Alfred Jacob Miller

Som den ældste af ni børn havde Alfred Jacob Miller det ikke altid let. Som søn af en købmand og værtshusejer måtte han hjælpe til i familievirksomheden fra en tidlig alder. Hans forældre George og Harriet Miller gjorde det muligt for Alfred, der blev født i 1810, at gå på en privatskole i Baltimore, hvor hans kunstneriske talent blev anerkendt, men ingen lærer var begavet nok til at fremme hans talent. Han fik sine første malertimer hos Thomas Sully, en mindre portrætkunstner fra Storbritannien.

Da det blev klart, at han var bestemt til større ting, som man siger, flyttede han til Paris for at studere kunst med økonomisk støtte fra sin familie, venner og mæcener. Da han først var i kærlighedens by, benyttede han enhver lejlighed til at komme i kontakt med kunst. Han underviste i en kunstklasse og kopierede malerier på Louvre. I 1833, efter at have studeret kunstscenen i Paris grundigt, rejste han til Italien, ligesom Goethe havde gjort før ham. Han var fascineret af byernes skønhed og den italienske kunst og bosatte sig derfor i Rom, hvor han fortsatte sine studier. Alfred mødte den 13 år ældre danske billedhugger og kunstner Bertel Thorwaldsen. Sidstnævnte inspirerede Alfred dybt. Ifølge Thorwaldsen er man nødt til at opleve noget, før man kan udtrykke det kunstnerisk. Han havde selv rejst halvdelen af sit liv. I 1834 vendte Alfred endelig hjem, hvor han ligesom sin første lærer tjente til livets ophold med portrætmalerier. På grund af manglende kunder flyttede han til New Orleans, hvor hans nye portrætstudie blev oversvømmet af bestillinger.

I sit lille atelier blev han hyret af den berygtede eventyrer Sir William Drummond Steward til at ledsage hans ekspedition og registrere opdagelserne med sin pensel. Med Thorwaldsens stemme i øret begav han sig vestpå med ekspeditionsgruppen i maj 1837. Alfred så ekspeditionen som en kæmpe mulighed for sin kunst. Han var den første kunstner, der nåede op til midten af Rocky Mountains. På turen forsøgte han at indfange alt til hjemkomsten. Han lavede hundredvis af akvareller og blæktegninger. De fleste af disse akvareller forestiller indianere og de kilometerlange steppeområder. Med vinterens indtræden vendte ekspeditionen hjem. Miller brugte derefter sin tid på at omsætte de bedste af sine hurtige akvareller og tegninger til oliemalerier. De blev meget eftertragtede i New Orleans og andre steder. De skildrer en underlig og til tider vild verden, men også øjeblikkets skønhed. Det er disse malerier, der skulle gøre Miller berømt efter hans død.