstneren sit maleri.
Den irske maler William Orpens værk er domineret af to emner, portrætter og krigsmalerier. I begge tilfælde opnåede han en udtalt popularitet som officiel kronikør i den britiske regerings og militærledelsens tjeneste. Dette er allerede en fremragende egenskab ved personen og kunstneren. Gennem hele sit liv var han en ivrig fortaler for en brændende britisk nationalisme. Orpen var født i Irland, men repræsenterede landets opdeling i et katolsk flertal og en protestantisk og britisk orienteret elite. Som søn af en advokat blev han opdraget i en militær ånd, der var præget af korpsånd. Den irske påskeopstand mellem katolikker og irske nationalister i 1916 rystede Orpen i en sådan grad, at han forlod sit hjemland for altid og aldrig mere satte sin fod på irsk jord igen. Hans projekt om en kulturel genfødsel af Irland på grundlag af en britisk identitet mislykkedes således også. Hans kunstneriske værker inden for rammerne af den irske renæssance havde dog fortsat stor indflydelse på den næste generations irske kunstnere, f.eks. Sean Keating. Hans undervisning på Metropolitan School of Art i Dublin, som han opgav i 1914, bidrog også til dette.
Udbruddet af Første Verdenskrig fjernede Orpen fra sin irske mission og gav hans nationalisme et kunstnerisk formål. Orpen meldte sig frivilligt til krigstjeneste i 1914 og sluttede sig til det britiske krigspropagandabureaus War Artist Project i 1916 og blev helt engageret i målet om en britisk sejr over det tyske imperium. En aktion af kunstneren i begyndelsen af krigen viser her hans nationalistiske orientering. Orpen solgte blanke lærreder til velhavende borgere til fordel for det britiske Røde Kors og til pleje af krigsskadede, hvorpå der senere blev malet portrætter. Han begyndte sit kunstneriske propagandaarbejde med en populær karikatur med den sigende titel "Kaiser Wilhelm II som djævelen".
Efter først at have lavet portrætter af soldater rejste han til Vestfronten i 1917 og indfangede de materielle kampe i skyttegravene der. Blandt hans mest berømte billeder er "Dead German Soldiers in a Trench" og "Tank", et billede af en britisk kampvogn, der kører over tyske barrierer og begraver en skyttegrav. Efter krigens afslutning modtog Orpen militære hædersbevisninger og blev optaget i Royal Academy of Arts. Den britiske militærledelse udpegede Orpen som officiel portrætkunstner til fredsforhandlingerne i Versailles, hvor han blandt andet indfangede underskrivelsen af Versailles-traktaten i spejlsalen på slottet og skabte den som et maleri. Kunstneren skabte dog en skandale med et krigsmaleri under en udstilling på Royal Academy i 1923. Med titlen "The Unknown British Soldier in France" udstillede Orpen en komposition, der provokerede tidens moralske følsomhed. To britiske soldater blev placeret ved siden af en kiste dækket med Union Jack og holdt en æresvagt med bar overkrop. Efter protester i pressen og en erklæring fra krigsministeriet omformede kunstneren sit maleri.
Side 1 / 2