Agostino Tofanelli, der levede fra 1770 til 1834, var en kunstner fra den italienske klassicisme. Hans værker udstråler tidsånden og afspejler en genoplivning af gamle modeller for kontemplation og livsstil. Agostino Tofanellis kunstværker repræsenterer en søgen efter den klarhed og moralske holdning og tilgang til livet, som definerer ham.
Som motiver fremstillede Tofanelli hovedsagelig bygninger som raderinger. De er kendetegnet ved deres klarhed, oprigtighed og enorme opmærksomhed på detaljer. Tofanelli gengiver med fine streger de karakteristiske træk ved antik arkitektur, templer eller ruinfragmenter. Han udførte sine værker i en meget speciel teknik. Raderingerne er trykt med brun blæk. Dette kaldes brunaille. Der findes også kunsttryk, der er udført som grisaille, dvs. i lysegrå, eller som verdaille, i meget lysegrøn. Brunaille er en teknik, der har sine rødder i det 12. århundrede, hvor glasmalerier blev fremstillet i cistercienserklostre, hvor farvemaling var forbudt.
Desuden har kunstneren givet disse raderinger en brun vask. Ved denne proces påføres papiret en meget tynd, gennemsigtig vask (også kaldet wash). På den ene side er dele af billedet beriget med farver, hvilket skaber en smuk dybdevirkning. Der skabes en lys-mørk nuance. Det er dog meget fint og elegant og kan ikke sammenlignes med det venetianske chiaroscuro-maleri fra det 18. århundrede.
I Tofanellis værk opstår spørgsmålet om monokrom brun farve dog ikke på grund af et forbud, men her gengiver den brune farve i sine mange nuancer og nuancer et ret perfekt farvespil, som passer både til de afbildede bygninger og til de emner, der er placeret i billedet, såsom træer eller mennesker. På denne måde skaber Tofanelli klassiske billedmotiver som Jupitertemplet, Trajanssøjlen, obelisken på Piazza di Popolo, Sankt Helenas grav eller Colosseum i Rom som klassiske og byberømte arkitektoniske billeder.
Tofanelli har sin hovedaktivitet i Rom. Nærheden til pavens sæde gav ham prestige og mange bestillinger. Blandt figurmalerierne er der rigtig mange afbildninger af pave Pius VII, f.eks. et portræt, hvor paven besøger Colosseum. Blandt figurmalerierne er der også en række selvportrætter af kunstneren på Akademiet. I disse malerier og akvareller af festlige scener viser den akademisk uddannede kunstner sig selv i disse malerier og akvareller af festlige scener. Intet er profant eller overdrevet. Den kølige og saglige tilbageholdenhed afspejler den mesterlige kunstner Agostino Tofanellis natur.
Tofanelli blev på toppen af sin karriere udnævnt til leder af de kapitolinske samlinger i Rom og skrev omfattende bøger med beskrivelser af de skulpturer og malerier, der findes på Capitolinerhøjen.
Agostino Tofanelli, der levede fra 1770 til 1834, var en kunstner fra den italienske klassicisme. Hans værker udstråler tidsånden og afspejler en genoplivning af gamle modeller for kontemplation og livsstil. Agostino Tofanellis kunstværker repræsenterer en søgen efter den klarhed og moralske holdning og tilgang til livet, som definerer ham.
Som motiver fremstillede Tofanelli hovedsagelig bygninger som raderinger. De er kendetegnet ved deres klarhed, oprigtighed og enorme opmærksomhed på detaljer. Tofanelli gengiver med fine streger de karakteristiske træk ved antik arkitektur, templer eller ruinfragmenter. Han udførte sine værker i en meget speciel teknik. Raderingerne er trykt med brun blæk. Dette kaldes brunaille. Der findes også kunsttryk, der er udført som grisaille, dvs. i lysegrå, eller som verdaille, i meget lysegrøn. Brunaille er en teknik, der har sine rødder i det 12. århundrede, hvor glasmalerier blev fremstillet i cistercienserklostre, hvor farvemaling var forbudt.
Desuden har kunstneren givet disse raderinger en brun vask. Ved denne proces påføres papiret en meget tynd, gennemsigtig vask (også kaldet wash). På den ene side er dele af billedet beriget med farver, hvilket skaber en smuk dybdevirkning. Der skabes en lys-mørk nuance. Det er dog meget fint og elegant og kan ikke sammenlignes med det venetianske chiaroscuro-maleri fra det 18. århundrede.
I Tofanellis værk opstår spørgsmålet om monokrom brun farve dog ikke på grund af et forbud, men her gengiver den brune farve i sine mange nuancer og nuancer et ret perfekt farvespil, som passer både til de afbildede bygninger og til de emner, der er placeret i billedet, såsom træer eller mennesker. På denne måde skaber Tofanelli klassiske billedmotiver som Jupitertemplet, Trajanssøjlen, obelisken på Piazza di Popolo, Sankt Helenas grav eller Colosseum i Rom som klassiske og byberømte arkitektoniske billeder.
Tofanelli har sin hovedaktivitet i Rom. Nærheden til pavens sæde gav ham prestige og mange bestillinger. Blandt figurmalerierne er der rigtig mange afbildninger af pave Pius VII, f.eks. et portræt, hvor paven besøger Colosseum. Blandt figurmalerierne er der også en række selvportrætter af kunstneren på Akademiet. I disse malerier og akvareller af festlige scener viser den akademisk uddannede kunstner sig selv i disse malerier og akvareller af festlige scener. Intet er profant eller overdrevet. Den kølige og saglige tilbageholdenhed afspejler den mesterlige kunstner Agostino Tofanellis natur.
Tofanelli blev på toppen af sin karriere udnævnt til leder af de kapitolinske samlinger i Rom og skrev omfattende bøger med beskrivelser af de skulpturer og malerier, der findes på Capitolinerhøjen.
Side 1 / 3