Georg Desmarees, en maler fra rokokotiden, inviterer beskueren ind i en verden, hvor lys og farve smelter sammen til en sensuel enhed. Hans portrætter er langt mere end blot afbildninger - de er sjælens spejle, indfanget i sarte pastelfarver og gennemsyret af en lethed, der afspejler elegancen og skrøbeligheden i 1700-tallets hofliv. Desmarees fremhævede på mesterlig vis de portrætteredes individualitet uden at forstyrre harmonien i den overordnede komposition. I hans værker møder man ikke kun den ydre fremtoning, men også de portrætteredes skjulte følelser og drømme. De subtile nuancer i udtryk og bevægelser, lysets spil på silke, fløjl og blonder får hans malerier til at fremstå som øjebliksbilleder fra en svunden tid, hvor skønhed og repræsentation var uløseligt forbundet.

Desmarees' kunst er kendetegnet ved en subtil balance mellem realisme og idealiseret skildring. Hans evne til at indfange sine låneres karakter gjorde ham til en eftertragtet portrætmaler ved de europæiske hoffer, især i München, hvor han tilbragte en stor del af sit liv. Kompositionerne føles ofte som intime dialoger mellem kunstneren og den portrætterede, og de er gennemsyret af en atmosfære af stille værdighed og ynde. Desmarees' malestil er præget af fin modellering af ansigtstræk og omhyggelig gengivelse af teksturer, hvilket giver hans værker en næsten håndgribelig tilstedeværelse. Den følelsesmæssige virkning af hans kunst ligger i sammensmeltningen af ydre skønhed og indre dybde - et kendetegn ved rokokoen, som Desmarees fortolkede med et karakteristisk præg. Hans malerier inviterer beskueren til at fordybe sig i det høviske samfunds verden og til at opdage de subtile undertoner i den menneskelige eksistens.