Med slutningen af det 19. århundrede begyndte en hidtil ukendt æra i kunsten. Mens kunsten indtil da var blevet betragtet ud fra et overvejende æstetisk perspektiv, blev kunsten nu forbundet med typografi og reklame. Hvor malerier indtil da fortrinsvis var blevet præsenteret på ædle lærreder, konkurrerede malerier nu med plakaten som medie. Oprettelsen af reklamemedier var i hænderne på litografer og tegnere, som ikke viste meget talent på det kunstneriske område. Den stigende industrialisering gjorde reklame til en blomstrende industri. Kunstnere overtog i stigende grad den kunstneriske udformning af tiltalende plakater. I Paris vakte Henri de Toulouse-Lautrec opsigt med sin reklame for byens danseteatre. I London opstod der kontorer, som udelukkende specialiserede sig i kunstnerisk reklame. En ny kunstform kaldet reklameteknik blev etableret.
Alick Ritchie blev født under navnet Alexander Penrose Forbes Ritchie i Skotland. Han studerede på det belgiske kunstakademi og valgte London som centrum for sit liv. Her arbejdede han inden for det brede felt af reklame. Ritchie var karikaturist, designede plakater til Londons undergrundsbane og bidrog med billeder til forskellige magasiner. Alick Ritchie blev berømt for sine portrætter. Han malede ofte offentlige personer. Skuespillere som Charlie Chaplin og politikere som Winston Churchill var blandt hans motiver. Ritchie fremstillede sig som løsrevet fra virkeligheden. Ansigterne har ofte et maskeagtigt udtryk. De kantede overflader er opsplittet af mørke linjer, og farvepaletten er reduceret til få nuancer. I portrætterne kan man se en begyndende abstraktion. Hvis man skulle foretage en kunsthistorisk klassifikation på grundlag af deres udseende, ville værkerne blive henført til kubismen. Kubismen havde dog ingen klar stilistisk retning. Samtidige beretter, at Alick Ritchie spottede udviklingen af kubismen. Portrætterne er derfor at betragte som karikaturer og dermed en fin form for satire.
Alick P.F. Ritchie designede i alt tre serier af cigaretkort. Blandt dem er nogle af kunstnerens mest berømte portrætter, som i denne sammenhæng åbenlyst betegnes som karikaturer. Dengang udstedte cigaretproducenterne såkaldte cigaretkort for at stabilisere emballagen. Mange kendte kunstnere lavede billeder til kortene. I 1926 skabte Ritchie sine direkte karikaturtegninger, som han blev meget berømt for. I 1934 skabte han Animalloys, et sæt kort med 48 individuelle billeder. Kortene viste hver især dyrenes hoved, forben, torso og bagben. Fra hvert af de tre kort kunne man sammensætte et dyr. Stavelserne i dyrenavnene blev også fordelt på tre kort. Den ivrige ryger kunne således sammensætte fantasidyr og de tilhørende navne. Det var en idé, som kunstneren allerede havde gennemført i en bog i sine tidligere år som illustrator. Senere producerede Ritchie endnu en serie med filmreferencer og vendte således tilbage til karikaturkunsten.
Med slutningen af det 19. århundrede begyndte en hidtil ukendt æra i kunsten. Mens kunsten indtil da var blevet betragtet ud fra et overvejende æstetisk perspektiv, blev kunsten nu forbundet med typografi og reklame. Hvor malerier indtil da fortrinsvis var blevet præsenteret på ædle lærreder, konkurrerede malerier nu med plakaten som medie. Oprettelsen af reklamemedier var i hænderne på litografer og tegnere, som ikke viste meget talent på det kunstneriske område. Den stigende industrialisering gjorde reklame til en blomstrende industri. Kunstnere overtog i stigende grad den kunstneriske udformning af tiltalende plakater. I Paris vakte Henri de Toulouse-Lautrec opsigt med sin reklame for byens danseteatre. I London opstod der kontorer, som udelukkende specialiserede sig i kunstnerisk reklame. En ny kunstform kaldet reklameteknik blev etableret.
Alick Ritchie blev født under navnet Alexander Penrose Forbes Ritchie i Skotland. Han studerede på det belgiske kunstakademi og valgte London som centrum for sit liv. Her arbejdede han inden for det brede felt af reklame. Ritchie var karikaturist, designede plakater til Londons undergrundsbane og bidrog med billeder til forskellige magasiner. Alick Ritchie blev berømt for sine portrætter. Han malede ofte offentlige personer. Skuespillere som Charlie Chaplin og politikere som Winston Churchill var blandt hans motiver. Ritchie fremstillede sig som løsrevet fra virkeligheden. Ansigterne har ofte et maskeagtigt udtryk. De kantede overflader er opsplittet af mørke linjer, og farvepaletten er reduceret til få nuancer. I portrætterne kan man se en begyndende abstraktion. Hvis man skulle foretage en kunsthistorisk klassifikation på grundlag af deres udseende, ville værkerne blive henført til kubismen. Kubismen havde dog ingen klar stilistisk retning. Samtidige beretter, at Alick Ritchie spottede udviklingen af kubismen. Portrætterne er derfor at betragte som karikaturer og dermed en fin form for satire.
Alick P.F. Ritchie designede i alt tre serier af cigaretkort. Blandt dem er nogle af kunstnerens mest berømte portrætter, som i denne sammenhæng åbenlyst betegnes som karikaturer. Dengang udstedte cigaretproducenterne såkaldte cigaretkort for at stabilisere emballagen. Mange kendte kunstnere lavede billeder til kortene. I 1926 skabte Ritchie sine direkte karikaturtegninger, som han blev meget berømt for. I 1934 skabte han Animalloys, et sæt kort med 48 individuelle billeder. Kortene viste hver især dyrenes hoved, forben, torso og bagben. Fra hvert af de tre kort kunne man sammensætte et dyr. Stavelserne i dyrenavnene blev også fordelt på tre kort. Den ivrige ryger kunne således sammensætte fantasidyr og de tilhørende navne. Det var en idé, som kunstneren allerede havde gennemført i en bog i sine tidligere år som illustrator. Senere producerede Ritchie endnu en serie med filmreferencer og vendte således tilbage til karikaturkunsten.
Side 1 / 2