Da tiden skiftede fra det 19. til det 20. århundrede, oplevede Europa en æra med mange historieskabende øjeblikke på det politiske og sociale område. Den hollandske kunstner Frédéric de Haenen var en af tidens mest produktive illustratorer og havde det privilegium at være med til at skabe mange af disse særlige øjeblikke. Frédéric de Haenen blev født i Utrecht. Man ved ikke meget om hans uddannelsestidspunkt. De Haenen optrådte første gang som kunstner i 1886. Hollænderen deltog i en udstilling af hvidt og sort og modtog en bronzemedalje for sin tegning. To år senere begyndte Frédéric at arbejde for det franske magasin L'Illustration. Denne forbindelse vil ledsage Frédéric i tredive år af hans liv.
Frédéric de Haenens liv er præget af en usædvanlig mængde rejser. I en alder af 47 år flytter han til London og arbejder som illustrator for forskellige magasiner. Frédéric bliver Afrikakorrespondent og rejser til Centralafrika. Som illustrator fortæller han om koloniseringens tid. Han tager snapshots og laver detaljerede litografier, der er udtryksfulde og formidler stemninger. Frédéric de Haenen arbejder ikke med få streger, han antyder ikke noget. Hans værker er uddrag, som en fotograf ikke kunne have indfanget på nogen anden måde. Kunstneren besøger Rusland og rejser landet så langt som til det fjerne landskab Sibirien. Også her er hans omhyggelighed i skildringen tydelig.
Samtidige kunstnere og kolleger beskrev kunstneren som en person, der kunne lide at trække sig tilbage. Hans franske kollega Ernest Clair-Guyot omtaler sit samarbejde med de Haenen i sine erindringer. Det siges, at han boede uden for Paris' centrum. I et kvarter, der på det tidspunkt kun bestod af få huse, haver og marker. Under lange aftener på redaktionen måtte Frédéric bruge to taxaer for at komme hjem, da én chauffør ikke kørte så lange afstande. Kunstnerens liv beskrives som eventyrligt. Hans malerier viser, at hans rejser ikke udelukkende var en fornøjelse. Han var i Madagaskar som særlig udsending og deltog i Kaiser Wilhelm I's begravelse i Berlin. Efter Første Verdenskrig vendte Frédéric de Haenen tilbage til Frankrig og søgte et roligt sted at bo. Han var over 60 år gammel og havde set og oplevet meget. Han købte et stykke jord på den bretonske ø Bréhat. Her byggede han sig et lille slot og kaldte det Krec'h Gwen, hvid jord. På øen malede Frédéric de Haenen malerier med familiemotiver og de fiskere, der boede på øen. I en ung alder helligede kunstneren sig hverdagens ting. Ostemarkedet i Alkmaar og malerier om osteproduktion vidner om hans rødder i Nederlandene. Mellem disse faser ligger en periode, som hans litografier har meget at fortælle om.
Da tiden skiftede fra det 19. til det 20. århundrede, oplevede Europa en æra med mange historieskabende øjeblikke på det politiske og sociale område. Den hollandske kunstner Frédéric de Haenen var en af tidens mest produktive illustratorer og havde det privilegium at være med til at skabe mange af disse særlige øjeblikke. Frédéric de Haenen blev født i Utrecht. Man ved ikke meget om hans uddannelsestidspunkt. De Haenen optrådte første gang som kunstner i 1886. Hollænderen deltog i en udstilling af hvidt og sort og modtog en bronzemedalje for sin tegning. To år senere begyndte Frédéric at arbejde for det franske magasin L'Illustration. Denne forbindelse vil ledsage Frédéric i tredive år af hans liv.
Frédéric de Haenens liv er præget af en usædvanlig mængde rejser. I en alder af 47 år flytter han til London og arbejder som illustrator for forskellige magasiner. Frédéric bliver Afrikakorrespondent og rejser til Centralafrika. Som illustrator fortæller han om koloniseringens tid. Han tager snapshots og laver detaljerede litografier, der er udtryksfulde og formidler stemninger. Frédéric de Haenen arbejder ikke med få streger, han antyder ikke noget. Hans værker er uddrag, som en fotograf ikke kunne have indfanget på nogen anden måde. Kunstneren besøger Rusland og rejser landet så langt som til det fjerne landskab Sibirien. Også her er hans omhyggelighed i skildringen tydelig.
Samtidige kunstnere og kolleger beskrev kunstneren som en person, der kunne lide at trække sig tilbage. Hans franske kollega Ernest Clair-Guyot omtaler sit samarbejde med de Haenen i sine erindringer. Det siges, at han boede uden for Paris' centrum. I et kvarter, der på det tidspunkt kun bestod af få huse, haver og marker. Under lange aftener på redaktionen måtte Frédéric bruge to taxaer for at komme hjem, da én chauffør ikke kørte så lange afstande. Kunstnerens liv beskrives som eventyrligt. Hans malerier viser, at hans rejser ikke udelukkende var en fornøjelse. Han var i Madagaskar som særlig udsending og deltog i Kaiser Wilhelm I's begravelse i Berlin. Efter Første Verdenskrig vendte Frédéric de Haenen tilbage til Frankrig og søgte et roligt sted at bo. Han var over 60 år gammel og havde set og oplevet meget. Han købte et stykke jord på den bretonske ø Bréhat. Her byggede han sig et lille slot og kaldte det Krec'h Gwen, hvid jord. På øen malede Frédéric de Haenen malerier med familiemotiver og de fiskere, der boede på øen. I en ung alder helligede kunstneren sig hverdagens ting. Ostemarkedet i Alkmaar og malerier om osteproduktion vidner om hans rødder i Nederlandene. Mellem disse faser ligger en periode, som hans litografier har meget at fortælle om.
Side 1 / 4