Johan Frederick Thaulow blev født i Norge. Han var et af de ti børn af et velhavende apotekerpar, og hans fremtid lå i en akademisk uddannelse, som hans far havde bedt ham om. Johan opfyldte dette ønske, og han fuldførte sin uddannelse og blev færdig med en doktorgrad. På dette tidspunkt havde Johan for nylig opdaget sin kærlighed til maleriet. Med sin eksamen tog Thaulow til København og begyndte at studere på den anerkendte kunstskole. Den unge nordmand havde som mål at uddanne sig til skibsmaler. En af hans lærere var Carl Frederik Sorensen, en af de vigtigste marinemalere i Skandinavien. Thaulow tilbragte to år i København. Den norske maler Hans Frederick Gude underviste på Baden-skolen i Tyskland på det tidspunkt. Gude var også uddannet marinemaler, og Thaulow tog til Baden for at uddybe sine færdigheder.
Johan Frederick Thaulows liv, som kun kalder sig Fritz eller Frits Thaulow, er præget af en udpræget rastløshed. Thaulow rejser meget, gifter sig med Paul Gauguin's svigerinde i en kort periode, rejser videre og gifter sig igen. Paris bliver en slags andet hjem for den norske. Byen har en status som moderne blandt skandinaviske kunstnere, og mange af dem er tiltrukket af Frankrig. Der dannedes en forening blandt de nordiske malere, som Thaulow tilsluttede sig. Johann har her sin første kontakt med de impressionistiske malere. Det var store skridt ind i den maleriske fremtid. Thaulow var en fortaler for realisme og tog sig af fornyelserne i lang tid. Fritz blev venner med Christin Krogh. Sammen forlader kunstnerkollegerne den franske storby og rejser med båd til Skagen. Mens Krogh finder inspiration i kunstnerkolonien, er Thaulow en stille observatør. Han betragtes som en outsider, der har stor glæde af de maritime motiver, som Skagen tilbyder ham. Han deltager ikke i kunstnerkoloniens kunstneriske liv. Når han forlader Danmark denne gang, er det for altid.
I løbet af sine læreår udviklede Johann Frederick Thaulow sig til en impressionistisk maler, der som ingen anden var en virtuos i vandlandskaber. Vandets livlige bevægelser og refleksionerne på overfladerne er perfekt indfanget af Thaulow og ledsager værket over lange strækninger. I sin sene fase boede kunstneren i Norge i mange år. Han koncentrerer sig om den realistiske skildring af landskaberne i sine omgivelser. Maleren tillod en svag påvirkning fra de impressionistiske idéer, som han havde stiftet bekendtskab med i Paris. Thaulow foretog regelmæssigt korte rejser til Skotland og Venedig. De idéer, han bringer med sig fra sine rejser, flyder ind i hans værker på en følsom måde. I de sidste år af sit liv vendte Thaulow tilbage til Paris. Det sidste stop på hans rejse var Nederlandene. Thaulows liv var en konstant strøm, ligesom vandet i hans malerier.
Johan Frederick Thaulow blev født i Norge. Han var et af de ti børn af et velhavende apotekerpar, og hans fremtid lå i en akademisk uddannelse, som hans far havde bedt ham om. Johan opfyldte dette ønske, og han fuldførte sin uddannelse og blev færdig med en doktorgrad. På dette tidspunkt havde Johan for nylig opdaget sin kærlighed til maleriet. Med sin eksamen tog Thaulow til København og begyndte at studere på den anerkendte kunstskole. Den unge nordmand havde som mål at uddanne sig til skibsmaler. En af hans lærere var Carl Frederik Sorensen, en af de vigtigste marinemalere i Skandinavien. Thaulow tilbragte to år i København. Den norske maler Hans Frederick Gude underviste på Baden-skolen i Tyskland på det tidspunkt. Gude var også uddannet marinemaler, og Thaulow tog til Baden for at uddybe sine færdigheder.
Johan Frederick Thaulows liv, som kun kalder sig Fritz eller Frits Thaulow, er præget af en udpræget rastløshed. Thaulow rejser meget, gifter sig med Paul Gauguin's svigerinde i en kort periode, rejser videre og gifter sig igen. Paris bliver en slags andet hjem for den norske. Byen har en status som moderne blandt skandinaviske kunstnere, og mange af dem er tiltrukket af Frankrig. Der dannedes en forening blandt de nordiske malere, som Thaulow tilsluttede sig. Johann har her sin første kontakt med de impressionistiske malere. Det var store skridt ind i den maleriske fremtid. Thaulow var en fortaler for realisme og tog sig af fornyelserne i lang tid. Fritz blev venner med Christin Krogh. Sammen forlader kunstnerkollegerne den franske storby og rejser med båd til Skagen. Mens Krogh finder inspiration i kunstnerkolonien, er Thaulow en stille observatør. Han betragtes som en outsider, der har stor glæde af de maritime motiver, som Skagen tilbyder ham. Han deltager ikke i kunstnerkoloniens kunstneriske liv. Når han forlader Danmark denne gang, er det for altid.
I løbet af sine læreår udviklede Johann Frederick Thaulow sig til en impressionistisk maler, der som ingen anden var en virtuos i vandlandskaber. Vandets livlige bevægelser og refleksionerne på overfladerne er perfekt indfanget af Thaulow og ledsager værket over lange strækninger. I sin sene fase boede kunstneren i Norge i mange år. Han koncentrerer sig om den realistiske skildring af landskaberne i sine omgivelser. Maleren tillod en svag påvirkning fra de impressionistiske idéer, som han havde stiftet bekendtskab med i Paris. Thaulow foretog regelmæssigt korte rejser til Skotland og Venedig. De idéer, han bringer med sig fra sine rejser, flyder ind i hans værker på en følsom måde. I de sidste år af sit liv vendte Thaulow tilbage til Paris. Det sidste stop på hans rejse var Nederlandene. Thaulows liv var en konstant strøm, ligesom vandet i hans malerier.
Side 1 / 1