Dybt inde i Roms indre, i hjertet af det gamle Collegium Romanum, udfoldede Athanasius Kircher sit åndelige panorama - en tysk jesuit og universalgeni, født den 2. maj 1602 i Geisa i Hochstift Fulda. Kircher var i sandhed ikke kun en mand af sin tid, men også af dens visioner og mirakler. Friedrich Kittler, der var indskrevet i datidens skyggetekster, roste ham som "pavens videnskabelige ildsjæl", som en bevarelse af viden og en beskytter af videnskaben. I hjertet af renæssancen hævdede Kircher sig med hidtil usete monografier om egyptologi, geologi, medicin, matematik og musikteori. Hans motto, In uno omnia (I ét alt), opsummerer hele hans videnskabelige nysgerrighed og afspejler også vores tidsånd og perfektionen af reproduktion af kunsttryk, som vi forfølger den.
Ved første øjekast Ved første øjekast kan biografien om Athanasius Kircher se ud til at være en simpel kronologi over hans liv. Men bag hver dato ligger en vidtrækkende historie fuld af videnskab, kultur og fascination. Den 2. oktober 1618 sluttede han sig til jesuitterordenen og begyndte at studere filosofi og teologi, hvilket indledte det første kapitel i hans bemærkelsesværdige liv. Hans rejse førte ham gennem Trediveårskrigens turbulens og videre til det pavelige universitet i Avignon i Frankrig. I 1633 blev han tilbudt muligheden for at blive Johannes Keplers efterfølger, men skæbnen havde andre planer og førte ham i stedet til Rom til Collegium Romanum. Her dygtiggjorde han sig inden for en række discipliner og arbejdede som professor i matematik, fysik og orientalske sprog. Men hans umættelige nysgerrighed førte ham også på forskningsrejser uden for universitetet, for eksempel til Sicilien, hvor han besteg Lipari-øerne og Etna-bjerget.
I den anden periode af hans liv I den anden periode af sit liv, som han helligede videnskaben, udgav Kircher et væld af værker, der spænder fra matematik, fysik og kemi til geografi, geologi, astronomi, biologi, medicin, musik, sprog, filologi og historie. Hans publikationer er et væld af informationer og afspejler hans dybe fascination af rummet, livet og den menneskelige erfaring. Hans imponerende bog Magnes (1641), som primært handlede om magnetisme, spænder f.eks. vidt og åbner op for diskussioner om emner som gravitation og endda kærlighed. Hans måske mest kendte værk, Oedipus Aegyptiacus (1652), er et bredt studie i egyptologi og komparativ religion, der bringer det gamle Egyptens pragt og kompleksitet til live. Hans bidrag til videnskaben og hans dedikation til skønheden og præcisionen i egyptisk kunst og kultur er aspekter, vi sætter særlig pris på i vores egen stræben efter perfektion i reproduktionen af fine kunsttryk. Kircher, der døde i Rom den 27. november 1680, efterlader sig en arv, der både afspejler hans evne til dybde og variation i sine videnskabelige undersøgelser og hans påskønnelse af kunst. Han var en mand, hvis nysgerrighed og lidenskab gjorde ham i stand til at skubbe grænserne for sin tids viden. I dag lever vi videre på hans arv ved at bringe hans arbejde og kærlighed til kunst til live i vores kunsttryk, der gør hans skønhed og viden tilgængelig for fremtidige generationer.
Dybt inde i Roms indre, i hjertet af det gamle Collegium Romanum, udfoldede Athanasius Kircher sit åndelige panorama - en tysk jesuit og universalgeni, født den 2. maj 1602 i Geisa i Hochstift Fulda. Kircher var i sandhed ikke kun en mand af sin tid, men også af dens visioner og mirakler. Friedrich Kittler, der var indskrevet i datidens skyggetekster, roste ham som "pavens videnskabelige ildsjæl", som en bevarelse af viden og en beskytter af videnskaben. I hjertet af renæssancen hævdede Kircher sig med hidtil usete monografier om egyptologi, geologi, medicin, matematik og musikteori. Hans motto, In uno omnia (I ét alt), opsummerer hele hans videnskabelige nysgerrighed og afspejler også vores tidsånd og perfektionen af reproduktion af kunsttryk, som vi forfølger den.
Ved første øjekast Ved første øjekast kan biografien om Athanasius Kircher se ud til at være en simpel kronologi over hans liv. Men bag hver dato ligger en vidtrækkende historie fuld af videnskab, kultur og fascination. Den 2. oktober 1618 sluttede han sig til jesuitterordenen og begyndte at studere filosofi og teologi, hvilket indledte det første kapitel i hans bemærkelsesværdige liv. Hans rejse førte ham gennem Trediveårskrigens turbulens og videre til det pavelige universitet i Avignon i Frankrig. I 1633 blev han tilbudt muligheden for at blive Johannes Keplers efterfølger, men skæbnen havde andre planer og førte ham i stedet til Rom til Collegium Romanum. Her dygtiggjorde han sig inden for en række discipliner og arbejdede som professor i matematik, fysik og orientalske sprog. Men hans umættelige nysgerrighed førte ham også på forskningsrejser uden for universitetet, for eksempel til Sicilien, hvor han besteg Lipari-øerne og Etna-bjerget.
I den anden periode af hans liv I den anden periode af sit liv, som han helligede videnskaben, udgav Kircher et væld af værker, der spænder fra matematik, fysik og kemi til geografi, geologi, astronomi, biologi, medicin, musik, sprog, filologi og historie. Hans publikationer er et væld af informationer og afspejler hans dybe fascination af rummet, livet og den menneskelige erfaring. Hans imponerende bog Magnes (1641), som primært handlede om magnetisme, spænder f.eks. vidt og åbner op for diskussioner om emner som gravitation og endda kærlighed. Hans måske mest kendte værk, Oedipus Aegyptiacus (1652), er et bredt studie i egyptologi og komparativ religion, der bringer det gamle Egyptens pragt og kompleksitet til live. Hans bidrag til videnskaben og hans dedikation til skønheden og præcisionen i egyptisk kunst og kultur er aspekter, vi sætter særlig pris på i vores egen stræben efter perfektion i reproduktionen af fine kunsttryk. Kircher, der døde i Rom den 27. november 1680, efterlader sig en arv, der både afspejler hans evne til dybde og variation i sine videnskabelige undersøgelser og hans påskønnelse af kunst. Han var en mand, hvis nysgerrighed og lidenskab gjorde ham i stand til at skubbe grænserne for sin tids viden. I dag lever vi videre på hans arv ved at bringe hans arbejde og kærlighed til kunst til live i vores kunsttryk, der gør hans skønhed og viden tilgængelig for fremtidige generationer.
Side 1 / 1