Alphonse de Neuville er en af de malere, der blev forskånet for de hårde prøvelser, der ofte er forbundet med et kunstnerliv. Kun hans tidlige død passer til klichéen. På trods af sin beskyttede ungdom er de Neuville dog ikke en kunstner for pacifister; han blev trods alt født i en krigstid og tjente selv som officer i den franske hær.
Den berømte kampmaler blev født i Saint-Omer i 1836 som søn af velhavende aristokrater. Den lille by ligger på den nordøstlige kyst af Frankrig, ikke langt fra den berømte havneby Calais. De Neuville fik en god skoleuddannelse og var ikke det mindste interesseret i maleri i sin barndom og ungdom, men han viste stor begejstring for de mange tekniske landvindinger, der begyndte at ændre verden i midten af det 19. århundrede. Denne passion afspejlede sig også i hans karriereønsker. Efter at have afsluttet gymnasiet besluttede han sig for at blive ingeniør og gik på søfartsakademiet i Lorient. Her mødtes de Neuville ikke kun med andre officerskandidater, men kom også for første gang i kontakt med videnskabsmænd, filosoffer og kunstnere. Den unge Alphonse var især imponeret af historiemaleren og portrætmaleren Francois Edouard Picot, hvis elev han blev. Picot opretholdt kontakter med parisiske saloner og introducerede sin elev i disse kredse. Det var sådan, han kom i kontakt med Eugene Delacroix, en vigtig pioner inden for impressionismen. I sit parisiske atelier fortsatte de Neuville sin kunstneriske uddannelse og kunne allerede et år senere præsentere sit første store værk "Episode fra Krimkrigen" for den parisiske offentlighed.
Derefter begyndte han at arbejde for forlag som tegner og illustrerede værker af kendte forfattere som Alexandre Dumas og Jules Verne. Hans karriere som kunstner blev afbrudt i 1870/1871 af den fransk-preussiske krig, som han deltog i som officer. Hans krigserfaringer må have haft en stærk indflydelse på ham og har fra da af bestemt hans foretrukne emner. I efterkrigsårene i Paris avancerede han hurtigt til en højt respekteret kampmaler. Han modtog adskillige priser for sit arbejde og blev først slået til ridder og senere udnævnt til officer af Æreslegionen. Hans patriotiske stil var i overensstemmelse med den æra af moralsk fornyelse, som Frankrig gennemgik efter den tabte krig, selv om moderne kritikere ofte beskylder kunstneren for at glorificere krigen. Hans kraftfulde, optimistiske malerier beundres dog stadig i dag.
Mest kendt er de to malerier "De sidste kartoucher" og "Kirkegården i Saint-Privat", som med deres store succes indførte, at han blev indlemmet i Æreslegionen.
Alphonse de Neuville er en af de malere, der blev forskånet for de hårde prøvelser, der ofte er forbundet med et kunstnerliv. Kun hans tidlige død passer til klichéen. På trods af sin beskyttede ungdom er de Neuville dog ikke en kunstner for pacifister; han blev trods alt født i en krigstid og tjente selv som officer i den franske hær.
Den berømte kampmaler blev født i Saint-Omer i 1836 som søn af velhavende aristokrater. Den lille by ligger på den nordøstlige kyst af Frankrig, ikke langt fra den berømte havneby Calais. De Neuville fik en god skoleuddannelse og var ikke det mindste interesseret i maleri i sin barndom og ungdom, men han viste stor begejstring for de mange tekniske landvindinger, der begyndte at ændre verden i midten af det 19. århundrede. Denne passion afspejlede sig også i hans karriereønsker. Efter at have afsluttet gymnasiet besluttede han sig for at blive ingeniør og gik på søfartsakademiet i Lorient. Her mødtes de Neuville ikke kun med andre officerskandidater, men kom også for første gang i kontakt med videnskabsmænd, filosoffer og kunstnere. Den unge Alphonse var især imponeret af historiemaleren og portrætmaleren Francois Edouard Picot, hvis elev han blev. Picot opretholdt kontakter med parisiske saloner og introducerede sin elev i disse kredse. Det var sådan, han kom i kontakt med Eugene Delacroix, en vigtig pioner inden for impressionismen. I sit parisiske atelier fortsatte de Neuville sin kunstneriske uddannelse og kunne allerede et år senere præsentere sit første store værk "Episode fra Krimkrigen" for den parisiske offentlighed.
Derefter begyndte han at arbejde for forlag som tegner og illustrerede værker af kendte forfattere som Alexandre Dumas og Jules Verne. Hans karriere som kunstner blev afbrudt i 1870/1871 af den fransk-preussiske krig, som han deltog i som officer. Hans krigserfaringer må have haft en stærk indflydelse på ham og har fra da af bestemt hans foretrukne emner. I efterkrigsårene i Paris avancerede han hurtigt til en højt respekteret kampmaler. Han modtog adskillige priser for sit arbejde og blev først slået til ridder og senere udnævnt til officer af Æreslegionen. Hans patriotiske stil var i overensstemmelse med den æra af moralsk fornyelse, som Frankrig gennemgik efter den tabte krig, selv om moderne kritikere ofte beskylder kunstneren for at glorificere krigen. Hans kraftfulde, optimistiske malerier beundres dog stadig i dag.
Mest kendt er de to malerier "De sidste kartoucher" og "Kirkegården i Saint-Privat", som med deres store succes indførte, at han blev indlemmet i Æreslegionen.
Side 1 / 2