Siden tidernes morgen har menneskene været optaget af universet, stjernehimlen og den rolle, som Jorden spiller i kosmos. Gennem århundreder er der blevet udviklet forskellige verdenssystemer, som derefter er blevet forkastet af videnskabsfolk: Fra antikkens geocentriske verdenssyn, som Claudius Ptolemæus udviklede matematisk, til det heliocentriske verdenssyn skabt af Nicolaus Copernicus og Johannes Kepler. Disse verdenssyn blev også taget op og æstetisk bearbejdet i kunsten. Den mest berømte samling af sådanne afbildninger er sandsynligvis "Harmonia Macrocosmica", et rigt illustreret himmelatlas med kunstværker af Andreas Cellarius.
Andreas Keller eller Andreas Cellarius, som er hans latiniserede navn, var en tysk astronom, matematiker og kosmograf, der var aktiv i barokken. Han tilbragte det meste af sit liv i Nederlandene, hvor han sandsynligvis begyndte sit arbejde med himmelatlaset allerede i 1620'erne. Produktionen af globusser og præcise kort havde allerede en lang tradition i Nederlandene, og det var således en flamsk bogtrykker, Johannes Janssonius, der i 1660 udgav "Harmonia Macrocosmica" som et supplement til sit "Atlas Novus absolutissimus". Dette markerede færdiggørelsen af det atlas af jorden og himlen, som allerede var blevet planlagt af den berømte kartograf Gerhard Mercator. I atlasset kan udviklingen af Claudius Ptolemæus', Nicolaus Copernicus' og Tycho Brahes verdenssyn og systemer ses på meget kunstfærdigt udformede og farvelagte kobberplader. Derudover indeholder atlasset yderligere otte kobberplader med stjernebilleder i henhold til kristne og klassiske fortolkninger.
I 1708 blev atlasset udgivet igen, denne gang af udgiverne Gerard Valk og Petrus Schenk. Her blev de omfattende tekstafsnit, som stadig var at finde i den første udgivelse, fjernet. Denne udgave befinder sig nu i Deutsches Museum i München. I dag betragtes stjerneatlasset ikke blot som et af de mest spektakulære kunstværker i astronomiens historie, men det omtales også ofte som "Cellarius-atlasset". Og selv om værkerne er forældede ud fra et astronomisk synspunkt, vidner de stadig om et stort kunstnerisk håndværk og et poetisk billedsprog. Nogle af graveringerne fra bogen er endda udstillet i form af metalplader i storformat til vægudsmykning i metrostationen Kopernikusstraße i Hannover.
Ud over hans mest kendte værk er der bevaret andre stik og graveringer af ham, som omhandler astronomi og videnskabsmænds arbejde, f.eks. "Astronomer, der kigger gennem et teleskop", samt kristne motiver, f.eks. "Peter fornægter Kristus". Cellarius udgav også "Architectura Militaris", et værk om fæstningsbyggeri, i 1645, samt "Regni Poloniae", en regional geografi af Polen, i 1652. Den tematiske mangfoldighed i hans udgivelser gør ham til en typisk forsker fra baroktiden. Til minde om Andreas Cellarius blev asteroiden 12618 Cellarius opkaldt efter ham i 2008.
Siden tidernes morgen har menneskene været optaget af universet, stjernehimlen og den rolle, som Jorden spiller i kosmos. Gennem århundreder er der blevet udviklet forskellige verdenssystemer, som derefter er blevet forkastet af videnskabsfolk: Fra antikkens geocentriske verdenssyn, som Claudius Ptolemæus udviklede matematisk, til det heliocentriske verdenssyn skabt af Nicolaus Copernicus og Johannes Kepler. Disse verdenssyn blev også taget op og æstetisk bearbejdet i kunsten. Den mest berømte samling af sådanne afbildninger er sandsynligvis "Harmonia Macrocosmica", et rigt illustreret himmelatlas med kunstværker af Andreas Cellarius.
Andreas Keller eller Andreas Cellarius, som er hans latiniserede navn, var en tysk astronom, matematiker og kosmograf, der var aktiv i barokken. Han tilbragte det meste af sit liv i Nederlandene, hvor han sandsynligvis begyndte sit arbejde med himmelatlaset allerede i 1620'erne. Produktionen af globusser og præcise kort havde allerede en lang tradition i Nederlandene, og det var således en flamsk bogtrykker, Johannes Janssonius, der i 1660 udgav "Harmonia Macrocosmica" som et supplement til sit "Atlas Novus absolutissimus". Dette markerede færdiggørelsen af det atlas af jorden og himlen, som allerede var blevet planlagt af den berømte kartograf Gerhard Mercator. I atlasset kan udviklingen af Claudius Ptolemæus', Nicolaus Copernicus' og Tycho Brahes verdenssyn og systemer ses på meget kunstfærdigt udformede og farvelagte kobberplader. Derudover indeholder atlasset yderligere otte kobberplader med stjernebilleder i henhold til kristne og klassiske fortolkninger.
I 1708 blev atlasset udgivet igen, denne gang af udgiverne Gerard Valk og Petrus Schenk. Her blev de omfattende tekstafsnit, som stadig var at finde i den første udgivelse, fjernet. Denne udgave befinder sig nu i Deutsches Museum i München. I dag betragtes stjerneatlasset ikke blot som et af de mest spektakulære kunstværker i astronomiens historie, men det omtales også ofte som "Cellarius-atlasset". Og selv om værkerne er forældede ud fra et astronomisk synspunkt, vidner de stadig om et stort kunstnerisk håndværk og et poetisk billedsprog. Nogle af graveringerne fra bogen er endda udstillet i form af metalplader i storformat til vægudsmykning i metrostationen Kopernikusstraße i Hannover.
Ud over hans mest kendte værk er der bevaret andre stik og graveringer af ham, som omhandler astronomi og videnskabsmænds arbejde, f.eks. "Astronomer, der kigger gennem et teleskop", samt kristne motiver, f.eks. "Peter fornægter Kristus". Cellarius udgav også "Architectura Militaris", et værk om fæstningsbyggeri, i 1645, samt "Regni Poloniae", en regional geografi af Polen, i 1652. Den tematiske mangfoldighed i hans udgivelser gør ham til en typisk forsker fra baroktiden. Til minde om Andreas Cellarius blev asteroiden 12618 Cellarius opkaldt efter ham i 2008.
Side 1 / 2