En tydeligvis velhavende borger, der ser ned på beskueren fra oven, men uden nedladenhed. En mørk baggrund, hvorfra den mindst lige så mørke hovedbeklædning træder tydeligt frem, mens den kaster en skygge på overtøjet. Det er ganske vist en let kåbe, men ansigtet på den afbildede person er helt lyst, og hver eneste detalje træder tydeligt frem. Billedet har et navn, det er det såkaldte Trivulzio-portræt, og den portrætteredes blik synes at efterlade beskueren med alle de spørgsmål, som historien ikke længere kan besvare. Spørgsmålet om kunstnerens udseende bliver næsten sekundært. For med en person, der primært udmærkede sig ved portrætter, er man altid fristet til at ville identificere ham i et af hans værker. Ud over de mere sandsynlige kandidater er Trivulzio blot en af de sædvanlige mistænkte.
Det, vi ved med sikkerhed om Antonello da Messina, er, at han blev født i Messina, hvor han lærte sit håndværk som repræsentant for den tidlige renæssance i Italien. Selv om hans læreår og hans virkeområde overvejende er begrænset til Syditalien, med Siciliens byer som centrum, kender vi også Milano og Venedig, og vi ved, at han var i aktiv kontakt med andre kunstnere på den tid.
Her finder vi en af de usikkerheder, som ikke kun Trivulzio-maleriet står for: hvorfor brugte Antonello oliemaleri? Var det og dets perfektion ikke den flamske Jan van Eycks domæne? Den antagelse, at Antonello havde rejst så langt nordpå på sine rejser, at han havde taget de indtryk, han havde fået, med hjem, er blevet opgivet. Det er mere sandsynligt, at han kom i kontakt med teknikken i selve Italien. Der var nok visuelle genstande og kunstneriske udvekslinger. Han vandt trods alt sine italienske kolleger, som var anerkendte og respekterede, for oliemaleriet, så det spredte sig hurtigt. Hans arbejde var dog ikke begrænset til portrætmaleri. Vi møder en rig bestand af religiøse motiver i hans værker. Hans ophold i Venedig skyldtes f.eks. at han skulle skabe en altertavle til San Cassiano kirken. Han placerede sine helgener både under Piero della Francesca's efterklang og i hollandsk stil med en præcis geometrisk rumfornemmelse i deres respektive omgivelser. Hans "Jerome in a Case" bør betragtes som et godt eksempel herpå.
Syntesen af portrætmaleri og religiøse motiver er helt sikkert en dobbelt Annunziata. Hun hilser med sænket blik med sine fingre, mens det manglende rum flyttes over i beskuerens fantasi, som indtager ærkeenglens formodede position der. Antonellos biografiske data er også stadig åbne. Kun hans dødsår i 1479 i Messina anses for at være tilstrækkeligt sikkert. På baggrund af dette antager man, at han blev født omkring 1430. I denne henseende kunne manden på det pålideligt daterede Trivulzio-portræt meget vel være maleren i en alder af 36 år. Hans spørgende blik vil forblive ubesvaret.
En tydeligvis velhavende borger, der ser ned på beskueren fra oven, men uden nedladenhed. En mørk baggrund, hvorfra den mindst lige så mørke hovedbeklædning træder tydeligt frem, mens den kaster en skygge på overtøjet. Det er ganske vist en let kåbe, men ansigtet på den afbildede person er helt lyst, og hver eneste detalje træder tydeligt frem. Billedet har et navn, det er det såkaldte Trivulzio-portræt, og den portrætteredes blik synes at efterlade beskueren med alle de spørgsmål, som historien ikke længere kan besvare. Spørgsmålet om kunstnerens udseende bliver næsten sekundært. For med en person, der primært udmærkede sig ved portrætter, er man altid fristet til at ville identificere ham i et af hans værker. Ud over de mere sandsynlige kandidater er Trivulzio blot en af de sædvanlige mistænkte.
Det, vi ved med sikkerhed om Antonello da Messina, er, at han blev født i Messina, hvor han lærte sit håndværk som repræsentant for den tidlige renæssance i Italien. Selv om hans læreår og hans virkeområde overvejende er begrænset til Syditalien, med Siciliens byer som centrum, kender vi også Milano og Venedig, og vi ved, at han var i aktiv kontakt med andre kunstnere på den tid.
Her finder vi en af de usikkerheder, som ikke kun Trivulzio-maleriet står for: hvorfor brugte Antonello oliemaleri? Var det og dets perfektion ikke den flamske Jan van Eycks domæne? Den antagelse, at Antonello havde rejst så langt nordpå på sine rejser, at han havde taget de indtryk, han havde fået, med hjem, er blevet opgivet. Det er mere sandsynligt, at han kom i kontakt med teknikken i selve Italien. Der var nok visuelle genstande og kunstneriske udvekslinger. Han vandt trods alt sine italienske kolleger, som var anerkendte og respekterede, for oliemaleriet, så det spredte sig hurtigt. Hans arbejde var dog ikke begrænset til portrætmaleri. Vi møder en rig bestand af religiøse motiver i hans værker. Hans ophold i Venedig skyldtes f.eks. at han skulle skabe en altertavle til San Cassiano kirken. Han placerede sine helgener både under Piero della Francesca's efterklang og i hollandsk stil med en præcis geometrisk rumfornemmelse i deres respektive omgivelser. Hans "Jerome in a Case" bør betragtes som et godt eksempel herpå.
Syntesen af portrætmaleri og religiøse motiver er helt sikkert en dobbelt Annunziata. Hun hilser med sænket blik med sine fingre, mens det manglende rum flyttes over i beskuerens fantasi, som indtager ærkeenglens formodede position der. Antonellos biografiske data er også stadig åbne. Kun hans dødsår i 1479 i Messina anses for at være tilstrækkeligt sikkert. På baggrund af dette antager man, at han blev født omkring 1430. I denne henseende kunne manden på det pålideligt daterede Trivulzio-portræt meget vel være maleren i en alder af 36 år. Hans spørgende blik vil forblive ubesvaret.
Side 1 / 2