George James Coates er anerkendt som en af de mest betydningsfulde australske malere i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Hans værker er kendetegnet ved en bemærkelsesværdig følsomhed over for lys og farver, hvilket har gjort ham til en vigtig repræsentant for impressionismen i Australien. Coates var især kendt for sine portrætter, hvor han opnåede en subtil psykologisk dybde og en udpræget individualitet hos motiverne. Hans evne til at indfange øjeblikkets atmosfære gav hans malerier en unik livlighed og autenticitet. Coates' kompositioner er ofte kendetegnet ved en afbalanceret harmoni, der blander traditionelle akademiske teknikker med moderne impressionistiske påvirkninger. Især hans brug af en varm, jordnær palet giver hans værker en rolig, næsten meditativ kvalitet. I australsk kunsthistorie ses Coates som en bro mellem europæiske tendenser og Australiens nye nationale identitet. Hans malerier afspejler både indflydelsen fra hans europæiske uddannelse og det specifikke lys og landskab i Australien. Coates' portrætter af offentlige personer, kunstnerkolleger og familiemedlemmer findes i dag på adskillige museer og samlinger, hvor de værdsættes for deres tekniske finesse og følelsesmæssige dybde. Den vedvarende effekt af hans arbejde er tydelig i den agtelse, som de efterfølgende generationer af kunstnere har for ham. Coates' kunstneriske arv er tæt forbundet med udviklingen af et uafhængigt australsk kunstnerisk sprog, der er kendetegnet ved en syntese af internationale indflydelser og lokale særpræg. I dag betragtes hans værker ikke kun som vigtige vidnesbyrd om deres tid, men også som en inspirationskilde for nutidige kunstnere.