Alexander Nasmyths arbejde er præget af den personlige oplevelse af to revolutionerende udviklinger. På den ene side måtte Nasmyth hævde sig som borgerlig opkomling i et samfund, der stadig var præget af adelen; på den anden side opfattede den nøje iagttager af sine omgivelser de forandringer, der senere definerede en epokegørende tærskel som den industrielle revolution. Kunst og religion var to områder, hvor klassegrænserne i det 18. århundrede var mere gennemtrængelige, end de normalt var. For den begavede dreng fra en fattig baggrund var der i begyndelsen intet, der tydede på, at han ville få en chance. Efter at have gået i den obligatoriske grundskole begyndte Alexander Nasmyth at komme i lære hos en vognmager. Her fik han til opgave at udsmykke de fremstillede vogne til den adelige og borgerlige elite med våbenskjoldsmaleri. I en alder af 16 år blev den skotske maler Allan Ramsey opmærksom på ham og hans malerarbejde under en rejse. Ramsey var så begejstret, at han tog drengen med til sit atelier i London og tilbød ham at få en kunstnerisk uddannelse. Efter endt uddannelse arbejdede Nasmyth inden for et malerfag, der gav udsigt til en tilstrækkelig regelmæssig indkomst, hvis han var talentfuld nok. Nasmyth specialiserede sig i portrætmaleri, som han hurtigt gjorde sig et navn og fik bemærkelsesværdige mæcener fra den skotske elite. Dette gav Nasmyth mulighed for at tage på den klassiske rejse til Italien for en kunstner for at studere antikkens steder og renæssancens mestre.
Nasmyth åbnede sin egen malerskole og etablerede sig i det skotske samfund. Som lærer havde han indflydelse på en generation af skotske malere fra det 19. århundrede, såsom William Leighton Leitch og David Roberts. Indtægterne fra den blomstrende malerskole sikrede en livsstil i middelklassen. Hans åbent kommunikerede liberale holdning blev dog hans undergang. Hans karriere som portrætmaler sluttede brat efter nogle upopulære politiske udtalelser. Hans adelige mæcener trak sig tilbage, og Nasmyth modtog ikke længere portrætbestillinger. Det, der var en eksistentiel katastrofe, viste sig at være et held for kunstneren Nasmyth. Han helligede sig sin anden store kunstneriske passion, landskabsmaleriet. Her blev han grundlæggeren af det skotske landskabsmaleri og en beundret rollemodel for en generation af kunstnere. Af materielle årsager var Nasmyth tvunget til at åbne nye aktivitetsområder og fandt i teaterarbejdet en ny udfordring.
Nasmyth var en ivrig observatør og havde en stor interesse for videnskab og teknologi. Mens hans landskabsmalerier var en hyldest til naturen, krydsede hans videnskabelige og tekniske interesser inden for arkitektur hans kunstneriske verden. Nasmyth tegnede således også tekniske bygninger, som f.eks. pumpehuset til St.Bernard's brønd i Edinburgh. Hans interesse for den seneste udvikling inden for videnskab og teknologi har Nasmyth også givet videre til sine børn. Hans søn, James Nasmyth, ingeniør og iværksætter, blev berømt for udviklingen af damphamre.
Alexander Nasmyths arbejde er præget af den personlige oplevelse af to revolutionerende udviklinger. På den ene side måtte Nasmyth hævde sig som borgerlig opkomling i et samfund, der stadig var præget af adelen; på den anden side opfattede den nøje iagttager af sine omgivelser de forandringer, der senere definerede en epokegørende tærskel som den industrielle revolution. Kunst og religion var to områder, hvor klassegrænserne i det 18. århundrede var mere gennemtrængelige, end de normalt var. For den begavede dreng fra en fattig baggrund var der i begyndelsen intet, der tydede på, at han ville få en chance. Efter at have gået i den obligatoriske grundskole begyndte Alexander Nasmyth at komme i lære hos en vognmager. Her fik han til opgave at udsmykke de fremstillede vogne til den adelige og borgerlige elite med våbenskjoldsmaleri. I en alder af 16 år blev den skotske maler Allan Ramsey opmærksom på ham og hans malerarbejde under en rejse. Ramsey var så begejstret, at han tog drengen med til sit atelier i London og tilbød ham at få en kunstnerisk uddannelse. Efter endt uddannelse arbejdede Nasmyth inden for et malerfag, der gav udsigt til en tilstrækkelig regelmæssig indkomst, hvis han var talentfuld nok. Nasmyth specialiserede sig i portrætmaleri, som han hurtigt gjorde sig et navn og fik bemærkelsesværdige mæcener fra den skotske elite. Dette gav Nasmyth mulighed for at tage på den klassiske rejse til Italien for en kunstner for at studere antikkens steder og renæssancens mestre.
Nasmyth åbnede sin egen malerskole og etablerede sig i det skotske samfund. Som lærer havde han indflydelse på en generation af skotske malere fra det 19. århundrede, såsom William Leighton Leitch og David Roberts. Indtægterne fra den blomstrende malerskole sikrede en livsstil i middelklassen. Hans åbent kommunikerede liberale holdning blev dog hans undergang. Hans karriere som portrætmaler sluttede brat efter nogle upopulære politiske udtalelser. Hans adelige mæcener trak sig tilbage, og Nasmyth modtog ikke længere portrætbestillinger. Det, der var en eksistentiel katastrofe, viste sig at være et held for kunstneren Nasmyth. Han helligede sig sin anden store kunstneriske passion, landskabsmaleriet. Her blev han grundlæggeren af det skotske landskabsmaleri og en beundret rollemodel for en generation af kunstnere. Af materielle årsager var Nasmyth tvunget til at åbne nye aktivitetsområder og fandt i teaterarbejdet en ny udfordring.
Nasmyth var en ivrig observatør og havde en stor interesse for videnskab og teknologi. Mens hans landskabsmalerier var en hyldest til naturen, krydsede hans videnskabelige og tekniske interesser inden for arkitektur hans kunstneriske verden. Nasmyth tegnede således også tekniske bygninger, som f.eks. pumpehuset til St.Bernard's brønd i Edinburgh. Hans interesse for den seneste udvikling inden for videnskab og teknologi har Nasmyth også givet videre til sine børn. Hans søn, James Nasmyth, ingeniør og iværksætter, blev berømt for udviklingen af damphamre.
Side 1 / 1