Fablen som en kort, kortfattet og moralsk belærende fortælling og saga, hvor dyr, planter og blandede væsener eller genstande har visse menneskelige egenskaber, som for det meste behandles på en humoristisk og satirisk måde, har eksisteret som litterær og kunstnerisk genre i 5.000 år. De ældste fabler, der er skrevet på prosa eller vers og malet som billeder, stammer fra Egypten, Anatolien, Arabien og Indien samt fra Levanten og Mesopotamien. Den græske digter Æsop, hvis dyriske lignelser fra det 6. århundrede f.Kr. også blev udbredt mange steder i form af storslåede træsnit efter bogtrykkeriets opfindelse i midten af det 15. århundrede, betragtes som en velkendt og vigtig grundlægger af den antikke fabeldigtning i Europa. Selv i det 18. og 19. århundrede var skrevne og tegnede fabler fortsat populære hos publikum i hele Europa. De mest læste fabeldigtere fra denne periode var eller er Gotthold Ephraim Lessing, Johann Heinrich Pestalozzi og Christian August Fischer, samt Ignacy Krasicki, Jean-Pierre Claris de Florian og Pierre Lachambeaudie.
Ligesom de to sidstnævnte blev maleren og illustratoren Ernest Henri Griset, der blev født i Boulogne-sur-Mer i 1843 og flygtede med sine forældre til England som barn i 1848 for at undslippe de revolutionære uroligheder, kendt i hele Storbritannien som ung mand med humoristiske og satiriske tegninger af dyr i Londons zoologiske have, samt med sine julebøger Griset's Grotesques og en illustreret udgave af Æsops fabler fra 1869. Kritikerne var fulde af ros for Grisets vellykkede og yderst morsomme illustrationer, som gav dyrene et stort menneskeligt udtryk uden at fratage dem deres egen identitet og gøre grin med dem. Franskmanden, som var næsten fuldstændig "anglificeret", var også meget god til at markedsføre sin egen person og præstation. Da han kun kortvarigt bidrog til de to uhyre succesfulde satiriske tidsskrifter fra den tid, "Fun" og "Punch", fik han i juli 1877 offentliggjort en dødsannonce i Londons "Times" med en velvillig nekrolog om sit arbejde for at sætte gang i salget af sine malerier.
Men Griset skulle faktisk leve i næsten tredive år endnu, og han begejstrede hele tiden nye tilhængere af sin store kunst med sine altid vitale, originale og antropomorfe karikaturer af spinkle fugle, snedige ræve og kyndige aber samt giraffer og små mus, der tilsyneladende voksede ud over billedets kant. Men trods al deres komik og fantasifulde rekonstruktion er Grisets malerier altid inspireret af den anatomiske forståelse hos den præcist arbejdende naturalistiske kunstner. De 19 bizarre akvareller, der blev bestilt af etnografen Sir John Lubbock, og som viser scener med forhistoriske mennesker i konflikt med mammutter og andre uddøde væsner, anses også for at være ægte mesterværker. Nogle af disse er nu udstillet på Bromley Museum i Londons Orpington-distrikt. Værker af Ernest Griset, der havde en stor familie at forsørge hele sit liv og aldrig rigtig blev velstående på trods af sin berømmelse, kan også ses på Victoria and Albert Museum på Cromwell Road i Kensington-distriktet i det vestlige London.
Fablen som en kort, kortfattet og moralsk belærende fortælling og saga, hvor dyr, planter og blandede væsener eller genstande har visse menneskelige egenskaber, som for det meste behandles på en humoristisk og satirisk måde, har eksisteret som litterær og kunstnerisk genre i 5.000 år. De ældste fabler, der er skrevet på prosa eller vers og malet som billeder, stammer fra Egypten, Anatolien, Arabien og Indien samt fra Levanten og Mesopotamien. Den græske digter Æsop, hvis dyriske lignelser fra det 6. århundrede f.Kr. også blev udbredt mange steder i form af storslåede træsnit efter bogtrykkeriets opfindelse i midten af det 15. århundrede, betragtes som en velkendt og vigtig grundlægger af den antikke fabeldigtning i Europa. Selv i det 18. og 19. århundrede var skrevne og tegnede fabler fortsat populære hos publikum i hele Europa. De mest læste fabeldigtere fra denne periode var eller er Gotthold Ephraim Lessing, Johann Heinrich Pestalozzi og Christian August Fischer, samt Ignacy Krasicki, Jean-Pierre Claris de Florian og Pierre Lachambeaudie.
Ligesom de to sidstnævnte blev maleren og illustratoren Ernest Henri Griset, der blev født i Boulogne-sur-Mer i 1843 og flygtede med sine forældre til England som barn i 1848 for at undslippe de revolutionære uroligheder, kendt i hele Storbritannien som ung mand med humoristiske og satiriske tegninger af dyr i Londons zoologiske have, samt med sine julebøger Griset's Grotesques og en illustreret udgave af Æsops fabler fra 1869. Kritikerne var fulde af ros for Grisets vellykkede og yderst morsomme illustrationer, som gav dyrene et stort menneskeligt udtryk uden at fratage dem deres egen identitet og gøre grin med dem. Franskmanden, som var næsten fuldstændig "anglificeret", var også meget god til at markedsføre sin egen person og præstation. Da han kun kortvarigt bidrog til de to uhyre succesfulde satiriske tidsskrifter fra den tid, "Fun" og "Punch", fik han i juli 1877 offentliggjort en dødsannonce i Londons "Times" med en velvillig nekrolog om sit arbejde for at sætte gang i salget af sine malerier.
Men Griset skulle faktisk leve i næsten tredive år endnu, og han begejstrede hele tiden nye tilhængere af sin store kunst med sine altid vitale, originale og antropomorfe karikaturer af spinkle fugle, snedige ræve og kyndige aber samt giraffer og små mus, der tilsyneladende voksede ud over billedets kant. Men trods al deres komik og fantasifulde rekonstruktion er Grisets malerier altid inspireret af den anatomiske forståelse hos den præcist arbejdende naturalistiske kunstner. De 19 bizarre akvareller, der blev bestilt af etnografen Sir John Lubbock, og som viser scener med forhistoriske mennesker i konflikt med mammutter og andre uddøde væsner, anses også for at være ægte mesterværker. Nogle af disse er nu udstillet på Bromley Museum i Londons Orpington-distrikt. Værker af Ernest Griset, der havde en stor familie at forsørge hele sit liv og aldrig rigtig blev velstående på trods af sin berømmelse, kan også ses på Victoria and Albert Museum på Cromwell Road i Kensington-distriktet i det vestlige London.
Side 1 / 3