English Photographer

Det britiske imperium, det berømte imperium, hvor solen aldrig gik ned, som briterne yndede at beskrive det i det 19. og tidlige 20. århundrede - her ser vi nogle af dets mange facetter. Den mystiske fotografiske kunst kom oprindeligt fra Frankrig, ærkefjendens land, men en væsentlig forbedring blev foretaget i 1840 af William Henry Fox Talbot, en videnskabeligt begavet søn af en fornem engelsk overklassefamilie. Som afkom af en velhavende familie var den unge Talbot i den heldige situation at kunne hellige sig helt og holdent sine private studier i kemi og fysik. Med succes! Det lykkedes endelig for den fotografiske pioner at udvikle en proces, der gjorde det muligt at reproducere billedet ved at lave aftryk fra negativet. Denne negativ-positiv-proces blev den grundlæggende fotografiske teknik. I lang tid havde den været overskygget af daguerreotypien, som havde været kendt siden 1839. Denne teknisk set mere komplekse proces gav meget smukke og detaljerede billeder, men tvang fotografen til at håndtere meget giftige kviksølv- og cyaniddampe.

Men ingen fare kunne stoppe den nye fotografiske kunsts triumftog gennem verden.

Kategorien "Engelske fotografer" omfatter fotografier af berømte personer som dronning Victoria eller kejserinde Frederik - berømtheder fra deres tid - men også ukendte personer, ceremonielle lejligheder, katedraler, paladser, pyramider, samt Londons slum med deres undertrykkende fattigdom eller billeder fra boerkrigen. Opfindelsen af fotografiet gjorde det for første gang muligt for ikke kun de rige at efterlade et billede af sig selv til eftertiden. Fattigere mennesker havde nu også råd til at få taget et portræt af sig selv eller deres familie. I de tidlige år var det stadig en alvorlig sag at blive fotograferet, og de billeder, vi har bevaret fra den tid, afspejler denne alvor, denne højtidelighed. Det er det, der gør fotografierne så specielt tiltrækkende for mange. Et portrætfotografi i det 19. århundrede var altid noget, der blev taget med henblik på den portrætterede persons fremtidige fravær, fravær på grund af død. Det var år med høj børnedødelighed, rædslerne ved tuberkulose og andre uhelbredelige sygdomme. Derfor var det kun få mennesker, der fik chancen for at nå en statelig alderdom. Folk længtes efter noget varigt, og det kunne alle nu få med fotografiet. Men den nye kunst gav også mulighed for at dokumentere det, der tidligere havde været forbeholdt dem, der kunne tegne eller male godt. Kameraets øje var imidlertid ubestikkeligt og ubarmhjertigt og derfor sommetider frygtet. Mange malere havde opnået berømmelse og loyale kunder ved at smigre deres kunder og afbilde dem smukkere, end de var i virkeligheden. Det sansende organ af kød og blod var fordærveligt, men det kunstige øje i kameraet var det ikke. Men i sidste ende er det som med alt andet: skønhed ligger i beskuerens øje, og alt er smukt, når man ser på det med kærlighed.