Selvportræt, gabende

Joseph Ducreux, født 1735, portrætmaler, der på lærredet har indfanget både det østrigske aristokrati og de franske jakobiner. Han malede Marie-Antoinette og senere dem, der var medansvarlige for hendes henrettelse, Robespierre og St. Just.

I 1769 blev han kaldt til Wien, malede byens adelige, blev medlem af Wiens akademi og trak sig tilbage til London ved den franske revolutions udbrud, hvor han dog ikke havde nogen succes. I 1793 flyttede han ind i en lejlighed i Louvre i Paris og malede bl.a. personligheder fra revolutionen. Dette originale selvportræt stammer fra den wieneriske periode. Måske er det et udtryk for ubehag og kedsomhed over for det forældede aristokrati, hvis tid var ved at være forbi? Stillingen ligner en spændt bue, selv armene, der er strakt ud, ligner stillingen for at skyde en bue. Kunstnerens ansigtsudtryk er anspændt, og hans øjne er aggressive snarere end trætte. En stemning, der understøttes yderligere af den røde nederdel. Baggrunden af lyse og mørkegrå striber eller tåger vidner imidlertid ligesom gabet om melankoli og tristhed. Maleren fremstiller sig selv som en kedsommelig, men energisk individualist, der behersker sin kunst uanset baggrunden. Aristokratisk eller revolutionær.