François-Pascal Simon blev født i Rom, men kom tidligt til Paris på grund af sin franske far, hvor han som 13-årig kom i lære hos billedhuggeren Augustin Paiou. Maleriet gav ham imidlertid mere glæde, så han gik til den middelmådige franske maler Albert Victor Eugène Brenet og skiftede til sidst til værkstedet for historiemaleren Jacques Louis David, der havde en strålende succesliste og omkring hvem flere spirende malere samledes.
Simon rejste jævnligt til Rom, men vendte altid hurtigt tilbage til Paris, da han ellers ville være blevet sat på emigrantlisten. Da han vendte tilbage, stod han pludselig over for den franske revolution, og hans familie var forarmet. Hans italienske mor var død, og han måtte forsørge både sine to brødre og sin unge tante, som han giftede sig med kort efter. Det var netop på dette tidspunkt, at brødrene Didot kom på banen, som på det tidspunkt var skriftkloge og havde brug for tegninger til en udgave af Vergil, som de håbede at få fra David, som imidlertid anbefalede Simon og Anne Louis Girodet Roucy Trioson , som fremstillede tegningerne til deres fulde tilfredshed og dermed i sidste ende fik beskyttelse. Simon fortsatte derefter med at male mindre portrætter, hvor han forsøgte at finde sin egen stil for at adskille sig fra David. For eksempel behandlede Simon emnet Amor og Psyche på en temmelig naiv måde. Hans maleri var mindre grundigt i sin udførelse, men lignede alligevel Davids udtryk meget. I sine forsøg på at ændre sin stil fik han hård kritik, fordi hans malerier virkede kolde og tørre.
Han malede et af de mere berømte malerier, "Henry IV's indtog" i 1816, som nu hænger i Louvre over for slagscenen. Maleriet viser sig at være på et højt kunstnerisk niveau. Simon fandt endelig sin egen vej, hvor han skildrede sandhed, livlighed og alvorlig storhed uden kunstigt pomp og pragt. Han viser sig selv uden al affekt og med stærke farver. Senest efter dette maleri var Simon på alles læber, og han blev adlet til baron Gérard af kong Louis XVIII. Desuden fik han en stilling som kongelig hofmaler. Fra da af malede han mange portrætter af berømte personer som Napoleon og kong Ludvig XVIII, som han skildrede mesterligt.
François-Pascal Simon blev født i Rom, men kom tidligt til Paris på grund af sin franske far, hvor han som 13-årig kom i lære hos billedhuggeren Augustin Paiou. Maleriet gav ham imidlertid mere glæde, så han gik til den middelmådige franske maler Albert Victor Eugène Brenet og skiftede til sidst til værkstedet for historiemaleren Jacques Louis David, der havde en strålende succesliste og omkring hvem flere spirende malere samledes.
Simon rejste jævnligt til Rom, men vendte altid hurtigt tilbage til Paris, da han ellers ville være blevet sat på emigrantlisten. Da han vendte tilbage, stod han pludselig over for den franske revolution, og hans familie var forarmet. Hans italienske mor var død, og han måtte forsørge både sine to brødre og sin unge tante, som han giftede sig med kort efter. Det var netop på dette tidspunkt, at brødrene Didot kom på banen, som på det tidspunkt var skriftkloge og havde brug for tegninger til en udgave af Vergil, som de håbede at få fra David, som imidlertid anbefalede Simon og Anne Louis Girodet Roucy Trioson , som fremstillede tegningerne til deres fulde tilfredshed og dermed i sidste ende fik beskyttelse. Simon fortsatte derefter med at male mindre portrætter, hvor han forsøgte at finde sin egen stil for at adskille sig fra David. For eksempel behandlede Simon emnet Amor og Psyche på en temmelig naiv måde. Hans maleri var mindre grundigt i sin udførelse, men lignede alligevel Davids udtryk meget. I sine forsøg på at ændre sin stil fik han hård kritik, fordi hans malerier virkede kolde og tørre.
Han malede et af de mere berømte malerier, "Henry IV's indtog" i 1816, som nu hænger i Louvre over for slagscenen. Maleriet viser sig at være på et højt kunstnerisk niveau. Simon fandt endelig sin egen vej, hvor han skildrede sandhed, livlighed og alvorlig storhed uden kunstigt pomp og pragt. Han viser sig selv uden al affekt og med stærke farver. Senest efter dette maleri var Simon på alles læber, og han blev adlet til baron Gérard af kong Louis XVIII. Desuden fik han en stilling som kongelig hofmaler. Fra da af malede han mange portrætter af berømte personer som Napoleon og kong Ludvig XVIII, som han skildrede mesterligt.
Side 1 / 2