Man kunne have forventet en meget anderledes karriere for Edmund Joseph Sullivan. Selv om hans far selv var kunstner og leder af Hastings School of Arts, fik Edmund i første omgang en uddannelse på en jesuitisk kostskole. Hans kunstneriske uddannelse foregik først i hjemmet og først senere under hans far. Det ville derfor ikke have været overraskende, hvis han havde valgt en anden vej i livet eller fulgt sin fars eksempel som kunstner. Men tingene skulle vise sig at blive anderledes.
Sullivan var mere interesseret i tidens trends, grafisk design og bogillustrationer. Han mistede sit første job som illustrator på Daily Graphic blot to år senere, fordi hans illustrationer var for kunstneriske! Efter en periode som freelancer fandt han det rette miljø hos Pall Mall Budget Magazine, hvor en ny redaktør samlede engagerede kunstnere med fingeren på pulsen omkring sig. Denne kreds af kolleger forblev et vigtigt miljø for Sullivan gennem hele hans liv, hvorfra han rekrutterede mange af sine bestillingsopgaver. Denne kreds omfattede hans kommende kone Frances Louise Williams, Aubrey Beardsley, S. Hatrick og Joseph Pennell. Sullivan blev hurtigt efterspurgt som bogillustrator.
Sullivans kunstneriske udvikling kan spores gennem milepæle i hans arbejde. Generelt kan hans stil karakteriseres som en blanding af den engelske illustrationsstil siden 1860 og påvirkninger fra art nouveau med en tendens til en romantisk stemning, som f.eks. hans kollega Beardsley ikke har. Hvis man går ud fra hans vigtigste bestillinger, kan man aflæse en forkærlighed for det obskure til det voldelige og den kvindelige krop. Således illustrerede han for Thomas Carlyle hans "Sartor Resartus", "Historier om de kommende dage" fra 2090 af H. G. Wells, for et udvalg af Tennysons digte med titlen "A Dream of Fair Women", for John Bunyans "The Pilgrim's Progress" med dens blanding af kristne temaer og nordisk mytologi, igen for Carlyles "French Revolution", for Fitzgerlads oversættelse af den persiske astronom og digter Omar Chayyāms "Rubā'īyāt" og for "The Kaiser's Garland", en samling mod Første Verdenskrig og kejser Wilhelm II. Sådanne emner gav plads til originalitet og eksperimenter. Sullivan har skabt udtryksfulde illustrationer, der vidner om en stærk fantasi og en dyb forståelse af teksten, fuld af symbolik og følelse.
Efter krigen faldt efterspørgslen efter sådanne illustrationer i sort/hvid, og Sullivan afsluttede i realiteten sin karriere som lærer. Fra 1908 underviste han i litografi og illustration på Goldsmiths College School of Arts, og han var fortaler for dette håndværk på forskellige institutter. Han efterlod sig teoretiske afhandlinger i "The Art of Illustration" i 1921 og "Line" i 1922. Sullivan døde i sit hjem i London den 17. april 1933.
Man kunne have forventet en meget anderledes karriere for Edmund Joseph Sullivan. Selv om hans far selv var kunstner og leder af Hastings School of Arts, fik Edmund i første omgang en uddannelse på en jesuitisk kostskole. Hans kunstneriske uddannelse foregik først i hjemmet og først senere under hans far. Det ville derfor ikke have været overraskende, hvis han havde valgt en anden vej i livet eller fulgt sin fars eksempel som kunstner. Men tingene skulle vise sig at blive anderledes.
Sullivan var mere interesseret i tidens trends, grafisk design og bogillustrationer. Han mistede sit første job som illustrator på Daily Graphic blot to år senere, fordi hans illustrationer var for kunstneriske! Efter en periode som freelancer fandt han det rette miljø hos Pall Mall Budget Magazine, hvor en ny redaktør samlede engagerede kunstnere med fingeren på pulsen omkring sig. Denne kreds af kolleger forblev et vigtigt miljø for Sullivan gennem hele hans liv, hvorfra han rekrutterede mange af sine bestillingsopgaver. Denne kreds omfattede hans kommende kone Frances Louise Williams, Aubrey Beardsley, S. Hatrick og Joseph Pennell. Sullivan blev hurtigt efterspurgt som bogillustrator.
Sullivans kunstneriske udvikling kan spores gennem milepæle i hans arbejde. Generelt kan hans stil karakteriseres som en blanding af den engelske illustrationsstil siden 1860 og påvirkninger fra art nouveau med en tendens til en romantisk stemning, som f.eks. hans kollega Beardsley ikke har. Hvis man går ud fra hans vigtigste bestillinger, kan man aflæse en forkærlighed for det obskure til det voldelige og den kvindelige krop. Således illustrerede han for Thomas Carlyle hans "Sartor Resartus", "Historier om de kommende dage" fra 2090 af H. G. Wells, for et udvalg af Tennysons digte med titlen "A Dream of Fair Women", for John Bunyans "The Pilgrim's Progress" med dens blanding af kristne temaer og nordisk mytologi, igen for Carlyles "French Revolution", for Fitzgerlads oversættelse af den persiske astronom og digter Omar Chayyāms "Rubā'īyāt" og for "The Kaiser's Garland", en samling mod Første Verdenskrig og kejser Wilhelm II. Sådanne emner gav plads til originalitet og eksperimenter. Sullivan har skabt udtryksfulde illustrationer, der vidner om en stærk fantasi og en dyb forståelse af teksten, fuld af symbolik og følelse.
Efter krigen faldt efterspørgslen efter sådanne illustrationer i sort/hvid, og Sullivan afsluttede i realiteten sin karriere som lærer. Fra 1908 underviste han i litografi og illustration på Goldsmiths College School of Arts, og han var fortaler for dette håndværk på forskellige institutter. Han efterlod sig teoretiske afhandlinger i "The Art of Illustration" i 1921 og "Line" i 1922. Sullivan døde i sit hjem i London den 17. april 1933.
Side 1 / 2