Det 16. århundrede var ikke ligefrem kendt for ligestilling mellem kvinder og mænd. Kvinder blev f.eks. nægtet adgang til uddannelse, f.eks. til kunstakademier. På trods af dette producerede det 16. århundrede nogle enestående kvindelige kunstnere.
En af dem var Lavinia Fontana, som blev født i Bologna i 1552. Hendes far, Prospero Fontana, var portrætmaler og begyndte tidligt at uddanne hende. Bologna var byen med det magtfulde Bolognese Universitet, og selv om hun ikke havde adgang til forelæsningssalene, havde Lavinia tæt kontakt med lærde og videnskabsmænd. Disse besøgte hendes far, og nogle af dem fik taget deres portrætter af Lavinia, blev hendes venner og påvirkede hendes kunst.
Lavinia var smuk og lærd, populær blandt den Bolognesiske overklasse og havde let adgang til sine modeller, som hun havde et usædvanligt tæt forhold til. Det blev hurtigt anset for smart, især blandt de adelige damer, at blive malet af hende. Hendes empati og ekstraordinære øje for detaljer, f.eks. smykker, var en god forudsætning for hende. Hun modtog flere bestillinger end nogen anden maler i Bologna og blev højt betalt. Men for at kunne overtage sin fars atelier som en respekteret kvinde havde hun brug for en mand. I 1577 giftede hun sig derfor med kunstneren Gian Paolo Zappi, som underskrev en ret usædvanlig ægteskabskontrakt til lejligheden. Heri stod der for eksempel, at Paolo Zappi skulle bo sammen med Lavinia i hans svigerfars, Prospero Fontanas, hus, og at parrets fortjeneste fra deres kunst skulle gå til svigerfaren. Lavinias ægteskab viste sig også at være usædvanligt i forhold til rollefordelingen, så hendes mand opgav sin egen karriere som kunstner og støttede fra da af sin kone ved at sælge hendes malerier, forhandle kontrakter for hende, men også ved at overtage husholdningen. Et på daværende tidspunkt helt nyt koncept, som gjorde det muligt for Lavinia at koncentrere sig fuldt ud om sin kunst og samtidig få elleve børn. Ud over portrætmalerier, som stadig blev anset for at være acceptable for kvinder på den tid, malede hun også religiøse motiver og senere i sit liv store altertavler i stor skala. Hun var også den første kvinde, der vovede sig ud i nøgenmaleri, i værker beregnet til private mæceners soveværelser.
I 1603, efter hendes fars død, flyttede magtparret Lavinia og Gian til Rom med deres familie, og det velindøvede team havde også her stor succes. Lavinia modtog store offentlige bestillinger, såsom altertavler til pave Clemens VII, og på toppen af sin karriere blev hun valgt ind i Roms akademi, en ære, der kun blev tildelt de bedste malerpersonligheder i den tid. Lavinia Fontana, verdens dame, mor til elleve børn og berømt kunstner, døde i Rom i 1613.
Det 16. århundrede var ikke ligefrem kendt for ligestilling mellem kvinder og mænd. Kvinder blev f.eks. nægtet adgang til uddannelse, f.eks. til kunstakademier. På trods af dette producerede det 16. århundrede nogle enestående kvindelige kunstnere.
En af dem var Lavinia Fontana, som blev født i Bologna i 1552. Hendes far, Prospero Fontana, var portrætmaler og begyndte tidligt at uddanne hende. Bologna var byen med det magtfulde Bolognese Universitet, og selv om hun ikke havde adgang til forelæsningssalene, havde Lavinia tæt kontakt med lærde og videnskabsmænd. Disse besøgte hendes far, og nogle af dem fik taget deres portrætter af Lavinia, blev hendes venner og påvirkede hendes kunst.
Lavinia var smuk og lærd, populær blandt den Bolognesiske overklasse og havde let adgang til sine modeller, som hun havde et usædvanligt tæt forhold til. Det blev hurtigt anset for smart, især blandt de adelige damer, at blive malet af hende. Hendes empati og ekstraordinære øje for detaljer, f.eks. smykker, var en god forudsætning for hende. Hun modtog flere bestillinger end nogen anden maler i Bologna og blev højt betalt. Men for at kunne overtage sin fars atelier som en respekteret kvinde havde hun brug for en mand. I 1577 giftede hun sig derfor med kunstneren Gian Paolo Zappi, som underskrev en ret usædvanlig ægteskabskontrakt til lejligheden. Heri stod der for eksempel, at Paolo Zappi skulle bo sammen med Lavinia i hans svigerfars, Prospero Fontanas, hus, og at parrets fortjeneste fra deres kunst skulle gå til svigerfaren. Lavinias ægteskab viste sig også at være usædvanligt i forhold til rollefordelingen, så hendes mand opgav sin egen karriere som kunstner og støttede fra da af sin kone ved at sælge hendes malerier, forhandle kontrakter for hende, men også ved at overtage husholdningen. Et på daværende tidspunkt helt nyt koncept, som gjorde det muligt for Lavinia at koncentrere sig fuldt ud om sin kunst og samtidig få elleve børn. Ud over portrætmalerier, som stadig blev anset for at være acceptable for kvinder på den tid, malede hun også religiøse motiver og senere i sit liv store altertavler i stor skala. Hun var også den første kvinde, der vovede sig ud i nøgenmaleri, i værker beregnet til private mæceners soveværelser.
I 1603, efter hendes fars død, flyttede magtparret Lavinia og Gian til Rom med deres familie, og det velindøvede team havde også her stor succes. Lavinia modtog store offentlige bestillinger, såsom altertavler til pave Clemens VII, og på toppen af sin karriere blev hun valgt ind i Roms akademi, en ære, der kun blev tildelt de bedste malerpersonligheder i den tid. Lavinia Fontana, verdens dame, mor til elleve børn og berømt kunstner, døde i Rom i 1613.
Side 1 / 1