En kølig morgentåge lægger sig over Haarlems kanaler, da Barend Gael, født omkring 1630, stiller sit staffeli op ved vandkanten. Den hollandske by er levende i guldalderen, og Gael er i hjertet af den: Han observerer lysets spil på vandet, byboernes travle aktivitet og træerne, der svajer i vinden. Hans værker er præget af en mesterlig beherskelse af landskabsmaleriet, der er kendetegnet ved fine tegninger, detaljerede kompositioner og stemningsfuld brug af lys. Gael, der sandsynligvis blev født i Haarlem og senere døde i Amsterdam, hører til den generation af malere, der indfangede det hollandske landskab i alle dets facetter. Hans malerier skildrer ofte brede, åbne horisonter, gennemskåret af floder og veje, kantet af bondehuse og kvægflokke. Farvepaletten er behersket, domineret af jordfarver og blide overgange, der får beskueren til at føle sig som en del af scenen.

Han udmærkede sig ved at indfange det skiftende vejr og det unikke lys i Holland - uanset om det er den diffuse glød fra en overskyet dag eller de gyldne refleksioner fra en solnedgang. Hans kompositioner er afbalancerede og har ofte et centralt fokuspunkt som f.eks. en vindmølle, en bro eller en gruppe mennesker. Gaels teknik afslører omhyggelige observationer af naturen: Det delikate penselarbejde i træernes blade, refleksionerne i vandet og den realistiske skildring af dyr og mennesker viser hans håndværksmæssige kunnen. Selv om han ikke er blandt de mest berømte malere fra sin tid, er hans værker et værdifuldt vidnesbyrd om 1600-tallets hollandske maleri. De inviterer beskueren til at fordybe sig i en svunden verden, hvor natur og dagligliv eksisterer i harmonisk balance.