Christian Rohlfs' kunstneriske uddannelse kom ved et uheld, da Rohlfs som 15-årig faldt ned fra et træ og pådrog sig en alvorlig skade i benet. Han tilbragte to år på hospitalet. I denne periode fik han blyanter og tegnepapir for at bekæmpe sin kedsomhed af sin læge, Dr. Ernst Stolle, som kort efter erkendte drengens talent og introducerede ham for maleren og kunstforfatteren Ludwig Pietsch i Berlin. Pietsch anbefalede ham at gå på det storhertugelige kunstakademi i Weimar, hvor han kort efter begyndte at studere figur- og historiemaleri. Da Rohlfs var 24 år gammel, blev han ramt af en kronisk knoglemarvssygdom i benet, så benet måtte amputeres. Et år senere genoptog Rohlfs sine studier. Rohlfs' værker afspejler forskellige tidsstrømme, idet han løbende tilpassede sin stil til aktuelle begivenheder og fulgte med tiden.
Efter sine studier fokuserede han på impressionismen, indtil han blev inviteret til Hoof-herregården for at skabe portrætter og malerier af herregården. Til sidst blev han inviteret til Folkwang Museum i Hagen af tidens vigtigste kunstsamler, Ernst Osthaus, hvor han skulle lede en malerskole. Projektet gik dog i vasken. Senere stiftede Rohlfs bekendtskab med ekspressionismen, som passede bedre til hans præferencer, og som han fremover helligede sig. Først som 70-årig giftede Rohlfs sig med sin dengang unge kone Helene Vogt, som kun var 22 år gammel. Desuden blev han valgt som jurymedlem af Deutscher Künstlerbund, hvilket gav ham ny motivation for sit arbejde. Efter sin 75-års fødselsdag ændrede han stil igen, og fra da af skildrede han bybilleder og landskaber. Kort tid senere malede han planter.
Efter nationalsocialisternes magtovertagelse blev adskillige af Rohlfs' kunstværker konfiskeret som "degenereret" af den daværende politiker Joseph Goebbels, han fik forbud mod at male og blev bortvist fra det preussiske kunstakademi i Berlin en dag før sin død. Talrige hædersbevisninger i hans levetid viser dog den anerkendelse, han nød. Rohlfs er gået over i kunsthistorien som den vigtigste repræsentant for ekspressionismen.
Christian Rohlfs' kunstneriske uddannelse kom ved et uheld, da Rohlfs som 15-årig faldt ned fra et træ og pådrog sig en alvorlig skade i benet. Han tilbragte to år på hospitalet. I denne periode fik han blyanter og tegnepapir for at bekæmpe sin kedsomhed af sin læge, Dr. Ernst Stolle, som kort efter erkendte drengens talent og introducerede ham for maleren og kunstforfatteren Ludwig Pietsch i Berlin. Pietsch anbefalede ham at gå på det storhertugelige kunstakademi i Weimar, hvor han kort efter begyndte at studere figur- og historiemaleri. Da Rohlfs var 24 år gammel, blev han ramt af en kronisk knoglemarvssygdom i benet, så benet måtte amputeres. Et år senere genoptog Rohlfs sine studier. Rohlfs' værker afspejler forskellige tidsstrømme, idet han løbende tilpassede sin stil til aktuelle begivenheder og fulgte med tiden.
Efter sine studier fokuserede han på impressionismen, indtil han blev inviteret til Hoof-herregården for at skabe portrætter og malerier af herregården. Til sidst blev han inviteret til Folkwang Museum i Hagen af tidens vigtigste kunstsamler, Ernst Osthaus, hvor han skulle lede en malerskole. Projektet gik dog i vasken. Senere stiftede Rohlfs bekendtskab med ekspressionismen, som passede bedre til hans præferencer, og som han fremover helligede sig. Først som 70-årig giftede Rohlfs sig med sin dengang unge kone Helene Vogt, som kun var 22 år gammel. Desuden blev han valgt som jurymedlem af Deutscher Künstlerbund, hvilket gav ham ny motivation for sit arbejde. Efter sin 75-års fødselsdag ændrede han stil igen, og fra da af skildrede han bybilleder og landskaber. Kort tid senere malede han planter.
Efter nationalsocialisternes magtovertagelse blev adskillige af Rohlfs' kunstværker konfiskeret som "degenereret" af den daværende politiker Joseph Goebbels, han fik forbud mod at male og blev bortvist fra det preussiske kunstakademi i Berlin en dag før sin død. Talrige hædersbevisninger i hans levetid viser dog den anerkendelse, han nød. Rohlfs er gået over i kunsthistorien som den vigtigste repræsentant for ekspressionismen.
Side 1 / 2