Kort før afslutningen af den amerikanske borgerkrig i januar 1864 så Alfred Stieglitz dagens lys som søn af en tysk-jødisk immigrantfamilie i Hoboken, New Jersey. Det var vigtigt for hans forældre, at deres børn fik en ordentlig uddannelse. Derfor flyttede familieklanen fra USA's østkyst tilbage til Tyskland i 1881. Det følgende år gik Alfred Stieglitz på den tekniske skole i Berlin. Det var i denne periode, at han for første gang kom i kontakt med fotografiet. Det var endnu ikke til at forudse, at han en dag ville blive en af sin tids vigtigste fotografer. I begyndelsen studerede den unge Stieglitz maskinteknik. Samtidig opdagede han sin fascination for fotografering. Alfred blev selvlært fotograf og kunne ikke få nok af mediet.
I 1882 købte Stieglitz sit første kamera. I begyndelsen fotograferede han primært det tyske landskab. Den brede offentlighed anerkendte snart hans talent, og Stieglitz offentliggjorde artikler og fotos i det britiske tidsskrift Amateur Photographer. Efter sin søsters død flyttede Alfred tilbage til Amerika i 1890. Kort tid efter blev han en integreret repræsentant for pictorialismen. Hans mål var ikke blot at tage et fotografi, men at gøre hvert enkelt udvalgt kort til et fuldgyldigt kunstnerisk udtryksmiddel. Han koncentrerede sig altid om en specifik detalje, når han valgte sine motiver. I sine handlinger udviklede den enestående fotograf også en forkærlighed for nat- og tågescener. For ham var det af største vigtighed at bruge fotografiske midler til at skabe en billedvirkning, der ligner et maleri. I sine skildringer viste pictorialisten landskaber, idylliske scener samt personer, portrætter og nøgne, der var placeret romantisk i forgrunden. Alfred Stieglitz havde ikke kun et godt øje, men også en evne til at efterlade unikke indtryk til eftertiden.
Efterhånden blev fotografen et kendt navn. Næsten egenhændigt gjorde han fotografiet populært som medie. Takket være sin knowhow blev Stieglitz ejer af det spirende Photochrome Engraving Company og medudgiver af The American Amateur Photographer. Det var et klogt træk, for med disse banebrydende skridt befæstede Stieglitz sin position i fotografiets verden. Sammen med sin ven Edward Steichen åbnede visionæren et avantgardekunstgalleri på Fifth Avenue i New York i 1905. I udstillingslokalerne i Gallery 291 kunne man for første gang i USA se fotografiske værker, afrikansk kunst og værker af europæiske modernistiske kunstnere. Pludselig var Stieglitz ikke blot blevet galleriejer, men også en nøgleperson i fotografiet og kunsthistorien. I sommeren 1946 fik Alfred Stieglitz et dødeligt slagtilfælde. Tilbage er fotografier, der stadig vækker genkendelse og begejstring hos beskuerne i dag.
Kort før afslutningen af den amerikanske borgerkrig i januar 1864 så Alfred Stieglitz dagens lys som søn af en tysk-jødisk immigrantfamilie i Hoboken, New Jersey. Det var vigtigt for hans forældre, at deres børn fik en ordentlig uddannelse. Derfor flyttede familieklanen fra USA's østkyst tilbage til Tyskland i 1881. Det følgende år gik Alfred Stieglitz på den tekniske skole i Berlin. Det var i denne periode, at han for første gang kom i kontakt med fotografiet. Det var endnu ikke til at forudse, at han en dag ville blive en af sin tids vigtigste fotografer. I begyndelsen studerede den unge Stieglitz maskinteknik. Samtidig opdagede han sin fascination for fotografering. Alfred blev selvlært fotograf og kunne ikke få nok af mediet.
I 1882 købte Stieglitz sit første kamera. I begyndelsen fotograferede han primært det tyske landskab. Den brede offentlighed anerkendte snart hans talent, og Stieglitz offentliggjorde artikler og fotos i det britiske tidsskrift Amateur Photographer. Efter sin søsters død flyttede Alfred tilbage til Amerika i 1890. Kort tid efter blev han en integreret repræsentant for pictorialismen. Hans mål var ikke blot at tage et fotografi, men at gøre hvert enkelt udvalgt kort til et fuldgyldigt kunstnerisk udtryksmiddel. Han koncentrerede sig altid om en specifik detalje, når han valgte sine motiver. I sine handlinger udviklede den enestående fotograf også en forkærlighed for nat- og tågescener. For ham var det af største vigtighed at bruge fotografiske midler til at skabe en billedvirkning, der ligner et maleri. I sine skildringer viste pictorialisten landskaber, idylliske scener samt personer, portrætter og nøgne, der var placeret romantisk i forgrunden. Alfred Stieglitz havde ikke kun et godt øje, men også en evne til at efterlade unikke indtryk til eftertiden.
Efterhånden blev fotografen et kendt navn. Næsten egenhændigt gjorde han fotografiet populært som medie. Takket være sin knowhow blev Stieglitz ejer af det spirende Photochrome Engraving Company og medudgiver af The American Amateur Photographer. Det var et klogt træk, for med disse banebrydende skridt befæstede Stieglitz sin position i fotografiets verden. Sammen med sin ven Edward Steichen åbnede visionæren et avantgardekunstgalleri på Fifth Avenue i New York i 1905. I udstillingslokalerne i Gallery 291 kunne man for første gang i USA se fotografiske værker, afrikansk kunst og værker af europæiske modernistiske kunstnere. Pludselig var Stieglitz ikke blot blevet galleriejer, men også en nøgleperson i fotografiet og kunsthistorien. I sommeren 1946 fik Alfred Stieglitz et dødeligt slagtilfælde. Tilbage er fotografier, der stadig vækker genkendelse og begejstring hos beskuerne i dag.
Side 1 / 6