Mens Argentina og Uruguay stadig er præget af italienske indvandrere i dag, er de i Brasilien i mindretal blandt mange. Alligevel har støvlen også skabt vigtige samtidige på Sugarloaf Mountain, som f.eks. maleren Eliseu Visconti.
Visconti blev født som italiener i 1866 i en landsby i Salerno-provinsen syd for Napoli. Som 18-årig finder vi ham allerede i Rio de Janeiro, så han emigrerede med sin familie til den nye verden som barn eller teenager - som så mange italienere på den tid, netop fra "Mezzogiorno", den sydlige del af landet. Så i 1884, som 18-årig, blev Visconti optaget på Academia Imperial des Belas Artes - sådan kaldt fordi Brasilien stadig var et kejserrige indtil 1889. Visconti studerede under professorerne Henrique Bernardelli og Rodolfo Amodeo - to efterkommere af italienere, som allerede var født i den nye verden (deraf de spanske fornavne). Allerede i 1888 vandt Visconti akademiets guldmedalje, men han mislykkedes sammen med andre kammerater i et forsøg på at reformere maleriet og træningsmetoderne. Et "gratis studie" varede kun kort tid.
I 1892 vendte Visconti tilbage til Europa. I Paris gik han ikke kun på "École des Beaux Arts", men også på den nationale skole for dekorativ maleri, og han begyndte at arbejde med art nouveau. Hans værker blev godkendt i "Salon National des Beaux Arts" og i "Societé des Artistes Francais". På verdensudstillingen i Paris i 1900 repræsenterede han sit hjemland Brasilien med to malerier og vandt sølvmedaljen med "Gioventù" (Ungdom), et portræt af en ung pige. Eliseu Visconti blev udstødt som oprører, men vendte tilbage til Bralilien som en etableret og respekteret kunstner. Med ham blev "Art Nouveau" respektabel i Brasilien. Efter forskellige udstillinger i Rio og Sao Paulo, en sejr i frimærke-konkurrencen, skabelsen af scenografier til det kommunale teater i Rio de Janeiro samt guldmedaljen på verdensudstillingen i Saint Louis (USA) i 1904 for "Sankt Sebastians belønning", blev han kaldt tilbage til sit gamle akademi for at efterfølge Henrique Bernardelli som professor i maleri. Han blev i denne stilling indtil 1913.
Visconti vendte tilbage til Paris og gik i gang med at lave store vægmalerier til foyeren af Rio Municipal Theatre. Første Verdenskrig forhindrede ham dog i at vende hjem, og han blev i Frankrig indtil 1920. Hans paneler blev transporteret til Rio med skib i 1915 - heldigt at de ikke blev ofre for ubådskrig! Efter krigens afslutning vendte Visconti hjem for altid og helligede sig mere vægmalerier, f.eks. i Rios retspalads i anledning af 100-året for Brasiliens uafhængighed fra Portugal i 1922.
"Pioneren inden for art nouveau i Brasilien" døde i Rio den 15. oktober 1944. I dag pryder hans malerier alle Brasiliens store museer.
Mens Argentina og Uruguay stadig er præget af italienske indvandrere i dag, er de i Brasilien i mindretal blandt mange. Alligevel har støvlen også skabt vigtige samtidige på Sugarloaf Mountain, som f.eks. maleren Eliseu Visconti.
Visconti blev født som italiener i 1866 i en landsby i Salerno-provinsen syd for Napoli. Som 18-årig finder vi ham allerede i Rio de Janeiro, så han emigrerede med sin familie til den nye verden som barn eller teenager - som så mange italienere på den tid, netop fra "Mezzogiorno", den sydlige del af landet. Så i 1884, som 18-årig, blev Visconti optaget på Academia Imperial des Belas Artes - sådan kaldt fordi Brasilien stadig var et kejserrige indtil 1889. Visconti studerede under professorerne Henrique Bernardelli og Rodolfo Amodeo - to efterkommere af italienere, som allerede var født i den nye verden (deraf de spanske fornavne). Allerede i 1888 vandt Visconti akademiets guldmedalje, men han mislykkedes sammen med andre kammerater i et forsøg på at reformere maleriet og træningsmetoderne. Et "gratis studie" varede kun kort tid.
I 1892 vendte Visconti tilbage til Europa. I Paris gik han ikke kun på "École des Beaux Arts", men også på den nationale skole for dekorativ maleri, og han begyndte at arbejde med art nouveau. Hans værker blev godkendt i "Salon National des Beaux Arts" og i "Societé des Artistes Francais". På verdensudstillingen i Paris i 1900 repræsenterede han sit hjemland Brasilien med to malerier og vandt sølvmedaljen med "Gioventù" (Ungdom), et portræt af en ung pige. Eliseu Visconti blev udstødt som oprører, men vendte tilbage til Bralilien som en etableret og respekteret kunstner. Med ham blev "Art Nouveau" respektabel i Brasilien. Efter forskellige udstillinger i Rio og Sao Paulo, en sejr i frimærke-konkurrencen, skabelsen af scenografier til det kommunale teater i Rio de Janeiro samt guldmedaljen på verdensudstillingen i Saint Louis (USA) i 1904 for "Sankt Sebastians belønning", blev han kaldt tilbage til sit gamle akademi for at efterfølge Henrique Bernardelli som professor i maleri. Han blev i denne stilling indtil 1913.
Visconti vendte tilbage til Paris og gik i gang med at lave store vægmalerier til foyeren af Rio Municipal Theatre. Første Verdenskrig forhindrede ham dog i at vende hjem, og han blev i Frankrig indtil 1920. Hans paneler blev transporteret til Rio med skib i 1915 - heldigt at de ikke blev ofre for ubådskrig! Efter krigens afslutning vendte Visconti hjem for altid og helligede sig mere vægmalerier, f.eks. i Rios retspalads i anledning af 100-året for Brasiliens uafhængighed fra Portugal i 1922.
"Pioneren inden for art nouveau i Brasilien" døde i Rio den 15. oktober 1944. I dag pryder hans malerier alle Brasiliens store museer.
Side 1 / 1