André Adolphe-Eugène Disdéri havde egentlig ønsket sig en karriere som kunstner. Han studerede maleri, men med moderat succes. Derefter forsøgte han sig som skuespiller i et teaterkompagni og viste et stort talent. Men hans fars tidlige død, som havde finansieret hans drømme, tvang ham til at undertrykke sine ambitioner og forsørge familien. For at kunne forsørge sin mor, sine søskende og naturligvis sin kone Geneviève Elizabeth og sine egne børn, gik han ind i forretningsverdenen i stedet for at gå på scenen. Men han gav aldrig helt slip på den kreative side af tingene. Og så snart han havde midlerne til rådighed, åbnede han sit første fotostudie i Brest i 1847 - fascineret af den nye teknologi og dens muligheder. Fire år senere åbnede han endnu et studie for kunstfotografering. Disdéri brugte hovedsageligt den såkaldte daguerreotypi, den første kommercielt bæredygtige fotografiske proces i sin tid. Snart brugte han dog også den våde kollodiumproces, som ikke havde været udviklet længe, og ikke kun til portrætter. Han kunne lide at eksperimentere med motiver og fotograferede også grupper af tiggere og lumpetrækere, sportsfolk og arbejdere, landskaber og dyr.
I 1854 blev André Adolphe-Eugène Disdéri ejer af det største fotostudie i Paris. Faktisk skulle dette år blive hans år: Det var også det år, hvor han udviklede "Carte de Visite", en proces, som han fik patent på. Det gjorde det muligt at tage en serie på otte portrætbilleder på kollodiumnegativmateriale og ved hjælp af et kamera med flere objektiver. De resulterende fotografier, som også tillod variationer i positurerne, blev monteret på karton og skåret ud til visitkortstørrelse. De kan således overdrages som et visitkort i forretningsverdenen eller gives til familie og venner som gave eller samlerobjekter. Den proces, som André Adolphe-Eugène Disdéri udviklede, skulle snart fortrænge alle ældre teknikker inden for kommerciel portrætfotografering og indbringe ham mange penge. Opfinderen gennemgik dog en økonomisk dårlig periode, før dette skete. Den parisiske forretningsmand måtte erklære sig konkurs i 1856 og sælge sit atelier. Generelt var hans karriere ikke ledsaget af varig økonomisk succes. Han døde blind, døv og uden penge. Inden da opfandt han dog det såkaldte mosaikbillede. Det gjorde det muligt at kombinere billeder af forskellige personer eller forskellige synspunkter af et objekt i et enkelt fotografi.
I dag er Disdéri's fotografier populære bytte- og samlerobjekter. Selv vigtige internationale museer opbevarer "Carte de Visite"-originaler og mosaikbilleder. De kan bl.a. findes i Haus der Kunst i München, Musée d'Orsay i Paris og National Galleries of Scotland. Men nogle af André Adolphe-Eugène Disdéri's værker har også historisk betydning og er gået over i historiebøgerne: Han fotograferede f.eks. under Pariserkommunens oprør i 1871 og tog bl.a. billeder af Pariserkommunisterne under Colonne Vendôme's fald.
André Adolphe-Eugène Disdéri havde egentlig ønsket sig en karriere som kunstner. Han studerede maleri, men med moderat succes. Derefter forsøgte han sig som skuespiller i et teaterkompagni og viste et stort talent. Men hans fars tidlige død, som havde finansieret hans drømme, tvang ham til at undertrykke sine ambitioner og forsørge familien. For at kunne forsørge sin mor, sine søskende og naturligvis sin kone Geneviève Elizabeth og sine egne børn, gik han ind i forretningsverdenen i stedet for at gå på scenen. Men han gav aldrig helt slip på den kreative side af tingene. Og så snart han havde midlerne til rådighed, åbnede han sit første fotostudie i Brest i 1847 - fascineret af den nye teknologi og dens muligheder. Fire år senere åbnede han endnu et studie for kunstfotografering. Disdéri brugte hovedsageligt den såkaldte daguerreotypi, den første kommercielt bæredygtige fotografiske proces i sin tid. Snart brugte han dog også den våde kollodiumproces, som ikke havde været udviklet længe, og ikke kun til portrætter. Han kunne lide at eksperimentere med motiver og fotograferede også grupper af tiggere og lumpetrækere, sportsfolk og arbejdere, landskaber og dyr.
I 1854 blev André Adolphe-Eugène Disdéri ejer af det største fotostudie i Paris. Faktisk skulle dette år blive hans år: Det var også det år, hvor han udviklede "Carte de Visite", en proces, som han fik patent på. Det gjorde det muligt at tage en serie på otte portrætbilleder på kollodiumnegativmateriale og ved hjælp af et kamera med flere objektiver. De resulterende fotografier, som også tillod variationer i positurerne, blev monteret på karton og skåret ud til visitkortstørrelse. De kan således overdrages som et visitkort i forretningsverdenen eller gives til familie og venner som gave eller samlerobjekter. Den proces, som André Adolphe-Eugène Disdéri udviklede, skulle snart fortrænge alle ældre teknikker inden for kommerciel portrætfotografering og indbringe ham mange penge. Opfinderen gennemgik dog en økonomisk dårlig periode, før dette skete. Den parisiske forretningsmand måtte erklære sig konkurs i 1856 og sælge sit atelier. Generelt var hans karriere ikke ledsaget af varig økonomisk succes. Han døde blind, døv og uden penge. Inden da opfandt han dog det såkaldte mosaikbillede. Det gjorde det muligt at kombinere billeder af forskellige personer eller forskellige synspunkter af et objekt i et enkelt fotografi.
I dag er Disdéri's fotografier populære bytte- og samlerobjekter. Selv vigtige internationale museer opbevarer "Carte de Visite"-originaler og mosaikbilleder. De kan bl.a. findes i Haus der Kunst i München, Musée d'Orsay i Paris og National Galleries of Scotland. Men nogle af André Adolphe-Eugène Disdéri's værker har også historisk betydning og er gået over i historiebøgerne: Han fotograferede f.eks. under Pariserkommunens oprør i 1871 og tog bl.a. billeder af Pariserkommunisterne under Colonne Vendôme's fald.
Side 1 / 2