Edward Frederick Brewtnall var en britisk maler og illustrator fra det 19. århundrede. Han brugte hovedsageligt akvarelfarver. Han blev især berømt for sine skildringer af det britiske samfund, landskaber og som illustrator for forskellige kendte London-aviser. Han studerede maleri på Lambeth School of Art i London. Som en typisk Londoner fra den tid rejste han højst en smule rundt i England, men han blev aldrig længe væk fra sin fødeby.
Brewtnall elskede at indfange det britiske samfund i olie- og akvarelmalerier. På den måde beskrev han alle samfundslag. Det særlige ved ham var, at han forblev et evigt barn og aldrig kunne få nok af eventyr, legender og historier. Han kunne hverken fortælle eller skrive godt. Derfor forsøgte han at skildre sin fascination for denne form for underholdning i sine værker. Mange af hans malerier bærer navnet på et eventyr (Cindarella, Rødhætte, osv.). Hans barnlige sindelag er også tydeligt, f.eks. i maleriets titel (Vorsicht Lehrerin bald beißt es dich). Den skildrer en lærerinde, der besøger en gård med sine skolebørn og ønsker at klappe gederne.
Dengang skulle kunstnere og håndværkere være medlem af en fagforening (gilde) eller lignende. Ellers var det næsten umuligt at få gode kommissioner. En af hans malerkolleger, William Henry James Boot, som også havde studeret maleri, havde f.eks. svært ved at komme ind i en kunstforening. Og det til trods for, at Boot var en mester i detalje- og landskabsmaleri. Boot var heldig at kunne kompensere for denne mangel med sit arbejde om den britiske kongefamilie og kronegårdene. Han havde således masser at lave. En anden af hendes samtidige, den italienske Marieschi, var mindre heldig. Han havde også gode bestillinger, men døde meget ung og ikke så velhavende som sine britiske kolleger. Brewtnall var særligt fængslende på grund af den vid og drilagtighed, der var i hans værker. Alle kan lide at grine, og det havde en effekt. Brewtnall udstillede på Royal Academy, Society of British Arts, Grosvenor Gallery og Royal Watercolour Society. Både Boot og Brewtnall var medlemmer af Royal Watercolour Society.
Brewtnall blev dog udnævnt til medlem af Royal Society of British Arts og Royal Institute of Oil Painters. Det var en stor ære at blive udnævnt til disse to selskaber. På grund af hans særlige talent for at få maleriet til at se sjovt ud, fik han konstant bestillinger fra de største og mest indflydelsesrige britiske aviser, såsom The Graphic, Pall Mall Magazine, The Quiver og English Illustrated Magazine. Hans store fordel var, at han også fik lov til at illustrere aviser, der udkom regelmæssigt. Desuden havde han den store lykke at illustrere Barnards udgave af Bunyans "Pilgrim's Progress". På den måde nåede han ud til et bredt publikum.
Edward Frederick Brewtnall var en britisk maler og illustrator fra det 19. århundrede. Han brugte hovedsageligt akvarelfarver. Han blev især berømt for sine skildringer af det britiske samfund, landskaber og som illustrator for forskellige kendte London-aviser. Han studerede maleri på Lambeth School of Art i London. Som en typisk Londoner fra den tid rejste han højst en smule rundt i England, men han blev aldrig længe væk fra sin fødeby.
Brewtnall elskede at indfange det britiske samfund i olie- og akvarelmalerier. På den måde beskrev han alle samfundslag. Det særlige ved ham var, at han forblev et evigt barn og aldrig kunne få nok af eventyr, legender og historier. Han kunne hverken fortælle eller skrive godt. Derfor forsøgte han at skildre sin fascination for denne form for underholdning i sine værker. Mange af hans malerier bærer navnet på et eventyr (Cindarella, Rødhætte, osv.). Hans barnlige sindelag er også tydeligt, f.eks. i maleriets titel (Vorsicht Lehrerin bald beißt es dich). Den skildrer en lærerinde, der besøger en gård med sine skolebørn og ønsker at klappe gederne.
Dengang skulle kunstnere og håndværkere være medlem af en fagforening (gilde) eller lignende. Ellers var det næsten umuligt at få gode kommissioner. En af hans malerkolleger, William Henry James Boot, som også havde studeret maleri, havde f.eks. svært ved at komme ind i en kunstforening. Og det til trods for, at Boot var en mester i detalje- og landskabsmaleri. Boot var heldig at kunne kompensere for denne mangel med sit arbejde om den britiske kongefamilie og kronegårdene. Han havde således masser at lave. En anden af hendes samtidige, den italienske Marieschi, var mindre heldig. Han havde også gode bestillinger, men døde meget ung og ikke så velhavende som sine britiske kolleger. Brewtnall var særligt fængslende på grund af den vid og drilagtighed, der var i hans værker. Alle kan lide at grine, og det havde en effekt. Brewtnall udstillede på Royal Academy, Society of British Arts, Grosvenor Gallery og Royal Watercolour Society. Både Boot og Brewtnall var medlemmer af Royal Watercolour Society.
Brewtnall blev dog udnævnt til medlem af Royal Society of British Arts og Royal Institute of Oil Painters. Det var en stor ære at blive udnævnt til disse to selskaber. På grund af hans særlige talent for at få maleriet til at se sjovt ud, fik han konstant bestillinger fra de største og mest indflydelsesrige britiske aviser, såsom The Graphic, Pall Mall Magazine, The Quiver og English Illustrated Magazine. Hans store fordel var, at han også fik lov til at illustrere aviser, der udkom regelmæssigt. Desuden havde han den store lykke at illustrere Barnards udgave af Bunyans "Pilgrim's Progress". På den måde nåede han ud til et bredt publikum.
Side 1 / 1