Frederic Leighton

Allerede som 11-årig, dvs. i 1841, blev Frederic Leighton, 1. baron Leighton, undervist i maleri i Rom og studerede derefter først på akademiet i Berlin, fra 1844 i Firenze hos Giuseppe Bezzuoli (1784 - 1855) og derefter hos Eduard Jakob von Steinle (1810 - 1886) på Städelsches Kunstinstitut i Frankfurt am Main. Den unge Frederic Leighton blev først og fremmest påvirket af nazaræerne og malerne fra den italienske renæssance, hvoraf en af dem inspirerede Leighton til at male sine to første store malerier: Giotto, mødt blandt Cimabues får (1847) og Cimabues Madonna i procession (1852-1855). Sidstnævnte blev sendt af Leighton til Royal Academy, da det var færdigt, og det var også hans gennembrud som kunstner.

Før han vendte tilbage til Rom i 1858, boede Leighton i Paris. Under sit ophold i Rom fremstillede han fire portrætter af den italienske model Anna Risi, som senere blev Anselm Feuerbachs (1829-1880) elskerinde og muse. I 1859 vendte Leighton tilbage til London, hvor tre af Anna Risis portrætter også blev udstillet på Royal Academy: Pavonia, en italiensk dame og en romersk dame. Selv om Leighton ikke betragtede sig selv som medlem af prerafaelitterne, var hans værker tydeligvis påvirket af kunstnergruppen efter hans hjemkomst til London. Leighton steg hurtigt inden for Royal Academy: i 1866 var han kun associeret, i 1869 medlem og i 1878 præsident, en opgave han tog meget alvorligt.